CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Inception

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Christopher Nolan

Producere:
Christopher Nolan
Emma Thomas

Fotograf:
Wally Pfister

Klipper:
Lee Smith

Komponist:
Hans Zimmer

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Warner Home Video

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(68 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
28-02-11:
Oscar-vinderne 2011
 
Anmeldelser:
21-12-17:
Dunkirk
06-11-14:
Interstellar
11-02-13:
Looper
03-12-12:
The Dark Knight Rises
02-07-10:
Sherlock Holmes
18-02-10:
Shutter Island
03-07-09:
Public Enemies
15-04-09:
Body of Lies
22-07-08:
The Dark Knight
09-10-07:
Spurven - La vie en rose
18-06-07:
The Prestige
01-05-07:
The Departed
08-12-05:
Batman Begins
12-08-05:
The Aviator
01-10-03:
Gangs of New York
17-09-03:
Catch Me If You Can
07-05-03:
Insomnia
23-04-03:
Hva' så Gilbert Grape?
12-12-01:
Memento
 

Læs også...
I temaet Oscar 2011:
 
Nawals hemmelighed
Exit Through The Gift Shop
Oscar-vinderne 2011
Dogtooth
Animal Kingdom
True Grit
The Fighter
127 Hours
Rabbit Hole
To på flugt
The Kids Are All Right
Another Year
Oscar-nomineringerne 2011
Black Swan
Winter's Bone
Biutiful
I Am Love
Harry Potter og dødsregalierne - del 1
Sådan træner du din drage
The Town
The Social Network
Hævnen
Toy Story 3
Alice i Eventyrland [2010]

DVD-specifikationer
Billedformat:
2:40:1

Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Inception

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action, Sci-Fi
Varighed:147 minutter
Instruktør:Christopher Nolan
 
Anmeldelsesdato:15-12-2010
Medvirkende:Som:
Leonardo DiCaprioCobb
Joseph Gordon-LevittArthur
Ellen PageAriadne
Tom HardyEames
Ken WatanabeSaito
Dileep RaoYusuf
Se komplet creditliste her

What Dreams May Come...
 
Drømmer jeg, eller er jeg vågen? Umiddelbart efter rulleteksterne er man ærlig talt lidt i tvivl oven på mødet med den britiske instruktør Christopher Nolans fusion mellem klassisk amerikansk big budget-actionfilm og kunstfilmens langt mere udfordrende hjernevrider-plot. Med Inception har Nolan fuldendt rejsen, der startede overbevisende med Following og Memento og tog form og facon med de to mørke film om Batman (Batman Begins og The Dark Knight). Han har en helt særlig filmisk hånd til at håndtere martrede mandlige hovedpersoner med – og vi er nået til et punkt, hvor man forventer noget ekstraordinært, når han begiver sig bag kameraet, og hvor James Cameron med Avatar fik sat en række tekniske milepæle, så bør Nolans Inception i tilsvarende udstrækning bruges som en fremtidig målestok for, hvor langt man kan komme med en modig plotkonstruktion og en helt igennem mesterlig kontrol over mediets mere klassiske dyder.


Copyright:
Sandrew Metronome
Inception er en film på mange niveauer. Jo mere af plottet, der forbliver ufortalt, jo bedre, men Leonardo DiCaprio er i front som Cobb, der som 'extractor' lever af at gå ind i andre folks drømme og stjæle hemmeligheder. Teknikken er udviklet af militæret og bruges i filmens univers typisk til spionage. Man finder sit offer i en sårbar situation, bedøver dem og via et sindrigt system kan 'extractoren' dele drømmen med offeret og på den måde rode rundt i sindets kroge. Men det er ikke uden risici, og Cobb er sammen med sit dygtige hold konstant villig til at øge faren ved opgaverne, fordi han desperat prøver at komme tilbage til sine børn i USA. Da myndighederne tror, at han har dræbt sin kone, ved han, at han bliver arresteret samme sekund, han sætter fødderne på amerikansk jord, men det dæmper hverken savnet efter konen, som begik selvmord, og børnene, som nu bor hos bedsteforældrene.
Vores sorgramte hovedperson øjner chancen for at komme tilbage, da den stenrige energi-mogul Saito tilbyder ham et job, som mange i branchen anser for umuligt. I stedet for at stjæle hemmeligheder, skal Cobb plante en tanke, en idé hos et offer. Dette kaldes 'inception', og Cobb har i modsætning til sine kolleger rent faktisk erfaring med at placere en tanke så overbevisende, at offeret tror, at det er en tanke, han selv har fået. For at lykkes med dette forehavende er det imidlertid ikke nok at dele samme drøm som offeret, man skal mange niveauer ned i drømmene – altså drømme i drømme i drømme...

Ret beset er plottet i Inception en solid omgang vrøvl bygget på en halv-videnskabelig teori om, at man i nogle tilfælde kan opleve at kunne tage kontrol over sine egne drømme. Det første af mange imponerende forhold ved Nolans projekt er, at han rent faktisk får præsenteret universet og konceptet troværdigt. Nok er det science fiction, men det synes logisk og de tilpas skeptiske spørgsmål lægges i munden hos filmens figurer med passende mellemrum, så man på 2½ time bliver fuldt fortrolig med både fordele og ulemper ved extraction og inception. Det er historiefortælling på ret højt niveau. Tænk blot på, hvor mange gange man i selskab med en science fiction-fortælling har nået det kritiske punkt, hvor kæden for alvor sprang af og det hele bare føltes fjollet. Det punkt indtræffer aldrig i Inception, mens samme historie i mindre kyndige hænder snildt kunne have ramt dette punkt allerede indenfor de første 20 minutter.


Copyright:
Sandrew Metronome
Den kontrollerede drømmetilstand, som er hele forudsætningen for filmens univers, bliver motoren i fortællingen – og hvilken overbevisende drivkraft! Reglen er, at for hvert niveau man bevæger sig ned i drømme, jo længere væk fra virkeligheden kommer du i tid. 10 timer i virkeligheden svarer til årtier nogle niveauer nede. Blandt sine mange klæder er Inception mest identificerbart en kupfilm, hvor bandelederen og hans håndlangere med tilnavne som "The Alchemist", "The Point Man" og "The Architect", skal nå helt frem til opgavens skjulte bankboks uden at blive opdaget og inden for en stram deadline. Begrænset tid og en lyssky opgave har altid været gode drivkræfter for et plot, og Nolan perfektionerer det ved at lægge de konstante deadlines på de forskellige drømmeniveauer, så historien hele tiden bevæger sig ned i drømmene, men med de livsnødvendige kattelemme tilbage mod virkeligheden, så vores hovedpersoner ikke fortabes på de lavere niveauer, hvor få minutter i virkeligheden svarer til hele livsforløb.
Og netop risikoen for fortabelse er kontravægten, som holder den vanvittigt opfindsomme og ualmindeligt veludførte kupfilm i luften gennem så lang en spilletid, for Nolan har med sit stærke hold af skuespillere også fået chancen for at lade et persondrama udspille sig i de visuelt overdådige rammer. Leonardo DiCaprio er alt andet lige en af sin generations bedste mandlige skuespillere, og Nolan har med den martrede extractor Cobb givet ham et regulært kødben af en rolle. Indtil han kan komme hjem til sine børn, må han nøjes med minderne om de øjeblikke i familiens liv, hvor han måske kunne have gjort noget anderledes. Mens resten af hans hold hører til i kupfilmens univers, så er vores hovedperson dybt forankret i dramaets verden og alt det han overbevisende underviser sin nye "Arkitekt" om ikke at gøre, når man arbejder med drømme for at sikre, at man ikke taber grebet om virkeligheden, forbryder han sig selv mod – og det ender med at sætte alles liv i fare. For på den anden side af drømmene findes kun "limbo", den skærsild, som man risikerer at falde ned i, hvis man ikke undervejs passer på sin mentale sundhed.

Inception vil give næring til debatter og diskussioner i år frem i tiden. Den er en babushka-dukke af et mysterium, hvor et væld af detaljer er lagret i billeder, figurer, kulisser og replikker – også mange som først fanges anden gang, man løser billet. Den er samtidig en intelligent afdækning af hele fiktionsbegrebets interaktion med det menneskelige sind – og der kan glimrende drages paralleller til måden hvorpå både litteratur, film og i særlig høj grad computerspil, kan gribe brugerens fysiske opmærksomhed i et omfang, så man glemmer både tid og sted. Samtidig rummer den, især gennem dens mindeværdige slutbillede, en interessant debat omkring begreber som lykke og sindsro. Hvad stiller os tilfreds i den daglige tilværelse? Hvor besværlig skal man gøre vejen frem til det mål, der skaber lykke i ens eget liv? Nolan giver naturligvis ingen afgørende svar, men debatten skal med garanti nok starte umiddelbart efter sidste indstilling.
Denne anmelder har set filmen to gange, og den bestod den altafgørende lakmusprøve for film, som i en vis udstrækning er baseret på overraskelser, ved i overbevisende grad at holde til et gensyn – ja, den var bortset fra et par absolut mindre indvendinger om muligt endnu stærkere ved andet gennemsyn. Godt nok rummer filmen enkeltindstillinger af enten overrumplende nytænkning eller uventet visuel skønhed, som man naturligvis er bedre forberedt på anden gang, men til gengæld pibler detaljerne frem fra samtlige sprækker, og filmens øvrige helt indiskutable kvaliteter fungerer helt ligeså tilfredsstillende anden gang. Her bør i særdeleshed nævnes Marion Cotillard som konen Mal, fotografen Wally Pfisters meget opmærksomme og farvekontrollerede fotografering og ikke mindst Hans Zimmers imposante musik, der hører til hans allerbedste værker overhovedet. Summen af alle disse og mange andre faktorer løfter Inception fra en genial og veludført idé til et værk med decideret klassikerpotentiale. Det er et modigt og nødvendigvis selvoptaget projekt, som Nolan har påtaget sig i rollerne som både producent, manuskriptforfatter og instruktør, men han kommer ud på den anden side med en realiseret drøm, en tænkende mands sommer-actionfilm og en status som øjeblikkets ubetinget mest interessante instruktør i Hollywood.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (38 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Jake
6-12-2010 13:03
For mig var den ok.
Og ikke mere, jeg kedede mig til tider.
De irreterede mig lidt med Nolans mani med at bruge de samme skuespillere fra hans to Batman film
de virkede kikset, at se Michael Caine og Ken Watanabe + Cillian Murphy i denne film også.

Emil
5-12-2010 03:58
Giver folk ret, dette er godt nok en af de mest overratede film jeg længe har set. En typisk Hollywood film, hvor de bruger nogle billige effekter og platte udtalelser til at overbevise publikummet om at det kunne være virkelighed, men den falder fuldstændig igennem.

Forstår slet ikke at anmelderen siger den er på mange niveauer, for mit synspunkt er den på 1 meget lavt niveau, fyldt med Hollywood klichéer. Plottet er set så mange gange før, og trækker referencer tilbage til Matrix, som dog var en rigtig god film. Den spilder tiden med at prøve at få os til at falde ind i Cobb's følelser med hans eks-hustru.

Filmen havde været en rigtig god action film, hvis den var fyldt med - ja - action.. Men det er den desværre ikke, den er fyldt med mellemsekvenser, hvor det er følelserne der bliver lagt vægt på, og dette er så tyndt og uoriginalt at man ikke rigtig får den dybe medfølelse for Cobb.

En skam for både DiCaprio og Ellen Page er 2 gode skuespillere, men vel sagtens også det eneste der holder filmen bare lidt oppe. En skam for Nolan har før lavet rigtig gode film som Memento, Insomnio, Badman Begins og The Dark Knight, omend har han også lavet flops før såsom The Prestige, så håber virkelig dette bare er en af de få overeksponerede flops vi skal se fra ham.

Giver den 3/6 på skalaen herinde, og 6/10 på IMDb

Nete
19-9-2010 20:08
Jeg er ikke den store film kender, men har lige været i bio og se den og det er en første lange film hvor jeg ikke gik ud for at ryge...... Jeg tænkte ikke engang på en smøg så sindssyg spændende var filmen.

Hvad mener I om slutningen?? Drømmer han stadig?

Synes det med drømme er så fascinerende, som det blev nævnt i filmen så skaber og opfatter vi drømmen på een og samme tid... Drømmer selv meget og tit mareridt, så synes filmen var fantastisk

...lol
17-9-2010 15:04
Hvor vil du hen med det der ?

truleigh
16-9-2010 23:36
Det er jo ikke en film for alle og enhver.

Prøv at spørge i Odense 1962 da Sidste År I Marienbad havde premiere. Der var nok en tøs & knøs eller to, der gik hjem i skuffelse.

Jeg kan forstå filmnørder, der ikke kan klare mainstreamfilm. Men der er ikke noget værre en fjolser, der kritiserer kunst. Det er så grimt at høre på. Men det har Morrissey jo sagt meget bedre. Sorry.


Ordinary boys, happy knowing nothing
Happy being no one but themselves
Ordinary girls, supermarket clothes
Who think it's very clever to be cruel to you?

For you were so different, you stood all alone
And you knew that it had to be so

Avoiding ordinary boys
Happy going nowhere, just around here
In their rattling cars
Ordinary girls, never seeing further
Than the cold, small streets that trap them

But you were so different, you had to say "No"
When those empty fools tried to change you and claim you

For the lair of their ordinary world
Where they feel so lucky
So lucky, so lucky
With their lives laid out before them
They are lucky
So lucky, so lucky
So lucky, so



 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Den of Thieves5/4
Lucky5/4
The Post5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad er Woody Allens rigtige navn?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google