| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (6 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
2.35:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Trailers |
|
|
|
 |
This Must Be the Place
| Dead pan og pjank |
| |
Med den erfaring, spændvidde og inderlighed Sean Penn er i besiddelse af, skulle man ikke tro, at der findes en rolle, han ikke kan spille. Afdanket rockstjerne med tydelige ar på sjælen, burde ikke være et problem for Penn. En road movie, der strækker sig fra Dublin til en lille flække i Utah, lyder da også indbydende; og en hver film, der har Frances McDormand på rollelisten bliver kun bedre af det. Der er sandelig potentiale i Paolo Sorrentinos skæve drama This Must Be the Place for humor og patos. Men meget mere bliver det ikke til.
 |
Copyright:
UIP |
Der er noget galt
Hvorfor Penn skal ligne en billig udgave af The Cures Robert Smith vides ikke, men hans figur, der bare kaldes Cheyenne, er en trist mand i et meget stort hus. Hans hustru gennem 30 år mener dog ikke, at han er deprimeret (nå ikke?!), men han bare keder sig. Det tror pokker. Hans dagligdag består af en tur til indkøbscentret, hvor han hænger ud med teenageren Mary, der giver ham kamp til stregen med farvet hår, sort eyeliner og endnu sortere livssyn. De er en troværdig duo. Hans forhold til fru Jane er derimod næsten lige så utroværdigt som hans overdramatiseret melankolske holdning. En amerikansk tidligere rockstjerne, der i 20 år har boet i Irland og nu laver ingenting, er gift med en amerikansk brandmand (m/k), som synes han er top morsom og ellers behandler ham moderligt tålmodigt. Det er underligt, og hvad endnu værre er: Efterhånden som man kommer ind i filmen, er det åbenlyst at tingene kun er underlige for at være underlige.
Alle syner normale sammenlignet med Cheyenne
Man keder sig dog aldrig i Sorrentinos kunstige fabel. Efter at have brugt den første halvdel af filmen i Dublin på at etablere, at Cheyenne ikke kan finde meningen med livet, smider forfatterne ham til staterne for at genforenes med sin gamle far. Han er tilsyneladende syg og selvom Cheyenne ikke har set ham i over 20 år og er overbevist om, at han ikke elsker ham (begge veje), rejser han – med skib – til New York. Tænk om ikke farmand er død i mellemtiden. Hvad gør han så nu. Ja, hvorfor ikke rejse vestpå for at opspore farens gamle fjende og få den hævn som ophavet aldrig nåede. Sorrentino og Umberto Contarello går efter devisen "jo særere jo bedre", så lad os da bare skifte bekendtskab med manden der opfandt kuffert-hjulene og diverse andre besynderligheder – inklusive musiker David Byrne, der spiller sig selv i to af filmens mere velfungerende scener.
 |
Copyright:
UIP |
Ensporet udført
Det er irriterende hvor insisterende Sorrentino og Contarello er på at udsætte Cheyenne – og os – for bizar opførsel og tåbelig symbolik (Cheyenne slæber rundt på sin kuffert på hele rejsen) i en ellers vedkommende historie om en mand med ar på sjælen, der ikke ved hvordan han skal komme videre med sit liv, og det er ærligt talt spild af brugen af især Sean Penn, som talrige gange har bevist, at han netop kan bære store, psykologisk tunge roller. Her er der ingen nuancer, kun dead pan og pjank.
|
| |
| | En håndfuld trailers.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | VADO
3-6-2012 12:05 | Fed film, glæder mig til at se den igen. |
|
|
| |
|
|
