CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Barney's Version

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Michael Konyves

Producere:
Robert Lantos

Fotograf:
Guy Dufaux

Klipper:
Susan Shipton

Komponist:
Pasquale Catalano

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Miracle Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(5 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
15-08-12:
Kamæleonen
29-04-12:
Win Win
29-04-10:
Cold Souls
23-12-09:
Duplicity
24-06-08:
Shoot 'Em Up
15-01-08:
Fracture
12-12-06:
American Splendor
26-01-06:
Cinderella Man
03-11-03:
Confidence
26-06-01:
Fagre voksne verden
14-02-01:
Return to Me
 


Barneys mange liv

Anmeldt af:Mia Brygger
Genre:Drama
Varighed:138 minutter
Instruktør:Richard J. Lewis
 
Premieredato:30-06-2011
Medvirkende:Som:
Paul GiamattiBarney Panofsky
Dustin HoffmannIzzy Panofsky
Rosamund PikeMiriam
Minnie Driverkone nr. 2
Scott SpeedmanBoogie
Rachelle LefevreClara

Elskværdigt skvadderhoved
 
Paul Giamatti. Der er få karakterskuespillere, der kan gøre hvad han kan og endnu færre, der slipper så helskindet fra det som han. Han er i sin egen ret en filmstjerne, der dog udelukkende kommer til udtryk i de små film; som de fleste karakterskuespillere er han i mainstreamfilm henvist til at spille skurk, nørd eller skummel forretningsmand. Han bringer konsekvent kant og humor til disse karikerede stereotyper, men det er i indiefilm som Sideways, American Splendor, Cold Souls og nu i Barneys mange liv, at man på tæt hold kan opleve Giamattis forrygende talent for at spille kejtede og mangelfulde mennesker, som man ikke kan undgå at holde af. Giamatti kan som de største filmstjerner bære en film alene på sine let sunkne skuldre, men med et velplaceret vrissent udtryk formår han at vriste sig ind steder, hvor de fleste stjerner ikke kan nå. De grimme steder i psyken, hvor al had, frygt, barnagtighed og usikkerhed slumrer, og som Giamatti aldrig er bleg for at bringe op til overfladen og spille på for at opnå vores forståelse og sympati. Det er i dyrkelsen af de mest usle mennesketræk, at det ægte menneske kan træde i karakter, og ingen gør det mere hudløst ærligt eller mere sublimt end Giamatti.


Copyright:
Miracle Film
Hvem er Barney?
Barney Panofsky er en mand med mange ægteskaber og fejltagelser bag sig. Lettere fordrukken og anklaget for at have slået sin bedste ven ihjel, ser han tilbage på sit liv som ægtemand, fader, forelsket stymper og indehaver af tv-produktionsselskabet, Totally Unnecessary Productions. Hans første ægteskab med den løsagtige hippie, Clara, falder fra hinanden da han erfarer, at deres første barn, udover at være dødfødt, er lidt for mørk i huden til at være en Panofsky; hans andet ægteskab får en hård medfart, da han ved bryllupsfesten møder sit livs kærlighed, Miriam (Rosamund Pike er da også lige til at sætte tænderne i) og efterfølgende flygter fra festen for at invitere hende ud. Selvom det efter lang tids kurmageri lykkedes ham at indfange hende, kan han ikke flygte fra hvem, han på bundlinjen er: En egoistisk, impulsiv, usikker og ubehøvlet mand, der gør sit bedste for at være et hæderligt menneske, men alligevel formår at falde på halen hver gang, han nærmer sig skyggen af anstændighed.

Tilværelsens ulidelige besvær
Paul Giamatti er langt fra det eneste lyspunkt i Barneys mange liv. Han er omringet af komisk talent, der hver især formår at bringe deres akavede figurer til live på overbevisende maner. Rachelle Lefevre glimrer i sin lille, men udtryksfulde rolle som den storrygende, ufrivilligt gravide Clara; Minnie Driver er hysterisk morsom som Barneys anden (navnløse) kone; en rigmandsdatter uden skær af verdensperspektiv eller moralske skrupler og Dustin Hoffmann (efter de sidste to tåkrummende pinlige Fockers-film) minder os om, at han stadig kan slippe af sted med at spille den åbenmundede og situationsforladte fader med lige dele fandenivoldskhed og afstemt mimik.
Barneys mange liv er i bund og grund blot en påmindelse om leve livet fuldt ud, aldrig give op eller opgive kærligheden og så kan der ikke gøres mere ved det. Det kan synes som en banal pointe, men i selskab med Barney gennem hans mange livskapitler, bliver det en rørende, vittig og ikke mindst universel fortælling om en mand, der blot gør sit bedste og derfor ikke kan klandres for sine fejl. Han er jo kun et menneske.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Anders
10-8-2011 12:39
Så denne film i går og er enig i, at den på si vis er ret charmerende. men den er også meget ujævn: Første time er vildt underholdende og fyldt med skægge replikker og anden del af filmen er til gengæld meget stillestående, langtrukken, tårepersende og faktisk slet og ret kedelig. Der spilles dog forrygende. Men nogen sammenhængende god film er det ikke.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem er skurken i Disney-klassikeren Snehvide og de syv små dværge?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google