CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Klassefesten

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Marie Østerbye

Producere:
Rene Ezra
Tomas Radoor

Fotograf:
Rasmus Arrildt

Klipper:
Morten Højbjerg

Komponist:
Henrik Lindstrand
Simon Ravn

Censur:
Tilladt for alle over 11 ĂĽr

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(22 stemmer)

LĂŚs ogsĂĽ...
Anmeldelser:
26-09-11:
SuperClĂĄsico
05-04-11:
Sandheden om mænd
12-11-10:
Julefrokosten
27-05-10:
Over gaden under vandet
23-02-09:
Blå mænd
03-09-07:
De fortabte sjæles ø
 


Klassefesten

Anmeldt af:Mikkel Kofod
Genre:Komedie
Varighed:95 minutter
Instruktør:Niels Nørløv Hansen
 
Premieredato:13-10-2011
Medvirkende:Som:
Nikolaj KopernikusNiels
Troels LybyThomas
Anders W. BerthelsenAndreas
Camilla SøebergJette
Mira WantingSimone
Lene NystrømEva
Se komplet creditliste her

Midtvejskrise og klichĂŠer
 
Niels hørmer af midtvejskrise. Han nægter at bruge læsebriller, fordi det får ham til at virke gammel, chefen sætter yngre kolleger til at give hans arbejde 'pift', og så har han en hæmoride. Det sidste skub ned i krisekløften kommer, da han inviteres til jubilæum med den gamle gymnasieårgang. "Er der virkelig allerede gået 25 år" mumler han for sig selv.
Midtvejskrise er nærmest blevet en folkesygdom i det midaldrende befolkningssegment og som sådan relevant at behandle på film. Desværre er emnet i dette tilfælde behandlet klichĂŠfuldt, tilbageskuende og utroværdigt, og det er et sørgeligt paradoks, at humoren i en film om tre mænd i 40’erne, er umoden og barnlig.


Copyright:
Nordisk Film
Sammen med sine to venner fra gymnasieårene, Anders og Thomas, drager Niels af sted til klassefest. Ligesom Niels har de to venner næsten pladen fuld på midtvejskrisesymptomer: Andreas’ kone skred og tog sønnen med sig, og nu hader Andreas alle mænd under 30 og onanerer heftigt. Thomas er succesfuld musiker med parforholdsfobi og med hjælp fra tilfældige kvinder, forsøger han (forgæves) at kneppe krisen på afstand. De tre forstadsflygtninge beslutter at forlade ligusterreservatet og bruge klassefesten som påskud for en mandeweekend i København, der skal genaktivere deres hensunkne drengerøvsinstinkter.

Klassefesten forsøger at være morsom og alvorlig på samme tid, men begge dele mislykkes. Humoren er enten plat, som når Niels’ testikler klemmer sig fast mellem brædderne i en sauna, eller overtydelig, som når Thomas peger på Niels’ Berlingo og siger, "Den får vi da ikke meget fisse på", og Niels svarer "Nej, men den er praktisk til børnene". Intet er mere usjovt end en vittighed, der forklares.
Alvoren, der skal danne klangbund for humoren, klinger hult, fordi karaktererne er så dårligt tegnede. De har ingen personlige kendetegn, men er hver i sær reduceret til et udtryk for deres krise – den små-deprimerede familiefar, den kærlighedssyge onanist og den evigtunge festløve med kærlighedskvaler. Sympatien for Niels er svær at opretholde, når han lader frustrationerne gå udover sin datter og det meste af filmen forsøger at bedrage sin kone. Derfor fungerer skiftene mellem humoren og alvoren elendigt. Det er svært at blive rørt, når Andreas’ ekskone afbryder midt i en snak om nybarberede røvballer og fortæller, at Andreas’ altså er verdenens bedste far. Slingrekursen fortsætter frem mod den håbløst banale konstatering, at alting måske var sjovere i gamle dage, men at det nu slet ikke er så slemt at blive ældre.


Copyright:
Nordisk Film
Nicolaj Kopernikus som Niels og Troels Lyby og Anders W. Berthelsen som Thomas og Andreas slider hårdt, og deres åbenlyse morskab med at lave filmen smitter lejlighedsvis af. Der er også sjove biroller fra Brian Lykke som solariebrun slipseproletar med trofækone og Troels Malling Thaarup som humorforladt toastmaster.
Henover weekenden gennemgår de tre venner en ultrahurtig modningsproces, der derfor virker ultra-utroværdig. Ikke mindst fordi den bekræfter enhver tænkelig klichĂŠ om livet i 40’erne og filmen på intet tidspunkt overrasker eller nuancerer det mindste i portrættet af livet i midtvejskrisen.
 




Deltag i debatten:
Navn:
IndlÌg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - LĂŚs alle)
 
ForfatterIndlĂŚg
Barsum
15-4-2012 23:28
Helt enig i anmeldelsen, filmen er pinlig under lavmålet og jeg har kun sympati for skuespillerne som er blevet udsat for et så ringe manus. Er man til virkelig platte replikker og en historie så tynd som et barberblad så vil man muligvis finde den uderholdende.

Anders J.
22-10-2011 23:13
Dejlig komedie, der efterlader dig med en behagelig følelse af, at det hele nok skal gå alligevel uanset hvor gammel man bliver. Der er gode grin undervejs, hvis man kan lægge den akademiske og fisfornemme attitude fra sig. Skøn feel good film.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
FÌdre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller Julia Roberts’ bøsseven i My Best Friend's Wedding?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sřg pĺ Google