CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Fortidens skygge

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Morten Dragsted, Siv Rajendram

Producere:
Jonas Allen
Peter Bose

Fotograf:
Eric Kress

Klipper:
Peter Brandt
Lars Therkelsen

Komponist:
Frans Bak

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(8 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
30-06-10:
Superbror
15-05-06:
Det næste skridt
 


Fortidens skygge

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Krimi, Drama
Varighed:92 minutter
Instruktør:Birger Larsen
 
Premieredato:15-03-2012
Medvirkende:Som:
Jakob CedergrenThomas Schaeffer
Laura BachKatrine Ries Jensen
Lars MikkelsenMagnus Bisgaard
Simon KvammKristian Almen
Lars RantheSærensen
Lærke WintherMia Vogelsang

Den som dræber – for sidste gang
 
Birger Larsens på mange måde fine og ferme krimi er det underlige punktum for TV2’s store satsning i den krimigenre, som DR har tronet over i mange år. Der var ikke sparet på hverken ambitioner eller dramatik i serien Den som dræber, der fulgte psykiateren Thomas Schaeffer og politikvinden Katrine i deres forsøg på at jagte seriemordere af amerikansk støbning i selveste København.


Copyright:
SF Film - Per Arnesen
TV-serien blev aldrig det forventede hit. Tilskueren gled i sikkert tempo over på andre kanaler, mens det planlagte højdepunkt efter 10 tv-afsnit – den store spillefilmsudgave – begyndte at virke som et gravmonument af upassende omfang. Skulle den være et endegyldigt punktum, en overgang til sæson 2 – eller måske ligefrem starten på et fremtidigt liv i biograferne for det umage makkerpar med både arbejdsmæssige og personlige dæmoner? Seertallene gav svaret, og da Breivik i juli 2011 skrev sit navn ind i nyere kriminalhistorie stod man pludselig med en premierefilm uden afklaret fremtid og med en lidt upassende åbningsscene.

Resultatet blev, at biografudgaven røg ud i uvisheden, og først nu kommer den noget akavet i biografen uden nogen fremtid for figurerne eller historien. Den som Dræber-titlen er fjernet i markedsføringen, selv om den stadig fylder mest på filmstrimlen – her er Fortidens skygge kun en undertitel. Man fornemmer også, at slutningen er tilpasset til virkeligheden og ligner formentlig ikke den slutning, som originalmanuskriptet bød på. Men det ændrer nu ikke ved, at Birger Larsen har skruet en på mange måder ganske effektiv thriller sammen. Styrken ligger i et professionelt håndelag af internationalt tilsnit og et par figurer, som her får mere plads at folde sig ud på end i tv-afsnittenes mere komprimere format. Det virker harmonisk fortalt og generelt godt spillet.


Copyright:
SF Film - Per Arnesen
Vi åbner på Bellahøj, hvor Simon Kvamm mekanisk og uden skyggen af empati går ned gennem en bus i morgentrafikken og afliver passagererne én efter én, før han forsvinder igen. Det viser sig snart, at han er tidligere soldat og i ganske sølle mental forfatning. Tidligere har han været i behandling hos Thomas Schaeffer – han er titlens skygge fra fortiden – og Schaeffer plages nu af tvivl om, hvorvidt han tog den rigtige professionelle beslutning dengang. Det gjorde han med stor sandsynlighed ikke, og det kommer ikke blot til at påvirke hans kolleger i politistyrken, som vi kender fra tv-serien, men også hans planer om at trække sig tilbage og købe hus med kone og barn.

Den som dræber har aldrig været en whodunnit. Vi kender morderens identitet fra første øjeblik, og filmudgavens forsøg på at snyde os med en falsk slutning midtvejs falder lidt til jorden – dels fordi vi godt er klar over, at vi nok får mere end 45 minutters udbytte af en biografbillet, men mindst ligeså meget fordi en af de højest krediterede og i denne sæson massivt prisvindende skuespillere endnu ikke har vist sig på lærredet på det tidspunkt i filmen. Så det twist klinger hult, men ellers er det studiet af helte og skurkes psykologiske profil, der er i front, og her tager Fortidens skygge et par stik hjem uden at være en ny Ondskabens øjne. Det er hæderligt og forsvarligt realiseret hele vejen rundt, men også plaget af en kejtet timing, fordi intentionen bag filmen var alt andet end en svanesang over et projekt, der burde være faldet bedre ud.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Jesperyk
16-3-2012 18:44
Filmen rammer samme stemning som serien, så hvis man kunne lide serien, ville man også kunne lide filmen.

Dog kunne man godt undvære det obligatoriske plot-twist i slutningen af filmen!

Kaj Klinsen
15-3-2012 09:00
ZDF har vist filmen, den er lige så ringe som tv-serien. Den kan findes på you-tube.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film involverer ikke utroskab?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google