CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
You Will Meet a Tall Dark Stranger

Produktionsland:
USA, Spanien

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Woody Allen

Producere:
Letty Aronson
Jaume Roures
Stephen Tenenbaum

Fotograf:
Vilmos Zsigmond

Klipper:
Alisa Lepselter

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
06-10-16:
Café Society
23-01-15:
Magic in the Moonlight
24-02-14:
Diana
20-01-14:
Blue Jasmine
10-12-12:
To Rome With Love
13-11-12:
Woody Allen: A Documentary
24-01-12:
Midnight in Paris
19-05-10:
Mig og Melody
17-03-09:
Vicky Cristina Barcelona
05-06-08:
Cassandra's Dream
04-06-07:
Scoop
28-09-06:
Match Point
19-08-05:
Melinda and Melinda
19-04-04:
Anything Else
22-09-03:
Hollywood Ending
09-12-02:
Skorpionens forbandelse
20-11-02:
Small Time Crooks
20-02-01:
Dur og mol
24-01-01:
Manhattan
24-01-01:
Everything You Always Wanted To Know About Sex...
28-11-00:
Celebrity
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1.85:1

Lyd:
Dolby Digital 2.0

Ekstra materiale:
Trailers
You Will Meet a Tall Dark Stranger

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Romantik
Varighed:98 minutter
Instruktør:Woody Allen
 
Anmeldelsesdato:08-04-2011
Medvirkende:Som:
Anthony HopkinsAlfie
Naomi WattsSally
Josh BrolinRoy
Freida PintoDia
Antonio BanderasGreg
Gemma JonesHelena
Se komplet creditliste her

Når det tragikomiske spejl slår revner
 
Flere af filmhistoriens store auteurs har haft gennemgående temaer i deres værker. Ozu var optaget af familiens bånd og strukturer, Antonioni tematiserede det moderne liv i en fremmedgørende verden, Bergman kredsede konstant om religiøs tro og tvivl – og Michael Bay er meget glad for store eksplosioner.
For Woody Allen har omdrejningspunktet altid været livets grundlæggende meningsløshed og dødens uundgåelighed. Vores forsøg på at glemme og løbe væk fra vores endeligt. De forviklinger, vi selv skaber, for at bibringe vores egen, lille tilværelse mening. Enkelte gange har tonen været grænsende til det nihilistiske, men som oftest har den sørgelige pointe været camoufleret af litterært vid og bid, som i det tidlige hovedværk Love and Death fra 1975, hvor Boris leverer følgende indsigt: "The key is not to think of death as an end, but more of a very effective way to cut down on your expenses."
Den tragikomiske linse har altid været Allens vigtigste værktøj.


Copyright:
Scanbox
Håbet om en bedre fremtid
Således også i You Will Meet a Tall Dark Stranger, hvor den alvidende voice-over-fortæller starter med at parafrasere Shakespeares Macbeth: "Life is full of sound and fury and in the end it signifies nothing."
Og så er tonen ligesom lagt. Det bliver dog hurtig mere lystigt i takt med, at vi introduceres for det indbyrdes forbundne persongalleri. Aldrende Alfie (Anthony Hopkins) har forladt sin kone til fordel for afblegede tænder og en ung, barmfager blondine, mens hans deprimerede kone, Helena (Gemma Jones), søger trøst og håb hos en spåkone, der ser en mørk, høj fremmed i hendes fremtid.
Deres datter Sally (Naomi Watts) drømmer om at åbne sit eget galleri, men er hemmeligt forelsket i sin chef, galleriejeren Greg (Antonio Banderas), mens hendes mand, Roy (Josh Brolin), forgæves forsøger at få sin forfatterkarriere tilbage på det rette spor, men konstant distraheres af en mystisk, mørkglødet skønhed (Freida Pinto) på den anden side af gaden.
Fælles for dem alle er, at de nærer mere eller mindre vidtløftige håb for fremtiden. Alfie vil ikke blive gammel, Helena vil ikke være alene, Sally vil stifte familie, Roy vil genfinde sit forfattertalent og så videre.

Postulering gennem karikaturer
De stræber allesammen efter mere og bedre. Livet er for kort til kompromiser. Livet er en chance, der skal gribes. Selvhjælpsparolerne lurer lige under overfladen.
Det er selve den moderne selvrealiseringsideologi, som 75-årige Woody Allen er ude efter. Idéen om at vi alle kan og bør blive mere, end vi er. Sundere og rigere. Ud med det gamle, ind med det nye og frem forrest i køen. Eller med Radioheads ord: "Fitter, healthier, more productive".
Pointen er lige så god, som den er aktuel. Desværre postulerer Allen frem for at argumentere. Skellet er afgørende. Frem for en troværdig kernefamilie, har Allen skrevet en række karikaturer. Den omvandrende (sen)midtlivskrise Alfie, der kaster diamantøreringe og pelsfrakker efter sin nye luderkone, men snart finder ud af, at han savner Helena, er en gammel traver, hvis navlestreng fører tilbage til den slags triviallitteratur, der følger med Alt For Damerne. Den mørke Juliet-skønhed i vinduet, hvis sirenesang får Roy til at droppe alt og komme løbende, føles på intet tidspunkt virkelig, men blot som tandhjul i Allens plotmaskineri. Og så fremdeles hele vejen rundt. Dog til dels fraregnet netop Roy, hvis forsøg på at holde fast i sine litterære ambitioner over for en kone, der ikke tror på ham, og en spåkoneforgabt svigermor, der mener, at stjernerne på himlen dikterer, at hans karriere er forbi, byder på glimtvis indsigt.


Copyright:
Scanbox
Hyggeonkelmentalitet
Desværre er selv optrinene med Roy dog for genkendelige. Det vanvidsvid, der hjalp Allen med at begå 70'er-perler som Sleeper, Love and Death, Annie Hall og Manhattan er efterhånden blevet erstattet af en hyggeonkelmentalitet.
Det er den klassiske gamle fortælling om den aldrende instruktør, der bliver rundere og får slebet kanterne. Ind i mellem mærker man den intellektuelle afsky over for tidens selvrealiseringsfetich og over for de mennesker, der ikke vil acceptere den eksistentielle meningsløshed. Desværre savnes der over hele linjen sardonisk saft og kraft, og så hjælper det heller ikke, at ingen af de medvirkende, fra Banderas til Watts, for alvor leverer varen. Glimtvis lynskarp dialog, et højt tempo og en kort spilletid medvirker til, at Allens seneste aldrig bliver decideret dårlig, men kun en soufflélet skuffelse.
You Will Meet a Tall Dark Stranger er en ironisk titel for en film, der er fattig på fremmede, men rig på genkendelige typer. Det er alt for cardiganblødt.
 
DVD-vurdering
Kun fire trailers.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken skuespiller spillede den seje Agent 23 i Get Smart?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google