CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Made in Dagenham

Produktionsland:
UK

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Billy Ivory

Producere:
Elizabeth Karlsen
Stephen Woolley

Fotograf:
John de Borman

Klipper:
Michael Parker

Komponist:
David Arnold

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
05-03-09:
Happy-Go-Lucky
13-10-05:
Vera Drakes hemmelighed
02-06-04:
Calendar Girls
20-05-03:
All or Nothing
27-03-01:
Saving Grace
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Trailers
Det stærke køn - We Want Sex

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:108 minutter
Instruktør:Nigel Cole
 
Anmeldelsesdato:04-01-2012
Medvirkende:Som:
Sally HawkinsRita
Rosamund PikeLisa
Miranda RichardsonBarbara Castle
Bob HoskinsAlbert
Jaime WinstoneSandra
Richard SchiffTooley

Kærlig kvindekamp
 
Der er kvindekamp på hele sendefladen i feel-good-dramaet Det stærke køn, der udmærker sig ved en stridbar attitude og en stærk hovedrolle af Sally Hawkins, men i øvrigt skuffer slemt med en forsimplet og firkantet fremstilling af den historiske strejke blandt Ford-fabrikkernes syersker, som i 60’erne banede vejen for ligeløn mellem mænd og kvinder på britiske arbejdspladser. Hver gang en smule alvor melder sig på banen, sørger instruktøren Nigel Cole med samme sikre sans for konfliktskyhed, som han fremviste i den ligeledes tandløse Calendar Girls, at bløde fronterne op med et smil, et grin og en lille sang.


Copyright:
Nordisk Film
Historien om strejkende kvinder rummer muligheder. Det har vi før set i den noget oversete North Country og selvfølgelig en klassiker som Norma Rae, men i Coles hænder går der harmløs underholdning i sagerne. Rita er den stille, men bestemte pige i holdet af kvindelige arbejdere på Ford-fabrikken i Dagenham, som hørte til blandt Europas største arbejdspladser. Med henvisning til gældende lovgivning og en kultur, hvor manden er ansvarlig for at skaffe penge til familien, aflønner Ford deres få kvindelige syersker til en langt lavere takst end mændene får for tilsvarende arbejde. En dag får de nok og inspireret af den lokale fagforeningsmand skriver de et brev til ledelsen, men da reaktionen udebliver må de skride til arbejdsnedlæggelse. Snart mærker fabrikken, at der ikke længere bliver syet bilsæder – og pludselig har kvindernes lille strejke medført et totalt produktionsstop på fabrikken.

Der spilles fint og engageret i rollerne, som for de flestes vedkommende er sparsomt beskrevet og nogle gange utaknemmeligt forsimplede. Det lader til, at denne form for feel-good-fortælling er ved at blive en ny britisk filmgenre, hvor et egentlig tilstrækkeligt potent drama bliver kastreret og reduceret til små lune øjeblikke og en kæk replikudveksling blandt nogle af landets skarpeste skuespillere.


Copyright:
Nordisk Film
Når det fungerer til perfektion, får vi Kongens store tale, når komikken fungerer men historiefortællingen falder på gulvet har vi The Boat That Rocked – og når det hele bare er lidt blegnæbbet og uoplagt, så har man Det stærke køn, der nok er sympatisk og med garanti nok skal sende opstemte kvinder ud af biograferne bekræftet i deres tro på aktion og udbytte – men også forpasser mange fine muligheder for at støbe et ægte og regulært drama af en god historie.
 
DVD-vurdering
Kun en bunke trailers.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
69 Minutes of 86 Days17/8
Hjemme i Verden17/8
Superswede: En film om Ronnie Peterson17/8
Patriarken17/8
Lys i mørket17/8
The Big Sick17/8
The Dark Tower17/8
Danserinden10/8
Annabelle 2: Skabelsen10/8
Fortiden foran os10/8
Flere bio-anmeldelser
 
Ghost in the Shell11/8
Kong: Skull Island8/8
T2 Trainspotting28/7
20th Century Women25/7
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Bruce Willis er med i 12 Monkeys, men hvem instruerer?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google