| Let tilgængelige vittigheder |
| |
Man burde ikke tro, at det er aktuelt med en film om racefordomme, for den slags har menneskeheden jo total afskaffet, men i Guds eget land er der stadig individer der mener, at de er bedre end deres medmennesker på grund af deres seksualitet, køn og religion. 1963 er alligevel ikke så længe siden. Herhjemme skader det heller ikke at se en film om, hvordan vi behandler hinanden, for man kan sagtens blive underholdt og opdraget samtidig. Spørgsmålet er om den balance falder i ens smag.
 |
Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures |
Sluserne åbnes
Pædagogikken udspilles omkring en viljestærk og fremadtænkende ung kvinde, miss Skeeter, som netop er blevet færdig med universitet og vender hjem til Jackson, hvor hun til sin store sorg opdager, at hendes elskede barnepige og husets tjenestepige Constantine ikke længere er ansat af familien Phelan. Forklaringen på den pludselige afsked, kan hun ikke få ud af sin mor, men der er langt flere ting, der generer den unge dame. Moren har kræft, veninderne har stiftet deres egne familier og karrieren skal sættes i gang. Det hjælper lidt, da hun får et job på den lokale avis, hvor hun skal skrive en klumme om rengøring. Hertil får hun lokket veninden Elizabeth til at låne hende sin hushjælp Aibileen, der har styr på sagerne. Hvad hun ikke ved er, at Aibileen er godt træt af sin situation og livet generelt, og pludselig kommer de to forskellige kvinder til at tale om andre ting end rengøringstips. Ting man ellers aldrig taler om!
Mere grin end gråd
Man kan ikke komme uden om at Niceville er en film, der vil en masse. Først og fremmest fortælle historien om de generationer af kvinder i USA, specielt i Sydstaterne, der har måttet finde sig i diverse umenneskeligheder i deres hårde tjans som stuepiger, husholdersker og barnepiger. I Kathryn Stocketts krønike er det især to forskellige kvinder, der er i fokus. Den bløde Aibileen og hendes rapkæftede veninde Minny, og det er også disse to kvinder, ambitiøse og velmenende Skeeter får lokket til at fortælle deres lidelseshistorier, hvilke starter en lavine af opbrud og skam. Det kunne nemt være endt i gru og tristhed, men instruktør Tate Taylor formår at holde tonen let og humøret højt. For selvom livet ikke har været nemt for en sort kvinde i Jackson, Mississippi i 60’erne, så er der lige lovligt meget at more sig over i Niceville.
 |
Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures |
De seje kvinder
Det hjælper gevaldigt at filmen, når den nærmer sig den dybe ende med sin letkøbte prædiken om ligestilling, har et ekstra lag af uretfærdighed. For ligestillingskampen gælder også Skeeter og hendes uafhængighedskamp. Som den eneste af veninderne er hun ikke gift og har små børn, og byen ser derfor næsten lige så meget ned på hende. Kvindekampen brød ikke ud før nogle år efter filmen foregår, men vi mærker begyndelsen her. At opleve Emma Stone, som er en af de mere interessante kvindelige stjernespirer Hollywood har produceret længe, gøre Eugenia 'Skeeter' Phelan til et spændende bekendtskab er desuden en sand nydelse. Hun har en imponerende fascinationsfaktor og sammen med altid solide Viola Davis og filmens store scenestjæler Octavia Spencer, er Niceville en en feminin hyldest til opgør mod alverdens bøller. Selv dem man er vokset op sammen med, som bare vil det bedste for deres børn og har bildt sig selv ind, at det er ok at træde på andre, for sådan har man altid gjort det!
Skurken Ignorance
Det er skræmmende, hvordan især Bryce Dallas Howards rolle som venindegruppens alfahun fuldstændig tyranniserer sin omverden i en forkvaklet tro på, at hendes måde er den rigtige. Hendes mission med at "hvide og farvede ikke må bruge samme toilet" er et af filmens store plots – og en næsten lidt for nem måde at latterliggøre hendes figur på. Havde Howard ikke være så farligt overbevisende, kunne divaen nemt være endt i en kliché. Men Taylor og hans vittige adoptering viser tænder ind imellem de hjertelige grin, og herved når hans morsomme film også at gøre indtryk flere gange undervejs, og budskabet er bestemt ikke uvæsentligt eller irrelevant. Derfor kunne dramatikken godt have tålt lidt mere hårdtslående facon i stedet for denne behagesyge beretning om et vigtigt emne, der endnu ikke er et helet sår. Niceville er en slags farverigt plaster på det. Det hjælper ikke rigtig helingen, men det føles rart og det ser fint ud.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
