CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Alle for én

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Mick Øgendahl

Producere:
Ronnie Fridthjof

Fotograf:
Philippe Kress

Klipper:
Klaus Heinecke
Martin Wehding

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(21 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
02-02-17:
Alle for tre
01-11-13:
Player
20-06-13:
Player
03-06-13:
Alle for to
01-08-12:
Over kanten
20-04-11:
Olsen Banden - på de bonede gulve
12-11-10:
Julefrokosten
27-07-10:
Oldboys
23-02-09:
Blå mænd
14-04-08:
Til døden os skiller
26-04-07:
Fidibus
 


Alle for én

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:86 minutter
Instruktør:Rasmus Heide
 
Premieredato:10-02-2011
Medvirkende:Som:
Mick ØgendahlRalf Lieberman
Jon LangeMartin
Rasmus BjergTimo
Jonatan SpangNikolaj
Rutger HauerNiemeyer
Lisa WerlinderSofie
Se komplet creditliste her

...og noget for alle
 
Entusiasme er bydende nødvendigt, når man kaster sig over et filmprojekt. Og netop entusiasmen kan man ikke tage fra Mick Øgendahl og instruktør Rasmus Heise i deres andet samarbejde efter den kommercielle succes Blå mænd. Det handler om at have det sjovt – og få et bredt biografpublikum til at have det sjovt. Om det så lykkes må tiden og billetsalget vise, men ambitionerne fejler intet selv om slutproduktet er endt noget mere ujævnt end det havde behøvet.


Copyright:
Nordisk Film - Framegrab
Tanken om en slags opdateret Olsen-Banden er på papiret ganske fin. Den kræver nogle ganske enkle ingredienser for at virke. En elskelig forbryderbande, en skruppelløs skurk og gerne et par avancerede kup – og her har Heise/Øgendahl i store træk fyldt de rigtige varer i kurven. Deres fælles idol Rutger Hauer er hentet over fra Hollywood for at udfylde rollen som skurken Niemeyer, hvilket gøres med tilbagelænet rutine, og kupplanerne er om ikke en Egon Olsen værdige, så i hvert fald opfindsomme og ikke mindst vellykkede. Især én veludført detalje, som først afsløres til allersidst i filmen, viser sig yderst anvendelig for banden. Og endelig det centrale – forbryderne selv, som naturligvis skal være tilstrækkelig hyggelige og smårapsende til at vi stadig kan holde af og med dem. Det er til dels forløst med holdet bestående af Jonathan Spang, Rasmus Bjerg, Jon Lange og Mick Øgendahl selv.

Så en lang række ingredienser er med andre ord på plads til en folkekær succes, men om historien om narkosmugling og en ambitiøs politimand får større succes end et umiddelbart billet- og dvd-salg er mere tvivlsomt, for det lykkes ikke for Rasmus Heide og Øgendahl at få skabt det hold mindeværdige figurer, der er nødvendigt for at give en røverhistorie som denne længere ben at gå på. Dertil er personerne for ujævnt leveret. Det bliver forvirrende for tilskueren, når en person skiftevis er dum som en dør for at få et fysisk gag til at virke, for derefter at virke rimelig kapabel rent mentalt for at kunne levere en sproglig pointe. I stedet for et manuskript, der præsenterer en række figurer, så føler man snarere at man betragter et par skuespillere, som løbende bliver tilpasset et manuskript, der går efter både kække bemærkninger og bare røve i en stor pærevælling.


Copyright:
Nordisk Film - Framegrab
Det stemmer godt overens med følelsen af, at Alle for én gerne vil ramme bredt og alsidigt i sin komik – og indrømmet, så er den også sjov med stort S, når den rammer rigtigt – men spredehaglstaktikken får selve filmens handling til at gå op i limningen. Uden et plot eller figurer, man kan engagere sig i, er der kun komikken tilbage, og så bliver det pludselig nødvendigt at levere rene pletskud for at holde gejsten oppe. Det lykkes ikke, men man håber så inderligt, at Heise/Øgendahl-samarbejdet kan fortsætte med endnu større fokus på at optimere komikken, anerkende behovet for sammenhængende figurer og turde skære fra i stedet for at lægge på. Et sted gemmer der sig en potentiel redningsplanke for den hensygnende danske action-folkekomedie, men der er stadig et stykke vej i mål.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Oliver
1-2-2013 08:45
Middelmådig film der fik mig til at grine et par gange. Udmærket at se en enkelt gang, hvis der ikke er andet på tapetet.

Per/Jesper
20-7-2012 12:47
Mick øgendahl sætter en bundskraber i scene med den ene elendige stand-up replik efter den anden, der langt fra virker på film. Tilføjet matrix sceneskift og et fesent Olsen Banden koncept er filmen en direkte hån imod publikum og Erik Balling.

Christian
29-3-2011 17:57
skal ind at se den i aften uhhh glæder mig

Martin
13-2-2011 08:40
Helt enig !
Der mangler en frit flydende handling. Der er optræk til Olsen Bande-komik og intelligente røverier, men tråden forfølges ikke. De mange oneliners er ikke ordentligt timet og ligger alt for tæt på hinanden. Det er lidt synd, for mange af dem er ellers gode.
Mange replikker og filmens ambitiøse actionelementer er amatøragtigt gennemført. Det lykkes ikke at opbygge en spænding. Filmens sidste 15 minutter burde således enten have varet dobbelt så lang tid eller været grundigere gennemarbejdet. Anvendelsen af dyre biler og afbrændinger fremstår ufrivilligt komiske, som hvis de skulle dække over manglende professionalisme. En ikke særlig vellykket film.
På den anden side er manuskriptet fuld af gode idéer. Måske kræver det mange flere film at få dem ud over rampen.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket år blev Technicolor introduceret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google