CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Frihed på prøve

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2010

Manuskript:


Producere:
Peter Ingemann
Mikael Olsen

Fotograf:
Lars Reinholdt Jensen

Klipper:
Anders Refn

Komponist:
Anders Bækholm Jensen
Kim Larsen

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(15 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
31-08-17:
Aldrig mere i morgen
29-06-15:
Mennesker bliver spist
22-07-07:
Ledsaget udgang
25-04-05:
Inkasso
05-10-04:
Villa Paranoia
06-02-01:
Slip hestene løs
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1,85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Trailers
Frihed på prøve

Anmeldt af:Kasper Christoffer Larsen
Genre:Drama
Varighed:99 minutter
Instruktør:Erik Clausen
 
Anmeldelsesdato:13-12-2010
Medvirkende:Som:
Erik ClausenJohn
Henrik BruhnKenneth
Pil EgholmBettina
Helene EgelundJeanne
Jesper AsholtBo
Elith Nulle NykjærSømmet

Clausen på landet
 
Dansk films nuværende svar på Olsen Banden har kun et medlem, som hedder Clausen. Erik Clausen. Han har også en plan. Til den skal han bruge en god portion folkekomedie, et stykke med familiedrama og en gavmild håndfuld sociale budskaber. Hvad den gamle gøgler så taber på karrusellen med haltende timing og hakkende plot, vinder han på gyngerne med den gadedrengede charme og fandenivoldske ligegyldighed over for, hvad "god" film er. Der er meget, man kunne kritisere i en Clausen-film. Men det er svært ikke at elske alle kritikpunkterne.


Copyright:
Nordisk Film - Susanne Mertz
I Frihed på prøve møder vi igen John fra Clausens sidste film Ledsaget udgang. John, spillet af Clausen selv, er indfødt og inkarneret vesterbro’er. Han er også en levende anakronisme, der ikke helt ved, at Elvis Presley er død, og at de lidt for stramme læderjakker har udlevet deres tid – helt på samme måde, som Viggo i De frigjorte stadig troede på arbejdersolidaritet i en tid, der for længst var blevet overhalet af mobiltelefoner og investeringsfonde. Eller Bent A’s forældede romantiske forestillinger om Amager i Slip hestene løs.

Clausen rammer altid plet med sine figurer, fordi han lader dem træde ved siden af med den stærkeste af alle ironier, selvironien. John er denne gang på prøveløsladelse, der kostede ham en stikkergerning, han aldrig ville have lagt navn til, hvis ikke hans søn var i problemer. For hvad har man ellers en far til? John kører, så langt man kan komme fra København, til Lars "Kliche-tyndtslidts" marker i Nordjylland, hvor kornet står højere end imødekommenheden over for de fremmede. Johns søn Henning er i sit livs krise, da hans kone har født ham et barn med meget mørk hud og endnu mørkere krøller. Heldigvis har John en god løgnhistorie på ærmet, og alt kunne næsten ånde fred og idyl i Jylland, hvis bare ikke der altid havde opstået problemer omkring 'Lille John' og hans store københavnske kæft.


Copyright:
Nordisk Film - Susanne Mertz
Som man måske fornemmer, er Clausen langt ude på landet og alligevel stadig på hjemmebane. Og når han slipper så godt af sted med alle folkekomediens klicheer og plottets lidt tyndslidte røde tråde, er det, fordi en Clausen-film er fyldt med en kærlig charme, en nostalgisk tone og næsten naiv entusiasme, som man ikke laver ret mange film med længere. Clausen er for dansk film, hvad landsholdet i ’86 var for dansk fodbold. Det kan godt være, at benene så utrænede ud, at der blev spillet uden benskinner og røget i pausen. Men det var en folkefest, hvor man følte sammenholdet i både medgang og modgang. Som når Clausen samler familien Danmark om at grine ad os selv og hinanden. Måske er det ikke lige så sjovt for dem under 30. Men vi andre trækker gerne skævt på smilebåndet. Også selvom selv Clausen har været bedre endnu.
 
DVD-vurdering
Bare nogle trailers som oftest på Nordisk Films udgivelser.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Anonym
5-8-2010 18:52
Erik Clausen er måske 68 år, men hvem siger at figuren John har samme alder ?

Jørgen Kiilerich
27-6-2010 23:31
Havde det ikke været en filmklubfilm havde jeg nok ikke ødslet 1½ time af min søndag væk til til denne ligegyldige film.
Erik, kan du i det mindste ikke lave din research så den bliver bare lidt troværdig. John lader sig lokke til at brække ind af den søde frisørpige, og derefter skal de sammen flyve væk og gud ved hvad. Men er man prøveløsladt har man næppe et pas på sig. Tjek følgende:
Cirkulære om pas m.v.
Stk. 3. Er pasansøgeren ved prøveløsladelse eller betinget benådning løsladt under tilsyn, kan pas kun udstedes efter forhandling med tilsynsmyndigheden.
Det fremgår ikke i filmen om det er på plads.
Desuden er John lidt for naiv, da han tror på at hun vil falde for en mand på 68, ved andet øjekast. Bedre held næste gang, Erik


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Mother!14/9
Team Hurricane11/9
De vildfarne7/9
Stefan Zweig - Farvel til Europa7/9
Logan Lucky7/9
It7/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Jerry Lewis-dramaet The Day the Clown Cried (1972) blev af pressen dømt så stødende, at filmen aldrig blev udgivet i biograferne – hvad handlede filmen om?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google