CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Melancholia

Produktionsland:
Danmark, Sverige, Italien, Frankrig, Tyskland

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Lars von Trier

Producere:
Meta Louise Foldager
Louise Vesth

Fotograf:
Manuel Alberto Claro

Klipper:
Molly Marlene Stensgaard
Morten Højbjerg

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(23 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
04-12-11:
Dansk film hyldet af et samlet Europa i Berlin.
 
Anmeldelser:
30-04-14:
Nymphomaniac
17-11-09:
Antichrist
22-07-08:
I'm Not There
26-09-07:
Direktøren for det hele
23-03-07:
Den ny verden - Nuovomondo
13-12-05:
Manderlay
14-12-04:
Evigt solskin i et pletfrit sind
02-12-03:
Breaking the Waves
19-11-03:
Dogville
01-08-03:
Riget
15-05-02:
Crazy/Beautiful
20-08-01:
The Virgin Suicides
24-04-01:
Dancer in the Dark
 
Artikler:
25-06-12:
TV-serie: True Blood – sæson 4
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, featuretter, trailer
Melancholia

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:136 minutter
Instruktør:Lars von Trier
 
Anmeldelsesdato:15-11-2011
Medvirkende:Som:
Kirsten DunstJustine
Charlotte GainsbourgClaire
Kiefer SutherlandJohn
Charlotte RamplingGaby
John HurtDexter
Alexander SkarsgårdMichael
Se komplet creditliste her

Storslået og melankolsk undergang
 
Lars von Trier er en drillepind, men pinden kom i klemme ved årets filmfestival i Cannes og drilleriet er stort set fraværende i hans nye film Melancholia, der er et alvorsord om verdens tilstand og menneskers manglende relationer. For mange vil historien om to søstres indbyrdes forhold i de sidste dage i Jordens levetid føles som en lille ørkenvandring, men der er en kuldslået og – nå, ja – melankolsk pointe gemt i filmen, der bestemt ikke er Triers mest udadvendte og overrumplende værk til dato, men måske den mest alvorlige.

For hvad er der egentlig derude? Ude bagved vores by, vores land, vores kontinent – og vores klode. Ingenting, er svaret, hvis du spørger Trier. I hvert fald ikke noget godt. I Melancholia er vi blot en række små eksistenser, der tumler rundt på en klippe i universet – og det eneste af værdi, vi engang besad, var vores evne til at elske og til at danne indbyrdes forhold, og selv den evne lader til at være forsvundet i forholdet mellem de personer, som Trier har budt op til dans i den fortættede og koncentrerede historie om Claire og Justine.


Copyright:
Nordisk Film - Christian Geisnæs
Vi får historien i to kapitler og en prolog. Prologen er ubetinget noget af det smukkeste, Trier har sat billeder på i hans karriere indtil nu. En række monumentale enkeltindstillinger af jordens undergang i super slow-motion og med ouverturen til Richard Wagners "Tristan og Isolde" som underlægningsmusik. Her introduceres vi til de to hovedpersoner – Kirsten Dunsts Justine, der virker fattet, mens kloden går under, og Charlotte Gainsbourgs Claire, der panisk forsøger at forcere en golfbane med sin søn på armen. To sindstilstande, to kvinder – én undergang.

Første kapitel hedder Justine. Her følger vi den lyse søsters overdådige bryllup på den herregård, som tilhører den mørkere Claire og hendes hovedrige mand. Her fornemmer man en veloplagthed hos Trier, mens han præsenterer det ultimativt religiøse ritual – brylluppet – som en kærlighedsløs forestilling. Claire og Justines fraskilte forældre lufter vasketøjet offentligt, mens han vælter i kvinder og hun foragter ægteskabet og alt hvad det står for, aftenens toastmaster og Justines chef bindes sleske bånd til familien, mens han i virkeligheden kun tænker på profit – og kapitlets hovedperson forsøger at finde og fastholde kærligheden til sin gom, men ender alligevel aftenen alene og forladt. Alt impulsivt er sandet til i kunstige ritualer, og Justine er ene om at hylde trangen til et karbad eller til næsten rovdyragtigt at nedlægge chefens lakaj på en øde golfbane, mens festen lurer i baggrunden. Hun er erindringen om, hvordan mennesket kunne leve sit liv – frit og uhindret.

Andet kapitel følger de to søstre noget tid efter det fejlslagne bryllup. Det bærer titlen Claire – og vi er tilbage på godset (hvor hele filmen udspiller sig). En planet er dukket op bag solen og har kurs direkte mod jorden. Videnskaben strides om, hvorvidt den rammer eller flyver forbi, men det har mindre betydning, for vi ved fra åbningsscenerne, at det ender med et brag. Vi kan derfor dissekere søsterrelationerne, når nu al den ydre staffage fra brylluppet er skrællet af. Justine er sunket ned i dyb depression, mens Claire forsøger at bevare den rationelle facade, der holdt brylluppet kørende, men efterhånden som Dommedags uafvendelighed står klart, skifter det mentale magtforhold. Justine fremstår afklaret og rolig, mens Claire fortaber sig i panik. Det er slående, at selv søsterforholdet kun holdes i gang af de samme rutiner og vaner, som holdt brylluppet oven vande – og det er først, når disse rammer går op opløsning, at de sande mennesker, for sent, viser sig.


Copyright:
Nordisk Film - Christian Geisnæs
I den verden, som planeten Melancholia er i færd med at smadre, er kærligheden forsvundet. Trier studerer med samme antropologiske nysgerrighed, som også var til stede i Dogville og Manderlay, hvordan en gruppe mennesker lever i en verden fuld af ritualer, ufrie konstellationer og styret af vanens magt. Et dødt folkefærd fordi impulsiviteten og kaosset er blevet tæmmet – illustreret helt konkret ved Justines depression, hvor hun 'melder sig ud' af den verden, der ikke kan rumme hende – og derfor også en verden, som ikke bliver savnet, når planeten pulveriseres. Det er så mørkt og dystert, som det næsten kan blive – og også ret så illusionsløst fra den samme mand, som dog i slutningen af Breaking the Waves havde et par kirkeklokker bimlende i det høje. Godt nok kun et par klokker i den enfoldige hovedpersons verden, men dog et håb. I Melancholia er det undergangstematik uden nogen form for romantisk illusion om menneskets eksistensberettigelse.

Melancholia fortjener ikke at drukne i al virakken efter det fejlslagne pressemøde i Cannes. Den er i sin egen ret en atypisk, modig og ambitiøs apokalyptisk vision med et par stærke centrale kvindelige hovedroller, hvor Kirsten Dunst for alvor spiller sig ud, men samtidig savner man det dril, det spræl – ja, paradoksalt nok det kaos og den autonome tilgang til filmsproget, som filmen selv anklager menneskeheden for at have tabt. Den er sikkert nok instrueret, men det samlede projekt ender lidt usikkert mellem storslået visionær filmkunst og et overtænkt og overfortalt melankolsk drama om livets nyttesløshed og manglende kærlighed mellem mennesker.
 
DVD-vurdering
Der er nogle ganske interessante featuretter på udgivelsen, især "About Melancholia", "The Visual Style" og "VFX featurette".
Kommentarsporet med Lars von Trier og Peter Schepelern er dog ikke synderligt spændende. De fumler rundt i det engelske sprog og hygger mere end de informerer. Men et par sporadiske guldkorn får vi dog serveret.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Berdal
6-7-2011 10:33
Jeg synes, den var fantastisk. Jeg sad naglet til sædet fra start til slut, og var nærmest selv gået i opløsning ved slutningen.
Jeg kan kun anbefale den varmt.

Cherlin
27-6-2011 16:24
You got to push it—this essentail info that is!

Poul Lynggaard
3-6-2011 19:33
Og nu bliver billedet af Pieter Bruegel. "The Hunters in the Snow ".1565
brugt i Lars Von Trier´s "Melancholia". .... Han har aldrig lagt skjult på sin forbindelse til Tarkovskij, og her er tråden til " Solaris" ret synlig.

http://www.youtube.com/watch?v=iFAlegTEBUU

Henrik Mogensen
1-6-2011 23:37
Dialogen er opstyltet og konflikterne bliver skåret ud i pap for en. Melancholia lander tæt på det overtænkte og det overfortalte. Det storslåede filmkunst ses desværre kun i glimt.

Henrik Mogensen
1-6-2011 23:27
SPOILER ALERT!

Jeg havde sat forventningerne til denne film højt efter Antichrist. De blev, for at sige det mildt, ikke indriet selvom der der enkelte ting der trækker op. I korte træk kan den beskrives som et halvt bryllupsdrama fra overklassecirklerne klasket sammen med en en halv undergangsfilm.
Lad mig starte med det positive:

Prologen er fantatisk. Her må jeg give anmelderen ret. Von Trier er en fænomenal billedskaber. Men 5 minutters smukke billeder i starten er bare ikke nok.

Skuespillerne gør det generelt godt, særligt John Hurt og Kiefer Sutherland. Vores egen Jesper Christensen får forbavsende meget ud af den lillebitte rolle han har.

Nu til alt det negative. Plottet er utroværdigt. Gaby vælger at møde op for at deltage i et ritual hun foragter sammen med mennesker hun hader.

Stellan Skarsgaards rolle er så karikeret at den uden ville problemer ville kunne vikariere som tegneserieskurk i en superhelteserie fra den gamle østblok. Han er en ond, ond kapitalist forstår mand. En skolekomedie kunne ikke have fremstillet en karakter der er lige så ensidig.

Kirsten Dunst synker hen i depression til bryllupsmiddagen og vælger at isolere sig fra dem der er kommet for at fejre hende. Hun formår dog at træde ud af apatiens skygge. For brudgommens skyld? Næ nej, men for at sætte hendes egen chef, det onde kapitalistsvin på plads.

Hvad så med undergangsdelen af filmen? Det er en mulighed for at skildre hvordan forskellige arketyper reagere når de møder deres undergang Kommer der mere kød på karakterne der? Næææ egentlig ikke. Von Trier interesserer sig kun for de to søstre og om dem får vi kun at se at Justine bliver mere og mere fattet, og Claire går mere og mere i opløsning. Den stærke søster bliver svag. Så kort kan filmens budskab egentlig fortælles. Så når alt kommer til alt så får Von Trier 2 stjerner herfra. En for prologen og en for at vise Kirsten Dunsts fabelagtigt gode kasser. 2/6







 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken film indgår der ikke et bryllup?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google