| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
|
 |
Abraham Lincolm - Vampire Hunter
| Vampyr-præsidenten |
| |
Forfatteren Seth Grahame-Smith gav i 2009 og 2010 et par klassikere en gevaldig opdatering med et skævt glimt i øjet. Først fik Jane Austen evigt forbandet liv med "Pride and Prejudice and Zombies" og siden var det selveste den amerikanske landsfader Abraham Lincoln som fik bibeskæftigelse som vampyrjæger. Begge historier befinder sig i den parodiske genre, men nu er filmatiseringen af den sidste kommet i stand med den kasakhiske eventyrmager Timur Bekmambetov ved roret. Han lavede de opfindsomme og flotte Night Watch og Day Watch, før han begav til Hollywood med Wanted. Det er lige præcis en film for hans sindelag og visuelle bravourstil, men en ting, har hans film altid været lidt småtskårne på – humoren.
 |
Copyright:
Fox Film |
Derfor udspiller Abraham Lincoln – Vampire Hunter sig da også helt straight på trods af forlæggets glimt i øjet. Her er den unge Lincoln ikke mange år gammel, før han første gang stifter bekendtskab med vampyren Jack Barts, som tager livet af hans mor. Han jagter hævnen som en gal, men vampyrerne er stærke, og først da han møder Henry Sturges, som selv er vampyrjæger med en hemmelighed, får den nu lidt ældre Abraham al den træning, han har brug for. Vi følger med andre ord Lincolns tilblivelse både som præsident og vampyrjæger og fortællingen spænder over mange årtier – fra den spæde ungdom til han sætter sig i kareten for at køre i teatret som præsident.
Historien rummer masser af dramatik og potentiale for storslåede computerassisterede optrin. En flugt gennem en hesteflok i fuldt løb er godt tænkt, men for kunstigt udført, mens Lincolns vampyropgør i højere grad emmer af ægte pulp-manerer. Blodet flyder vellystigt og uvant for en amerikansk produktion, mens hovederne flyver fra kroppene fra præsidentkandidatens sølvbeklædte økse. Desværre har filmen lidt svært ved at finde den helt rette, morsomme vinkel på den jo ret beset frygtelig fjollede historie. Den bliver for alvorlig, for indædt og seriøs, hvor den ikke ville have taget skade af at køre linen fuldt ud. Stemningsfuld, jovist – og da også sporadisk underholdende, men man har fornemmelsen af, at der gemmer sig en endnu mere overbevisende film et sted nedenunder den uinspirerede 3D-facade, hvor Bekmambetov lever op til egne bedrifter uden at tilføje det, som historien om den vampyrjagende præsident for alvor har brug for.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
