CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Den sidste rejse

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Lasse Spang Olsen

Producere:
Michael Hannover

Fotograf:
Lasse Spang Olsen

Klipper:
Lasse Spang Olsen

Komponist:
George Keller

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(7 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
01-10-07:
Den sorte Madonna
25-04-05:
Inkasso
03-12-02:
Gamle mænd i nye biler
18-03-02:
Jolly Roger
03-12-01:
Davids bog
14-04-00:
I Kina spiser de hunde
 


Den sidste rejse

Anmeldt af:Kirja Marie Touborg Jensen
Genre:Komedie
Varighed:86 minutter
Instruktør:Lasse Spang Olsen
 
Premieredato:15-12-2011
Medvirkende:Som:
Jacob Haugaard
Finn Nørbygård

Finn & Jakob – uden uskyld
 
Den sidste rejse virker lidt som Spang Olsens våde action-drøm, om hvordan det kunne være gået Finn og Jakob, hvis han bestemte. Og det gør han jo. I de lange timer filmen varer. Jakob ville så blive lejemorder og Finn gak i låget – med lyserøde fugle der svæver rundt om knoppen og hele molevitten.
Sådan er i hvertfald deres virkelighed, når vi møder dem i Den sidste rejse. Faktisk møder vi dem råbende i en bil, hvor Finn – som jo i den virkelige verden har været i en pengeskandale – har hevet Jakob og hans penge med ned. Jakob råber, og Finn stiger ud af bilen. Men knapt er han ude af bilen før det siger BANG – Jakob blir ramt af en bil. Finn bliver så syg af ensomhed og indlagt, fordi han tror, at Jakob er død. Men Jakob er da bare flyttet til Sverige og er blevet bedemand/lejemorder. Jo – lejemorder! Da Finn bliver udskrevet ramler han ind i Jakob – og så ruller den vilde lejemorderhistorie ellers derudaf. Ligene flyver om ørene på dem, mens de i mundhugges som i gamle dage.


Copyright:
UIP
For afstumpet
Den sidste rejse har ingen lighed med Finn og Jakob som de var i gamle dage. De to komikeres dysfunktionelle, men lune ægteskab er blevet puttet ind i en nærmest Tarantino-agtig virkelighed. Instruktør og manuskriptforfatter Lasse Spang Olsen har en aggressivt konsekvent stil. Han skyder først og skriver replikker bagefter. Han er tydeligt glad for at udvikle handlingen ved bare at lade en bil smadre ind i scenen, eller ved pludselig afstumpet vold. For ham er det helt naturligt, at Jakob knalder Finn én med en spade, lige i hovedet, og i scenen efter sidder nøgen i et badekar med ham og syr hans næse. Den sidste rejse er klassisk Spang Olsen, dog uden den finesse i instruktionen han demonstrerede i Den sorte Madonna. Instruktøren med stuntman-baggrunden lader afstumpetheden få frit løb, og her er nogenlunde lige så meget sensitivitet som i computerspillet Hitman. Hver gang Finn provokerer Jakob, bliver han bare skudt. Finn bliver skudt så mange gange, at realiteterne fuldstændig ryger. Og denne underlige påduttede hovsa-vold sammen med så dramatisk et skift i personlighed og scenarie kan gøre det svært for publikum. Finn og Jakob er nærmest strippet for den lune og varme, der altid har været i deres komik. Det er store krav at stille til biografgængeres omstillingsevne.

Komik i nye klæder
Opgøret med Finn og Jakobs kaffe-komik fungerer ikke, fordi der stadig holdes fast i Finns husmoderlige underdanighed, mens den før så hyggemopsede Jakob pludselig er nogenlunde lige så følsom som en rockerboss, uden nogen forklaring. De er begge ikke samme to karakterer som tidligere, men heller ikke to nye karakterer. Det er forstyrrende og forvirrende. Det hele svarer lidt til at putte Olsen-banden ind i en Die Hard-ramme. Hvis Haugaard og Nørbygaard blot havde været figurer i en Spang Olsen-film, med andre navne og samme historier, UDEN at være Finn og Jakob, havde filmen nok været mere troværdig. (Isoleret set spiller Haugaard faktisk en strålende udgave af et dum svin). Men når Især Finns virkelighed – med bedrag og penge – flere gange blandes ind i historien og han så i øvrigt spiller en karakter, der ligger fuldstændig er uden for den person han har været i medierne omkring denne sag, så bliver det noget underligt Meta-mudder. Og alle de 'diskrete' Squash-referencer gør det ikke bedre.
Holder man af tidens film og serier med døde mennesker, blod og sex og er man glad for Spang Olsens klassikere som I Kina spiser de hunde vil Den sidste rejse sikkert være en sjov oplevelse. Men hvis man søger en folkekær komedie, som de gamle Jydekompagniet-film skal man holde sig langt væk. For det er ikke hvad Den sidste rejse byder på!
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
IKKE-Københavneren
23-12-2011 01:50
anonym: Det kunne jeg ikke have sagt bedre, den film er pissefed, hvis man kommer med et åbent sind!
Og ja, vi var 14 personer i salen..

anonym
15-12-2011 14:10
Enig - fed nok film - selvsagt ikke bare hygge - men at den er forbudt for børn er vel lidt i overkanten - så fjumsede er børn vel ikke - men fred med det

anonym
15-12-2011 12:06
den er sgu da pissefed den film. det eneste problem er at folk, (især kritikere) er så skeptiske fra starten fordi de kender finn og jacob som jadak- og jydekompagniet typer. hvis man prøver at være lidt åben og tænke, hold da kæft, de har fandeme også været makkere længe, så kunne man da godt forestille sig at de var blevet helt vildt trætte af hinanden og deres hverdag kunne fungere som den gør i starten af filmen. det at den køre videre defra er jo det sjove og min mening er at det er en helt vildt sjov film, og nej; den er ikke jydekompagniet om igen, men det er jo for fanden heller ikke meningen.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken skuespiller har ikke spillet en blind person?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google