CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Sucker Punch

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Zack Snyder, Steve Shibuya

Producere:
Deborah Snyder
Zack Snyder

Fotograf:
Larry Fong

Klipper:
William Hoy

Komponist:
Tyler Bates
Marius De Vries

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Warner Home Video

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(19 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
01-09-14:
Pompeii
11-03-11:
Legenden om vogterne - uglerne fra Ga'Hoole
03-08-09:
Watchmen
28-08-07:
300
03-11-04:
Dawn of the Dead
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
4 korte animationsfilm, featurette om soundtracket, trailers
Sucker Punch

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Action, Fantasy
Varighed:105 minutter
Instruktør:Zack Snyder
 
Anmeldelsesdato:22-08-2011
Medvirkende:Som:
Emily BrowningBaby Doll
Abbie CornishSweet Pea
Jena MaloneRocket
Vanessa HudgensBlondie
Jamie ChungAmber
Carla GuginoMadam Gorski

Overdrivelse fremmer fornøjelsen
 
Fem lolitatøser i de strammeste læderkorsetter på denne side af Moulin Rouge nedlægger bølge efter bølge af levende døde nazister reanimeret med dampkraft og tandhjul. Ud gennem højtalerne brager et cover af Jefferson Airplanes syreklassiker "White Rabbit". "One pill makes you larger, one pill makes you small", synger sirenen fra det hinsides, mens de fem tøser sparker, skyder og skærer sig i gennem syv-otte hundrede nazister. Kort efter nedlægges en gigantisk zeppeliner med et maskingevær, og få minutter senere er pigebørnene i gang med at erobre et bombearmeret lyntog i et TRON-lignende univers.


Copyright:
SF Film
Krop, bevægelse og vold
Zack Snyders Sucker Punch er på én gang helt som ventet og fuldstændig uforudsigelig. Ord virker næsten tarvelige i denne sammenhæng. I Snyders film regerer billede og lyd. Lige siden han brød i gennem med det ferme remake af Romeros Dawn of the Dead, har Snyder været optaget af kinetikken. Æstetikken er gennemsyret af fastforward og – især – ekstrem slow-motion, der tillader os at se hver sved- og bloddråbe ved et knytnæveslag i ansigtet. Snyder elsker at se den menneskelige krop i dens mest forvredne, sære og smukke øjeblikke. Tænk blot på audiensen hos Xerxes i 300 med kameraet minutiøst udforskende hver eneste luder, mavedanser og sikkerhedsvagt i haremmet. Det handler om krop, bevægelse og vold – og det er lige dele porno og kunst.

Ind og ud af parallelverdener
Således også i Sucker Punch, der er ren overstimulation af sanseapparatet. Lige fra det dystre gotiske palæ, hvorfra handlingen udspringer til tonerne af en emo-udgave af "Sweet Dreams (Are Made of This)", til skyttegravene, hvor pigerne parterer levende døde nazister, tvinger Snyder os til at spire øjnene helt op. Der er ingen pauser og ingen tid til eftertanke.
Fortællingen om den unge Baby Doll, der tvangsindlægges på et sindssygehospital, hvor hun slår sig sammen med fire andre piger i et forsøg på at slippe væk, gør sig bedre bortforklaret end forklaret. Det meste af handlingen er henlagt til de drømmeverdener, som Baby Doll og hendes fire veninder rejser ind i for at kunne undslippe virkelighedens sindssygehospital. Og mere behøver man sådan set ikke vide.


Copyright:
SF Film
For udover at lege overfladisk med parallelverdener a la Inception er plottet så papirtyndt, at man næsten glemmer, at det er der. Én actionsekvens er næppe overstået, før den næste er undervejs. Snyder virker lettet over at være fri fra den litterære spændetrøje fra Watchmen, og følger denne gang drømmen om den rendyrkede drengerøvsfilm hele vejen ud.
Sucker Punch dyrker overgearede sekvenser, som man ellers kun finder i japanske anime og computerspil. Her er både fem meter høje samuraier i krig mod unge blondiner med rotterhaler og korrupte borgmestre med El Jefe-cigarer i den ene arm og en fræk lille i den anden.
Sucker Punch har det hele – og lidt til. Altså lige på nær småting som en intelligent fortælling, og personer, som man føler med. Men hvad skal vi også med den slags?
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Der er ikke meget ekstramateriale inkluderet på dvd-udgivelsen. De fire små animationsfilm er vældig flotte, men lidt mere dybdegående info om filmens tilblivelse havde været velkomment, i stedet for blot to minutters snak om musikken til filmen. Det kan gøres bedre!

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (18 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Marlon
3-4-2014 01:54
This is the penalise Nick Snyder Vs. Anthony Wilson | New Breed Fighters blog for annoye who wants to attempt out out active this message. You respond so more its nearly debilitating to fence with you (not that I truly would want…HaHa). You definitely put a new aerobatics on a theme thats been codified about for eld. Overnice stuff, but zealous!

Line K.
23-4-2011 22:27
Dette er slet ikke en film kun for drenge. De tøser er alle kodyl seje og giver alle machomændene fra 300 baghjul med flere længder. Så den med en veninde (vi er 23 og 24) og vi var helt høje da vi kom ud fra biografen. Så hvis man er til uforpligtende og knaldgod action med fem seje tøser, så gå en tur i Imperial og se Sucker Punch.

Allan K.M.
22-4-2011 23:55
Primært ville jeg gerne se "Sucker Punch" fordi jeg var vild med "Watchmen."
Sekundært, så slår det næsten aldrig fejl; Hr. Kenneth McNeil og jeg selv deler stort set samme filmsmag - så jeg tog en tur i biffen for at se denne dejlige overgearede og helt igennem fantastisk underholdende film.

Uden at springe hovedkulds ud i overfortolkninger, kan jeg blot sige, at jeg særligt var overrasket over den vellykkede balance mellem actionsekvenser og historiefortælling. Zack Snyders "300" var alt for kaotisk, iflg min smag, men "Sucker Punch" ved hvornår vi lige skal have den naturlig actionpause. Jo mere jeg tænker over filmen, jo bedre synes jeg, den bliver.

truleigh
21-4-2011 17:00
John

Meget af lønnen ved at blive latterliggjort som filmnørd, fordi man er i stand til at analysere film fra Trier, S. Coppola, De Palma til Tarkovski, Burton, Nolan og Lynch, ligger jo netop ironisk nok i at der findes folk som f.eks. dig, der bekræfter at det hele alligevel nytter. For hvis alle kunne se det, var der jo ikke meget grund til at nævne det.


John
21-4-2011 13:06
Fantastiske overanalyseringer i kommentarsektionen - tak for et godt grin!

Zack Snyder er en enormt dygtig VISUEL instruktør, men han er omtrent ligeså subtil som en forhammer. Alle de fantastiske lag, som I påstår, I kan se, er i bedste fald ren indbildning - garanteret. Prøv at se et par interviews med Snyder; den mand har ingen indsigt i noget som helst udover action, action, action.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brad's Status14/12
Stalins død14/12
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film vandt Oscaren for 'bedste film' i 2002?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google