CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Frit fald

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Heidi Maria Faisst

Producere:
Meta Louise Foldager
Jonas Bagger

Fotograf:
Manuel Alberto Claro

Klipper:
Cathrine Ambus

Komponist:
Lulu Rouge

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(7 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
21-01-13:
You & Me Forever
16-09-09:
Velsignelsen
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1.85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Intet
Frit fald

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:93 minutter
Instruktør:Heidi Maria Faisst
 
Anmeldelsesdato:01-11-2011
Medvirkende:Som:
Frederikke Dahl HansenLouise
Anne Sofie EspersenSusan
Kirsten OlesenMarianne
Niels SkousenHenning
Dar SalimHans
David DencikMarcel

Drømmen om en mor
 
Louise er 14 år og bor hos sine bedsteforældre, mens hendes mor afsoner en dom i fængslet. Hun klarer sig fornuftigt i skolen, kysser lidt på en sød, stilfærdig fyr og har et fint forhold til bedsteforældrene, som i næsten koordineret synkroni både opdrager og forkæler pigen, der har mistet sin mor. Men en dag er mor igen fri, og selv om Louise bestemt ikke har lyst til at møde hende, så fascineres hun alligevel af tanken om det, hun er gået glip af.


Copyright:
Nordisk Film - Christian Geisnæs
Hun møder naturligvis moderen og falder for den bekymringsløse livsstil, som det rapkæftede biologiske ophav fører. Den står på korte kjoler og lange fester – og kontakt til både ekskæresten, den afdæmpede DJ Hans, og dealeren Marcel, hvis narkohandlen var årsagen til, at moderen røg ind. For Louise er det en helt ny verden emmende af en spænding, der ikke er til stede i bedsteforældrenes Wegner-fornuftige middelklassehjem. Illusionen om, at man per automatik er mere lykkelig med sin rigtige mor bider sig fast, og Louise tager, uden helt at være klar over det, springet ud i det fald, som titlen beskriver.
Livet begynder at ligne moderens, og hun kopierer uerfarent så mange af forbilledets noder og ikke mindst unoder – indtil den dag hvor hun ikke længere kan bunde i sit eget liv og har svært ved at finde op og ned på, hvad der er rigtigt og forkert.

Heidi Maria Faisst instruerer i et tonefald, der bør ramme lige på målgruppen. Taler direkte til dem i stedet for at tale fra et voksent defineret synspunkt. Det er beundringsværdigt og fungerer godt – ikke mindst fordi både den unge hovedrolleindehaver Frederikke Dahl Hansen, men også Anne Sofie Espersen (som ligner vores udenrigsminister, fordi hun er hendes søster) spiller forrygende.


Copyright:
Nordisk Film - Christian Geisnæs
Svagheden i Frit fald er, at vi aldrig rigtig kommer fri fra skabelonformen i selve historien. Tonefaldet og tilgangen til emnet er ramt rigtigt, men fortællingen folder sig hele tiden genkendeligt og forudsigeligt ud. Disse 'spiralhistorier', hvor vores hovedperson i stadig eskalerende tempo trækkes nedad og væk fra deres oprindelige udgangspunkt, er måske nok svære at nytænke, men det ændrer ikke ved, at det er meget begrænset med overraskelser i fortællingen om Louise. Det er ganske vist en mindre anke, og Frit fald fortjener så rigeligt en anbefaling, fordi instruktør og skuespillere rammer de forudsigelige nedslagspunkter med stor sikkerhed og troværdighed.
 
DVD-vurdering
Der er intet ekstramateriale.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Gautam
2-4-2014 04:27
You coulnd't pay me to ignore these posts!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem af disse skuespillere har ikke spillet D’Artagnan?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google