CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Welcome to the Rileys

Produktionsland:
USA, UK

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Ken Hixon

Producere:
Giovanni Agnelli
Scott Bloom
Michael Costigan
Ridley Scott
Tony Scott

Fotograf:
Christopher Soos

Klipper:
Nicolas Gaster

Komponist:
Marc Streitenfeld

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Miracle Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
06-07-17:
Personal Shopper
22-05-15:
Camp X-Ray
07-11-14:
Enough Said
19-07-11:
The Fighter
18-10-10:
The Runaways
14-09-10:
In the Loop
23-03-10:
Adventureland
20-11-09:
Frozen River
29-02-08:
Ind i vildmarken
05-06-07:
Lonely Hearts
15-08-06:
Romance and Cigarettes
 
Artikler:
05-05-12:
TV-serie: Treme – sæson 2
 


Welcome to the Rileys

Anmeldt af:Mads Suldrup
Genre:Drama
Varighed:110 minutter
Instruktør:Jake Scott
 
Premieredato:14-04-2011
Medvirkende:Som:
James GandolfiniDoug Riley
Kristen StewartMallory
Melissa LeoLois Riley
Joe ChrestJerry
Ally SheedyHarriet
Tiffany CotyTara

Stripper og bamsefar udfylder hinandens tomhed
 
Tomheden i huset er allestedsnærværende og stille. Ægteskabet mellem Doug og Lois er mildest talt i spåner, efter en bilulykke har taget livet af deres teenagedatter. Den eneste trøst, Doug har i livet, er den søde servitrice Vivian, der serverer ham vafler på den lokale diner og deler ud af sengevarmen derhjemme. Men da også Vivian dør af et hjertetilfælde, forsvinder det sidste lys i Dougs liv, og han bryder nu stilheden ved at begynde at græde i garagemørket.


Copyright:
Miracle Film
Stripperen i New Orleans
Noget må ske. Så da Doug støder ind i den unge, prostituerede stripper Mallory på en forretningsrejse til New Orleans, beslutter han at blive for at få hendes liv på rette kurs. Nok ikke kun for hendes skyld, men også for at fylde den tomhed ud, som Doug føler. Tilbage i Indianapolis må den sagesløse Lois derfor også handle. Selvom hun ikke har forladt huset siden datterens død, er hun tvunget til at sætte sig ud i bilen og fare mod New Orleans – hvilket vises i en hysterisk morsom scene, hvor Lois først fumler sig igennem sædejusteringen og dernæst brager både bagende og kofanger ind i nærmeste bilbeskadigende genstande.

Den uudtalte forståelse
Men afsted kommer hun. Og umiddelbart skulle man tro, at den store konfrontation mellem Lois og Doug nu skulle finde sted. Men forsoningen er fortalt helt uden store armbevægelser, hvilket smukt understreger den uudtalte forståelse, som Lois og Doug har for hinanden og ikke mindst af bilulykkens ulykkelige konsekvenser for deres ægteskab. Denne stille forståelse fremstår klokkeklar på grund af det glimrende skuespil, der er filmens helt store force. James Gandolfini (Tony Soprano fra The Sopranos) er tiltalende og sympatisk som den kæderygende bamsefar Doug, mens Melissa Leo er sublim. Lois er som pæn forstadskone langt fra Leos trailertrash-karakterer i Frozen River og The Fighter, men fælles for dem alle er, at de besidder en vis form for sårbarhed. Selvom sårbarheden varierer, formår Leo altid at få den til at fremstå ægte og ærlig.


Copyright:
Miracle Film
At udfylde hinandens tomhed
Man må dog heller ikke glemme Kristen Stewart (kendt fra Twilight-filmene), som gør det fint som den fortabte ungpige, der er løbet hjemmefra og endt et forfærdeligt sted. Altså en tyk kliché, men Stewart gør sin person menneskelig og troværdig – hjulpet godt på vej af filmens make-up, der tager stjerneglansen af Stewart og giver hende det helt rigtige, brugte look. Tydeligvis er hun en slags surrogat-datter for Doug, og selvom fortællingen om en mand, der kommer igennem et tab ved at kaste sin kærlighed på noget, der ligner det tab, ikke ligefrem er ukendt, er Welcome to the Rileys fortalt med en oprigtighed, som gør den seværdig. Filmen er et stykke livsbekræftende, karakterdrevet indie, der direkte og ærligt viser, hvordan mennesker i krisetider kan udfylde hinandens tomhed gennem fælles forståelse.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Kingsman: The Golden Circle21/9
Kærligheden flytter ind21/9
Paula21/9
LEGO Ninjago filmen21/9
I min datters navn21/9
Paris må vente21/9
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken opera kører under Sean Connerys dødscene i The Untouchables?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google