CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Fright Night

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Marti Noxon

Producere:
Michael De Luca
Michael J. Gaeta
Alison R. Rosenzweig

Fotograf:
Javier Aguirresarobe

Klipper:
Tatiana S. Riegel

Komponist:
Ramin Djawadi

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
28-06-18:
Hereditary
11-01-12:
Horrible Bosses
05-09-08:
In Bruges
28-12-06:
Miami Vice
02-09-03:
Phone Booth
 


Fright Night

Anmeldt af:Mia Brygger
Genre:Komedie, Gyser
Varighed:106 minutter
Instruktør:Craig Gillespie
 
Premieredato:15-09-2011
Medvirkende:Som:
Anton YelchinCharley Brewster
Colin FarrellJerry Dandrige
Imogen PootsAmy Peterson
Christopher Mintz-Plasse'Evil' Ed Thompson
David TennantPeter Vincent
Toni ColletteJane Brewster

Fasten your seat belts: It's gonna be a bumpy fright night!
 
En gyser. En komedie. En dannelseshistorie. Det er jo hele tre ting på én gang. Det går virkelig ikke. Og det gør da næsten heller ikke i genfortolkningen af Tom Hollands klassiske gyserkomedie fra 1985. Vi er udover det stadie, hvor genindspilninger kan klassificeres som netop det – genindspilninger og befinder os i stedet i den gråzone, hvor genfortolkninger er på mode. Teenagere har ændret sig, hvis man spørger filmbranchen, og nørder på celluloid skal have mere at byde på end en kikset tøjstil og pinlige passioner. I 2011 udgaven af Fright Night, har vi da også en helt, der er eks-nørd og nu giver sig af med at date skolens lækre pige og hænge ud med alle de smarte drenge. Charleys tidligere bedste ven "Evil Ed" har fået den kolde skulder og legetøjet er lagt væk til fordel for motorcykel og en forsøgt moderigtig stil. Men en ny mystisk nabo stikker en gevaldig kæp i hjulet for forvirrede Charley, der må sande hvem han på bundlinjen er. Ellers kan han jo ikke mande sig op til kamp mod blodsugeren.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Sløv i optrækket
Filmen er ligeså meget en lektion i selverkendelse som det er et forsøg på at jonglere med humor og horror, og med så mange bolde i luften, er det på forhånd givet, at den ene vil falde til jorden. I Fright Night bliver Charleys rolle tungt tynget ned af hans identitetsproblemer, og det går ud over filmens første time, der langsommeligt sniger og snubler sig af sted i sit forsøg på samtidig at opbygge spænding og krampagtigt anslå en humoristisk tone. Colin Farrell lumrer omkring med sit åh-så-farlige, men forføreriske ulmende blik og leger rockstjernevampyr; ikke en skidt rolle til ireren, men han får meget begrænset plads til at udfolde sig, førend Jerry får nok af katten-efter-musen legen, han har kørende med Charley og bogstaveligt talt sparker filmen i gang med et brag. Hvis man kan holde det sløve tempo og den ædruelige teenkomedie ud i en lille time, vil man efterfølgende blive belønnet stort.

What happens in Vegas, stays in Vegas
Las Vegas danner baggrund for gyserkomedien; et klogt valg af filmskaberne, der hermed får sat det vulgære og anonymt udsvævende liv Jerry lever i relief og derudover er i stand til troværdigt at bringe en komplet overlæsset birolle til fadet; illusionisten Peter Vincent, der i stil med Peter Vincent anno 1985 er en fidusmager og hvad værre er, en kujonagtig én af slagsen. Den hypermoderne Peter er dog klædt fra top til tå i læder, tatoveringer, billige duller og er lettere fordrukken. Lige hvad man forventer af en modvillig medhjælper, der hellere vil gemme sig under bordet end at se fjenden i øjnene. David Tennant overspiller smukt på grænsen til det ulidelige – ulidelige morsomme, altså, og er et sublimt modstykke til Farrells rugende adfærd.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Bæstet og de to fumlende fjolser
Trods andre fine biroller, der blandt andet tæller Toni Collette som Charleys mor, Imogen Poots som kæresten, Amy, og ikke mindst solidt skægge Christopher Mintz-Plasse som Evil Ed, er det trekløveret Farrell, Tennant og Yelchin, der i filmens andel del sørger for at storunderholde og skræmme sideløbende. Det hjælper selvfølgelig gevaldigt at Charleys identitetskrise bliver fejet af banen og smadderfesten endelig kan begynde. Det løfter tempoet, humoren og ikke mindst Jerrys truende eksistens. Og så udviser Fright Night klasse ved at smide Chris Sarandon (den originale Jerry) kort ind i blandingen. En fornuftig tilbageholdende brug af 3D-effekten, der kun sprøjter blod, lemmer og våben, når det er strengt nødvendigt, fungerer tilmed som katalysator til at blæse filmen op på det niveau, man forventer af en fjollet vampyrfilm og er bestemt de ekstra penge værd, man skal punge ud ved billetlugen. Fright Night er en velfungerende forlystelse; efter man har ventet små 55 minutter på at nå op på den første bakke.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
spørgejørgen
30-9-2011 19:45
Hvordan kan det være at danske anmeldere falder ned af stolen af forvirring hver gang en film forsøger at blande genre? En gyser, en komedie og en dannelses-historie? Uh, det er da godt nok også totalt nyt, originalt og mærkeligt. Hvis man ser bort fra at gyser-komedien startede ca 1935 med Bride of Frankenstein. At det så ovenikøbet er en ungdoms-fi.. undskyld, dannelseshistorie, ja, så kan jeg godt se at forvirringen er total. Eller man kunne skæve til Buffy - The Vampire Slayer, som manusforfatteren var med til at kreere i `90erne. Det var både gyser, action, drama, kærlighed, ungdomsfilm, dannelseshistorie, tragedie, sci-fi, musical og fantasy. Og det forvirrede hvis ikke anmelderne, som ofte fremhæver den som en af verdens bedste tv-serier nogensinde. Eller Alien, som var både haunted house, sci-fi og slasher blandet sammen. Totalt forvirrende.

Eller uden sarkasme.. Hvornår er blandingen blevet et kriterie for om en film er vellykket? Den originale Fright Night var da også en ungdoms-gyser-komedie, og den er da anerkendt af både anmeldere og publikum?


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Mile 2230/8
De Utrolige 230/8
Lykke-Per30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Han blev tilbage i 1941 den første i historien, der modtog 4 Oscar-nomineringer for den samme film. Hvad hed han?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google