CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Noget i luften

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Michael Asmussen

Producere:
Eva Juel Hammerich
Nina Lyng

Fotograf:
Mads Thomsen

Klipper:
Bodil Kjærhauge

Komponist:
Søren Hyldgaard

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(10 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
01-08-12:
Over kanten
29-08-11:
En familie
27-07-10:
Oldboys
07-08-09:
Winnie og Karina - The Movie
31-03-09:
Anja & Viktor - I medgang og modgang
01-08-07:
Anja og Viktor - Brændende kærlighed
26-02-07:
Sprængfarlig bombe
 


Noget i luften

Anmeldt af:Kirja Marie Touborg Jensen
Genre:Komedie
Varighed:104 minutter
Instruktør:Michael Asmussen
 
Premieredato:10-11-2011
Medvirkende:Som:
Line KrusePernille
Robert HansenDaniel
Dejan CukicAlexander
Linda PSidsel
Christiane Schaumburg-MüllerMichelle
Benedikte HansenRegitze
Se komplet creditliste her

Kruse, kærlighed og kulørt komik
 
Line Kruse kan noget som kun de færreste danske skuespillerinder kan. Hun kan hænge i toppen af et træ i Tivoli, mens hun i desperation kalder på sin elskede, uden at man holder sig for øjnene og pinligt krummer tæer, mens man ønsker det vil holde op. Og så udretter Kruse virkelig noget med sine to medspillere Linda P og Robert Hansen. Skuespillerkemi som langt hen af vejen løfter Noget i luften og gør den til noget så sjældent som en seværdig dansk julekomedie.


Copyright:
SF Film
Klienten
Line Kruse spiller den følsomme Pernille som ikke har ret meget styr på livet. Det gøres ikke nemmere af, at hun har tydelige clairvoyante evner, som er svært for både hende selv og famlien at håndtere. Så hendes bramfrie sambo Sidsel (Linda P) banker da lige en webside op for sin clairvoyante veninde, og inden Pernille ved af det, sidder hun midt i stuen med sin første klient Daniel (Robert Hansen) som egentlig er en journalist, der skal skrive en artikel om hendes fag. Og i Daniel finder Pernille så pludselig en bekræftelse af sine evner, mens Daniel i Pernille muligvis har fundet sit livs kærlighed.

Amerikansk genre – dansk ånd
Instruktør og manuskriptforfatter Michael Asmussen har kigget romantiske komedier som Notting Hill og How to Lose a Guy in 10 Days i kortene. Men man kan ikke trække en amerikansk komedie ned over hovedet på den danske komedietradition. Man kan prøve. Og det gør han. Resultatet bliver desværre, at den danske filmkomedies tradition og spillestil ofte kommer i vejen. Hvilket resulterer i at skuespillerne nogle gange nærmest kaster Olsenbanden-replikker op, i voldsomt karikeret stil, leveret med animerede fagter. Det gør at nogle scener kammer over, bliver klodsede og falder udenfor.
Instruktøren gør det dog så ofte, at det på en eller anden mærkværdig måde bliver en stil i filmen. En stil der bakkes op af umiskendelige klicheer, forklædt som bipersoner. Det gør ganske vist hovedpersonerne mere sympatiske, men mest af alt giver det en følelse af mangel på følelsesmæssig finesse hos nogle af birollerne.


Copyright:
SF Film
Fine Line
Men af en eller anden grund er det okay, fordi vi har Line. Med vintersmukke København som kulisse stråler hun igennem med nærvær og ro, selv når hun flipper skråt og råber og skriger. Ja endda de akavede scener bærer hun med en personlig ynde. Og den kemi hun etablerer i sine scener med Robert Hansen, og specielt dem med Linda P, er voldsomt troværdig og giver filmen flow og gør den spiselig.
Den altid perfekt malplacerede Linda P er samtidig filmens garanti for humor og overraskelser, og takket være hende og Kruse styrer Noget i luften udenom Anja og Viktor-komikken, hvilket holder den oven vande og gør den til et hæderligt dansk forsøg på en amerikansk romantisk komedie, i et smukt sneklædt dansk hovedstad. Et forsøg som snubler en gang imellem, men som samlet set leverer en sød dansk jule-kærligheds-komedie.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
hunt
10-12-2011 19:35
Frygtelig film, som intet kan, intet overhovedet... Det virker som om, at skuespillerne har fået tildelt roller efter manglende talent - jo mere talent - jo mindre rolle. Men selv de største talenter spiller fallit - Nicolas Bros præstation er mildest talt pinlig... Eneste formildende træk var Robert Hansen, som klarer sig igennem på charme.
Min øjne er stadig røde og svider. Jeg vil have pengene tilbage!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad er navnet og racen på Corey Haims hund i Lost Boys?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google