CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Kick-Ass

Produktionsland:
USA, UK

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Jane Goldman, Matthew Vaughn

Producere:
Adam Bohling
Tarquin Pack
Brad Pitt
David Reid
Kris Thykier
Matthew Vaughn

Fotograf:
Ben Davis

Klipper:
Eddie Hamilton
Jon Harris

Komponist:
Ilan Eshkeri
Henry Jackman
John Murphy

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(23 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
13-02-18:
Kingsman: The Golden Circle
13-01-15:
Joe
10-01-14:
Kick-Ass 2
29-08-13:
Kick-Ass 2
18-10-11:
X-Men: First Class
25-07-11:
Let Me In
05-10-10:
Nowhere Boy
12-04-10:
500 Days of Summer
11-08-09:
Hormoner, hængerøve og hårde bananer
16-02-09:
Babylon A.D.
27-01-09:
Bangkok Dangerous
16-08-07:
Ghost Rider
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, 2 featuretter
Kick-Ass

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Action, Komedie
Varighed:113 minutter
Instruktør:Matthew Vaughn
 
Anmeldelsesdato:05-11-2010
Medvirkende:Som:
Aaron Taylor-JohnsonDave Lizewski/ Kick-Ass
Mark StrongFrank D'Amico
Nicolas CageBig Daddy
Chloë Grace MoretzHit-Girl
Christopher Mintz-PlasseChris D'Amico
Lyndsy FonsecaKatie Deauxma

De største helte
 
Dave, Marty og Todd sidder i deres lokale tegneseriebiks og taler sammen. Hvorfor er der aldrig nogen der har forsøgt sig som superhelt i virkeligheden? Dave synes selv, han har fået en god idé. Vennerne er ikke enige. "Fordi man i den virkelige verden ville blive smadret den første dag", vejleder Marty. Men når nu massevis af mennesker ville ønske, de var Paris Hilton, hvorfor er der så ingen, der ville ønske, de var en superhelt?


Copyright:
Nordisk Film
En helt fødes
Dette har tydeligvis også pint Mark Millar, tegneserietegner extraordinaire og blandt andet manden bag Wanted-serien, opdateringerne af X-Men, Ultimate Fantastic Four og et hav af andre animerede værker. Han skabte i hvert fald universet, historierne og moralerne om teenageren Dave Lizewski, der en dag får den idé, at selv om han blot er en helt almindelig dreng uden specielle evner, burde han kunne gøre noget for samfundet som at bekæmpe kriminalitet.
Nu bor Dave i New York – ikke i Gotham eller Metropolis – så han har kun haft nogle spæde erfaringer med 'kriminelt afskum', intet stort bare nogle ældre bøller, der har stjålet hans og vennernes penge og mobiltelefoner, mens vidner blot kiggede væk. Alt sammen nok til, at Dave er blevet motiveret. En våddragt bliver derfor hurtigt bestilt på nettet, og han går i træning. Ting som at hoppe over hustagene står tilsyneladende øverst på listen, men når man pludselig befinder sig 20 meter oppe, og der er fire meter til det næste tag, så kan det godt tænkes, at man alligevel ikke springer. Yep, Kick-Ass problematiserer det at forvandle sig til en superhelt, og den gør det ualmindeligt frækt.

Helt normal
Kick-Ass er altså en anelse anderledes superheltehistorie. Vi befinder os nemlig ikke i en alternativ verden, hvor man kan blive bidt af radioaktive edderkopper eller ramt af stråling, så man kan blive usynlig. Dave påstår godt nok, at hans eneste evne er, at han er usynlig over for pigerne, men er de fleste normale, usikre og hormonudsatte 17-årige ikke det? Trods den britiske talentspire Aaron Johnsons enestående kønne ansigt, tror vi også fuldt ud på filmens præmis, at Dave Lizewski er en ganske gennemsnitlig dreng – med den undtagelse af, at han i en sindssyg kombination af optimisme og naivitet har bildt sig selv ind, at han kan slippe af sted med sin mission. Det viser sig snart, at Marty får ret. Dave bliver smadret første gang. Ret alvorligt tilmed, men hans kampgejst mister han ikke, og Kick-Ass står derfor snart til et come-back. Det viser sig dog, at han ikke er ene superhelt i New York. Der er andre – og de er langt bedre trænet.


Copyright:
Nordisk Film
Super hårdt
Manden bag Kick-Ass-filmen hedder Matthew Vaughn, og han lavede for nogle år siden den ligeledes skæve filmhybrid Stardust. Vaughn er ferm til mikse håndgribelig hverdagstrivia med eskapisme og eventyr. For Kick-Ass lægger sig i hælene på film som Spider-Man og De fantastiske fire, men den ligner mere Superbad og Juno. Dialogen af afvæbnende sarkastisk og figurerne naturalistiske. Vi er aldrig i tvivl om, at vi befinder os i den virkelige verden, både når Kick-Ass får en røvfuld eller skal finde den rigtige grimasse frem, når drømmepigen endelig kaster sig i armene på ham, fordi hun tror på det rygte, der er startet om ham på skolen. Stakkels Dave. Det er hårdt at udgive sig for at være noget andet end man er.

Kun på film
Vores andre hovedpersoner har ikke helt de samme problemer, og her er det, at Kick-Ass mister lidt af sin friskhed. Skurken i fortællingen, mafiaboss Frank D'Amico (perfekt leveret af Mark Strong) er en Tony Soprano-wannabe i lækkert designerhjem og holder akkurat troværdigheden, hvis man er overbærende. Dog er filmens comic side kicks – den slags skal der jo være i superheltefilm, uanset om de er realistiske eller ej – de såkaldte Hit Girl og Big Daddy på grænsen til det latterlige. Bogstaveligt talt for Chloe Moretz og Nicolas Cage, der spiller duoen stjæler billedet, hver gang de optræder på lærredet. Parret er hysterisk morsomme – både sammen og hver for sig – men de er næsten så dygtige i deres selvtægtsrus, at de falder udenfor universets stramme realitetssans. Jo længere vi kommer ind i filmen og ind på livet af Dave og hans alter ego Kick-Ass og de andre udklædte supertosser, jo mere begynder grænserne mellem det ægte og det absurde at nedbrydes. Og hvis man skal sluge filmens forudsætning med, at dette er almindelige mennesker og ikke superhelte, kræver det, at man er villig til at lade filmen slippe af sted med både at overse de moralske spørgsmål omkring selvtægt, men også om karaktererne reelt er superhelte, super heldige eller bare super gode til at sparke røv. Og ærligt talt, er det ikke kun på film helt almindelige mennesker er det?
 
DVD-vurdering
Matthew Vaughn er som altid hyggeligt selskab. Han fortæller i afslappet stil om alt fra skuespillerne over musikken til hans forskellige valg med konstruktionen af scenerne.

"The Art of Kick-Ass" er en bunke billeder fra filmen. Mest storyboard-tegninger, der desværre er meget små, men også stills fra optagelserne. Lidt tørt. Derimod er featuretten "It's On! The Comic Book Origins of Kick-Ass" dejlig saftig. Et solidt indslag om folkene bag tegneserien og hvordan den blev skabt.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Mrs. Nobody
13-8-2010 18:25
Troede det var noget a la scary movie crap, men den her var squ da mega fed?! God historie også gjorde de Nicolas Cage cool igen ;)


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem blev oprindeligt tilbudt rollen som Clarice Starling i Ondskabens Øjne?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google