CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
John Carter

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Andrew Stanton, Mark Andrews, Michael Chabon Baseret på historien "A Princess of Mars" af Edgar Rice Burroughs

Producere:
Jim Morris
Colin Wilson

Fotograf:
Daniel Mindel

Klipper:
Eric Zumbrunnen

Komponist:
Michael Giacchino

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(5 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
18-02-13:
Savages
27-08-12:
Battleship
29-08-08:
Wall E
24-03-04:
Find Nemo
09-08-00:
Tarzan
 


John Carter

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action, Fantasy
Varighed:132 minutter
Instruktør:Andrew Stanton
 
Premieredato:08-03-2012
Medvirkende:Som:
Taylor KitschJohn Carter
Lynn CollinsDejah Thoris
Samantha MortonSola
Willem DafoeTars Tarkas
Thomas Haden ChurchTal Hajus
Mark StrongMatai Shang
Se komplet creditliste her

Drømmen om Mars
 
Endelig kommer den. Filmatiseringen af den bog, som mange større science fiction-værker i nyere tid er blevet beskyldt for at plagiere. Edgar Rice Burroughs hundrede år gamle fortælling om prinsessen fra Mars og ikke mindst soldaten, der pludselig befinder sig på den røde planet, forelsker sig i skønheden og redder dagen. En rigtig drengefortælling med samme appel som Burroughs endnu mere berømte Tarzan-skikkelse – og desværre også en ret bedaget og naiv historie, som den tager sig ud i Disneys brølende storladne og meget alvorlige filmatisering.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Bag kameraet står ellers skaberen af to af de absolut bedste animationsfilm fra Pixar-studierne, Andrew Stanton, men i modsætning til kollegaen Brad Bird, som sprang flot fra de tegnede universer til live action med Mission: Impossible - Ghost Protocol, så virker Nemo og Wall-E’s far noget mere på udebane på Barsoom, som Mars kaldes hos de lokale. Han forrådes helt sikkert af historien og den alvor, som man har kastet sig over projektet med, og sikkert også ærbødigheden over at få mest muligt ud af det astronomiske budget, der kan blive et ustoppeligt blødende sår i Disneys pengepung. John Carter (of Mars) er en teknisk upåklagelig oplevelse. 3D-teknikken bruges diskret, men animationsarbejdet i myriaderne af kunstigt skabte elementer viser for alvor muskler. Det er bare ikke nok, når replikker og figurer er stivbenede og ærlig talt ret så gammeldags. Historien følger vores hovedperson John Carter, som er soldat i den amerikanske borgerkrig. Han har dog fundet en grotte med guld og vil egentlig bare gerne være i fred, så han kan få sit guld ud. Grotten viser sig dog også at rumme en portal til Barsoom, og før vi har set os om, er John Carter på Barsoom, hvor den reducerede tyngdekraft giver ham et fysisk forspring i forhold til at hoppe. Lidt som Burroughs egen Tarzan, der også kunne bevæge sig overmenneskeligt hurtigt i et besværligt terræn.

På Barsoom hersker en uforsonlig strid mellem de gode og de onde. Konflikten er banal og præsentationen sjusket. I voice-over forklares en større forhistorie, hvor man som seer bombarderes med navne på racer, byer, slag og intentioner, der alle er så tilpas mystiske og intetsigende, at man virkelig skal have notesblokken på plads. Heldigvis er det i virkeligheden ikke mere kompliceret end at blåt hold er gode, rødt hold er onde. Rødt hold har fundet på en snu plan. De lader som om de er fredelige og får deres kronprins gift med prinsessen hos de blå – og med hensigten om at slagte de fredselskende blå fjolser, når alle våbnene er lagt i forbindelse med brylluppet. Snedigt? Næ, snarere påfaldende, at det har taget dem så lang tid, når nu de blå ikke er kvikkere.

Men prinsessen har ben i næsen, og hun genkender noget af sin egen kampiver, da hun ser John Carter som har taget ophold hos den grønne race Tharkerne, der lever i ørkenen. Det er denne subhistorie om det utilpassede menneske hos rumvæsnerne, som kritikerne mener James Cameron plankede til Avatar, og man føler sig da også sært kendt tilpas med de tre meter høje, farvede rumvæsener, der i bund og grund er ok, selv om de også har deres interne stridigheder.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Herfra bølger eventyret. Disney valgte i et sidste øjeblik at skabe spænding om udfaldet ved at reducere filmens fulde titel - John Carter of Mars til blot John Carter, men vær forvisset om, at selv om vores hovedperson bruger første halvdel af den rigeligt lange film til at forsikre os om, at han hurtigst muligt vil hjem, så ved vi jo godt, at den fortabte soldat fra Jorden nok vil have bedre af at vinde slaget og prinsessen og blive "John Carter fra Mars". Banaliteterne til trods – for dem kan man leve med – så sjuskes der også generelt i overførelsen af Burroughs historie. Der drømmes henført hos vores prinsesse om John Carters planet, hvor skibe kan sejle på vand og ikke bare på luftstrømme, som på Barsoom – hvorefter vi kort efter helt uden antydningen af benovelse eller sågar overraskelse befinder os i en båd på en Mars-flod (af vand) for at sejle til endnu en stor special effect. Det vidner om for stor ærefrygt mod at stramme en opfindsom, men også utidssvarende hundredårig fortælling lidt op.

Det helt unge publikum vil med stor sandsynlighed være slemt godt underholdt af actionscenerne i John Carter, og så længe de kan følge med i underteksterne, sker der intet så slemt, at de ikke blot vil være revet med, men John Carter ligner ikke det gigantiske hit, som det har brug for at blive, når man tager budgettet på angiveligt godt over $200 millioner i betragtning. Synd for Andrew Stanton, at han ikke kunne bringe noget af eventyret og poesien fra Wall E med til projektet, men den kreative indflydelse har det jo ofte med at smuldre, når der er for mange hensyn at tage.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Rene
1-4-2012 01:18
Jeg har set den og den ar ikke dårlig.
Kan man lide Science fiction så er det en man skal se. jeg vil give den 4 til 5 stjerne ud af 6.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brylluppet12/10
Snemanden12/10
Good Time12/10
Blade Runner 20495/10
My Little Pony: Filmen5/10
Gensynet5/10
The Beguiled5/10
Hobbyhorse Revolution4/10
Michelin Stars4/10
A Modern Man4/10
Flere bio-anmeldelser
 
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Boss Baby15/9
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har Dianne Wiest ikke spillet mor til?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google