CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
En ganske snill mann

Produktionsland:
Norge

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Kim Fupz Aakeson

Producere:
Finn Gjerdrum
Stein B. Kvae

Fotograf:
Philip Øgaard

Klipper:
Jens Christian Fodstad

Komponist:
Halfdan E

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Midget Entertainment

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(9 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
03-07-14:
Kraftidioten
05-03-13:
Viceværten
10-06-10:
Metropia
20-01-09:
Arn II - Riget ved vejens ende
15-07-08:
Arn - Tempelriddaren
21-11-07:
Goyas Ghosts
30-05-05:
Exorcisten: Begyndelsen
04-08-04:
Forbrydelser
03-12-03:
Insomnia [I]
02-12-03:
Breaking the Waves
19-11-03:
Dogville
21-02-01:
Passion of Mind
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 1,85-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Intet
En ganske rar mand

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Komedie, Krimi
Varighed:90 minutter
Instruktør:Hans Petter Moland
 
Anmeldelsesdato:14-11-2011
Medvirkende:Som:
Stellan SkarsgårdUlrik
Bjørn FlobergRune Jensen
Gard B. EidsvoldRolf

Grim sex og skandinavisk lune
 
Der gemmer sig mangt et godt grin i den gennemført skandinaviske En ganske rar mand, som vandt publikumsprisen på årets filmfestival i Berlin. Men det er den særlige skandinaviske lune, som er på spil i den noget spegede historie, der både rummer gangster-charme, melodrama og grim sex. Faktisk rigtig meget grim sex.


Copyright:
Camera Film
Den norske instruktør Hans Petter Moland har haft et frugtbart samarbejde med svenske Stellan Skarsgård i gennembrudsfilmen Kærlighedens køtere fra 1995, den delvist britiske Aberdeen fra 2000 og nu i den lune genreøvelse En ganske rar mand, som er baseret på et manuskript af danske Kim Fupz Aakeson. Det er således et vaskeægte skandinavisk samarbejde, når man som tilskuer tilbydes en cocktail af skæve situationer fra et skident og tilsneet Norge, hvor vores lade hovedperson Ulrik løslades fra fængslet efter 12 år bag tremmer.

Ulrik har opgivet at spille en aktiv rolle i livet, så han føres af en række mere eller mindre uegennyttige medmennesker gennem en turbulent tilværelse, hvor det – klassisk fortælletradition tro – først er til sidst, at han griber livet om struben for at prøve at finde fodfæste. Ulrik er morder. Han myrdede den mand, som hans kone var ham utro med – og det betød også, at den lokale gangsterboss Jensen mistede sin bedste mand. Jensen har holdt kone og barn skadesløse, mens Ulrik har siddet inde – men så forventer han til gengæld også, at Ulrik nu vil tage hævn. Faktisk er Jensen nærmest morderisk opsat på, at regningen skal betales tilbage i blod. Ulrik indvilger med samme passive blik, som når Jensens plumpe søster krænger mormor-trussen af og forventer et hyp for at lade Ulrik overnatte i hendes fugtige kælder (og ja, naturligvis tænkt både bogstaveligt i overført betydning).


Copyright:
Camera Film
Faktisk er Ulrik sin manglende aktivitet til trods en gevaldig ombejlet herre. Alle de ensomme kvindelige skæbner, der befolker Molands univers, ser en chance for et omkostningsfrit knald tilbage til gamle og mere attraktive dage med skyggevandreren, som blot lader stå til. Først da Ulrik får kontakt til sin voksne søn og dennes gravide kæreste, der ikke ser det som en ubetinget bonus at få en morder-farfar ind i familien, begynder vores hovedperson at ane et formål med livet.

Komikken i Aakesons manuskript og Molands instruktion ligger i mellemrummene mellem den handling, der med anstrøg af noget Coen’sk – filmanmelderes yndlingsreference, når et let forskruet og tidløst univers skal forsøges beskrevet – udspiller sig i trøstesløse omgivelser. Der holdes pauser, når der bør ske noget, og der speedsnakkes, når store taler skal afvikles. Der spilles i det hele taget mod rytmen i fortællingen, og det kan sagtens få en film til gå op i limningen. Men hvis man er med på spøgen, så er En ganske rar mand en absolut underfundig og faktisk rigtig morsom oplevelse. Det er ikke rappe replikker eller slap stick, men et slag tilbagelænet og underspillet skandinavisk lune kombineret med grim sex. Masser af grim sex, som jo netop bliver næsten smukt og lidt rørende, når det nu er den eneste måde at bryde tristessen og ensomheden på. Om man så efterfølgende er blevet meget klogere på verden, er der god grund til at tvivle på, men godt selskab kan som bekendt også sagtens være at kortvarig karakter.
 
DVD-vurdering
Intet ekstramateriale

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Mother!14/9
Team Hurricane11/9
De vildfarne7/9
Stefan Zweig - Farvel til Europa7/9
Logan Lucky7/9
It7/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Ud fra hvilken brændende by redder Clark Gable Vivien Leigh i Borte med Blæsten?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google