CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Iron Man 2

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Justin Theroux

Producere:
Kevin Feige

Fotograf:
Matthew Libatique

Klipper:
Dan Lebental
Richard Pearson

Komponist:
John Debney

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Paramount

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(17 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
10-10-16:
Captain America: Civil War
28-04-16:
Captain America: Civil War
23-09-15:
Avengers: Age of Ultron
02-09-13:
Iron Man 3
26-04-12:
The Avengers
06-03-12:
Immortals
03-01-12:
Captain America: The First Avenger
02-07-10:
Sherlock Holmes
02-04-10:
Moon
23-10-08:
Iron Man
31-10-07:
A Guide to Recognizing Your Saints
30-01-07:
A Scanner Darkly
29-05-06:
Kiss Kiss Bang Bang
24-09-03:
Confessions of a Dangerous Mind
15-07-03:
Daredevil
20-03-01:
Galaxy Quest
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Ekstra kopi af filmen, kommentarspor med instruktøren, featuretter, slettede scener
Iron Man 2

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Action, Adventure
Varighed:119 minutter
Instruktør:Jon Favreau
 
Anmeldelsesdato:15-10-2010
Medvirkende:Som:
Robert Downey Jr.Tony Stark / Iron Man
Don CheadleCol. James Rhodes
Gwyneth PaltrowPepper Potts
Mickey RourkeIvan Vanko / Whiplash
Sam RockwellJustin Hammer
Scarlett JohanssonNatasha Romanoff / Black Widow
Se komplet creditliste her

Jernmand bliver blød om hjertet
 
Den velkendte frase om, at man aldrig kan få for meget palladium får én over nakken i Iron Man 2, hvor Tony Stark – playboy, mangemilliardær og verdens frelser, Iron Man – er ved at rådne op indefra. Hans krop er i forfald. Han har desperat brug for en ny energikilde.
Desværre er det kun toppen af isbjerget. Den interne trussel er matchet en ydre i form af den lige dele vodkaglade og ornitologisk interesserede russer Ivan Vanko, der har svoret blodhævn imod Stark. Og så har vi ikke engang nævnt den jaloux konkurrent inden for våbenproduktion, Justin Hammer, eller de stadig strammere bånd pålagt hr. Stark fra den amerikanske regerings side. "I've privatized world peace!", erklærer Stark. Men hvordan kan regeringen – og hvordan kan vi borgere - stole på en mand, der kun ligger under for sine egne luner?


Copyright:
UIP
Hi-tech-pornografi
Jon Favreaus anden Iron Man-film stikker i mange forskellige retninger. Det er en klassisk superhelte-toer: Større eksplosioner og mere excentriske skurke.
Lige som Iron Man er Iron Man 2 allermest optaget af den voyeuristiske, nærmest tech-pornografiske dyrkelse af Iron Man-dragten. Hver robotagtig bevægelse følges helt ind i møtrikkerne, hver mekanisk kling-klang-lyd dyrkes nærmest som en erotisk udløsning.
Det er blød voldsporno med hårde metalgenstande, og dermed selvfølgelig tilfredsstillende på det umiddelbare plan. Den hårde rock banker løs, da Iron Man indtager himlen på flugt fra en hel hær af dræbermaskiner. Hjertet hopper op i halsen og klipningen når helt op i det røde Tony Scott-felt, da den latexklædte agent, Natasha Romanoff, nedlægger en strøm af muskuløse vagter med både wrestling- og parkour-teknikker.

Spydig kemi
Frem for de klinisk præcise actionsekvenser, er det dog Theroux’ dialogudvekslinger og skuespillernes indbyrdes kemi, der binder Iron Man 2 sammen. De vittige one-liners som "I'm gonna have to ask you to exit the doughnut!" flyver gennem luften, men endnu mere imponerende er de ofte bidsk sarkastiske spydigheder i møderne mellem Hammer og Stark.
Der er rig mulighed for både at trække på smilebåndet og for at spærre øjnene op. Især fordi Robert Downey Jr. igen er charmerende som playboy-sludrechatol, der både er overbevisende som forpint enspænder og som reformeret superhelt, og i denne ombæring tilmed får fint modspil fra både Mickey Rourke og Sam Rockwell.


Copyright:
UIP
Forspildte muligheder
Desværre løfter Iron Man 2 sig aldrig længere op. Sammenstødet mellem Tony Starks narcissistiske, selvdestruktive person og hans fritidsjob som en superhelt, der skal tænke på andre, udforskes kun i glimt.
De sporadiske optræk til en diskussion om det tunge helteåg affærdiges gennem en sødsuppefortælling om Starks far: "20 years after you're dead, you're still taking me to school", hilser Tony sin far i et af de tåkrummende øjeblikke, som kun en Hollywood-blockbuster kan levere. Og langsomt leder én opblødning til den næste.
For hvert minut der går, undergraves Starks ambivalens yderligere. Han går fra at være nærmest menneskefjendsk til at være totalt selvopofrende. Den menneskelige troværdighed stejler brat.
Vi bevæger os gradvist længere og længere fra potentielt Watchmen-territorium over imod Supermand. Det gør intet, mens bomberne sprænger og jetmotorerne brager løs, men efterlader et tomrum bagefter. Iron Man 2 er helt som forgængeren. Bare med flere eksplosioner. Og mere russisk accent.
 
DVD-vurdering
Blu-ray-udgivelsen kommer udstyret med hele 3 discs i pakken. Den ene er filmen på dvd, som det er blevet på mode med de større blu-ray-udgivelser, men det er faktisk ganske bekvemt, da man så også har en kopi til bilen, computeren eller sommerhuset alt efter, hvor stor en del af husstandens elektronik, der har fået blå stråler installeret.

De to andre skiver er dog blu-ray og spækket med ekstramateriale. Filmen ledsages af et veloplagt kommentarspor med instruktøren Jon Favreau, der er en vaskeægte legedreng med et meget stort budget i ryggen. Her finder man også SHIELD-pakken, der giver mulighed for at se filmen med indlagte små-dokumentarer, der uddyber baggrunden for og arbejdet med enkeltscener undervejs. Lidt omstændigt, men oplysende og velproduceret.

På skive 2 kan man vælge at tage Ultimate Iron Man-turen, hvor man kommer rundt om samtlige aspekter i produktionen, naturligvis med fokus på teknikken, men så sandelig også om figurens rejse fra tegneserier til film. Især i baggrundsmaterialet om Marvel-universet, hvor der også er gjort plads til Origin-historier om Nick Fury, Black Widow og War Machine, bliver ekstramaterialet anvendt nyttigt.

Der er blandt mange andre større og mindre indslag også en solid omgang slettede scener, som instruktøren Jon Favreau sætter i glimrende perspektiv. Samlet set er Iron Man 2-udgivelsen en plads i blu-ray-samlingen værd. Der udkommer generelt stadig for mange 'tynde' udgivelser, hvor dvd-indholdet blot kopieres, men her udnyttes den ekstra plads på skiverne. Godt gået!

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
...lol
3-11-2010 21:40
Du ikk så kvit hva Fjumse.... ?

Fjumse
31-10-2010 21:33
Verdens bedste film!

keld
2-6-2010 12:08
Ja jeg giver dig ret stromboli - virkelig dårlig

bo
2-5-2010 01:28
jeg synes den er god
fordi den lægger op til 3 andre film i 2011 og 2012
og den køre aligevel for sig




 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hedi20/4
Creative Control20/4
The Edge of Seventeen20/4
Du forsvinder20/4
Fast & Furious 813/4
The Handmaiden12/4
Chevalier6/4
Dengang i maj6/4
Dyrene i Hakkebakkeskoven6/4
Boss Baby6/4
Flere bio-anmeldelser
 
Allied10/4
Fantastiske skabninger... og hvor de findes31/3
The Accountant27/3
Doctor Strange21/3
Trolls20/3
Inferno7/3
Jack Reacher: Never Go Back6/3
Storkene28/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken fransk skuespiller må lade som om han er bøsse for ikke at blive fyret i Le Placard - Ud af skabet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google