CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Act of Valor

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Kurt Johnstad

Producere:
Mike McCoy
Scott Waugh

Fotograf:
Shane Hurlbut

Klipper:
Siobhan Prior
Michael Tronick
Scott Waugh

Komponist:
Nathan Furst

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
11-08-14:
Need for Speed
 


Act of Valor

Anmeldt af:Mikkel Kofod
Genre:Action, Thriller
Varighed:110 minutter
Instruktør:Mike McCoy
Scott Waugh
 
Premieredato:03-05-2012
Medvirkende:Som:
Jason CottleAbu Shabal
Nestor SerranoWalter Ross
L.T. RorkeL.T. Rorke
Roselyn SanchezLisa Morales
Alex VeadovChristo
Emilie RivieraSanchez

Dræb, hvis du elsker din familie
 
At anmelde Act of Valor svarer til at anmelde coveret på krigsspillet Call of Duty. Personerne virker lige så livagtige som en computeranimeret soldat på tryk, og handlingen er underordnet, så længe der er rigeligt med militært isenkram i brug.


Copyright:
Nordisk Film
Et hold amerikanske soldater fra elitegruppen U.S. Navy SEAL bliver sendt til Mellemamerika for at redde den kidnappede CIA-agent Lisa Morales. Redningsaktionen, med vennerne L.T. og Walter i spidsen, leder dem på sporet af et internationalt terroristnetværk ledet af den Sydamerikanske rigmand Christo og den jihadisten Abu Shabal. De planlægger at infiltrere USA, og via selvmordsbombere få 11. september til at ligne en appetizer i forhold til det festmåltid af død og ødelæggelse, der er gruppens mål. L.T., Walter og de andre SEALs må træde til og efterlade de stolte koner og børn derhjemme, mens de selv reder verdenen.

Jeg har aldrig set en film, der minder så meget om et krigsspilspil som Act of Valor. Lighederne med Call of Duty begrænser sig ikke kun til den fraværende persontegning og de mange skydevåben men går igen i næsten alle dele af filmen. Mange kampscener opleves som var filmen et first-person shooter-spil, hvor man ser verdenen fra hovedpersonens synsvinkel med våbnet foran sig og åndedrættet i baggrunden. Information om karakterernes alder, navn og militærrang klares med et pop-up vindue, og solen indhyller konstant soldaterne i eftermiddagslækkert heltelys.


Copyright:
Nordisk Film
Act of Valor er dårligere fortalt og har mere mekaniske replikker end de fleste computerspil. Det bliver aldrig klart, hvem der er hovedpersonerne, og det er ofte svært at hitte ud af, hvilket land hovedpersonerne befinder sig i og hvorfor. Selv i kampscenerne er det ikke til at gætte, hvor personerne er placeret i forhold til hinanden. 'Hovedpersoner' er måske så meget sagt. Skuespillerne i de centrale roller er virkelige Navy SEAL-soldater, der mere synes udvalgt for deres talent for at tage ladegreb end for at spille skuespil. En hær af kiksede replikker som, "Én kvist knækker nemt. Men et bundt kviste er stærkt" nedkæmper ethvert tilløb til anstændigt skuespil.

Act of Valor er provokerende krigsforherligende. Den reducerer en mands villighed til at gå i krig til et spørgsmål om, hvorvidt han elsker sin familie. Denne misforståede heltemodighed står i absurd kontrast til, hvordan amerikanerne tager hævn over deres fjender, som tilsyneladende tæller hele verdenen, ved at gøre brug af al deres overlegne militærkraft mod sagesløse junglebander og fattige jihadister. Havde der så bare været antydningen af selvironi til at bløde den latterligvækkende tunge patos op, havde det været til at holde ud. Men det er det ikke!
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film har Fairuza Balk ikke medvirket i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google