CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Jodaeiye Nader az Simin

Produktionsland:
Iran

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Asghar Farhadi

Producere:
Asghar Farhadi

Fotograf:
Mahmoud Kalari

Klipper:
Hayedeh Safiyari

Komponist:
Sattar Oraki

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Midget Entertainment

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(17 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
27-02-12:
Oscar-vinderne 2012
 
Anmeldelser:
25-08-17:
The Salesman
06-04-17:
The Salesman
13-03-14:
Fortiden
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1.85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Intet
Nader og Simin - en separation

Anmeldt af:Jakob Bascoban
Genre:Drama
Varighed:118 minutter
Instruktør:Asghar Farhadi
 
Anmeldelsesdato:18-05-2012
Medvirkende:Som:
Peyman MoaadiNader
Leila HatamiSimin
Sareh BayatRazieh
Shahab HosseiniHodjat
Sarina FarhadiTermeh

Når vores moral krakelerer
 
Etik, religion, skilsmisse og hvorledes disse begreber udløser en sørgelig familietragedie er temaet i Nader og Simin - en separation, instrueret af den roste og prisvindende Asghar Farhadi. Han markerer sig som en af tidens mest interessante filmskabere og har et modigt og opsigtsvækkende greb om både iransk politik, identitet, kvindeundertrykkelse, fremmedgørelse og klasseforskelle – i et mesterligt familiedrama, der kommer fra et land, som normalt er præget af voldsom censur.


Copyright:
Camera Film
Et uafrysteligt familieopgør
Asghar Farhadis' allegori over selve moralens væsen finder sted i Irans hovedstad, Teheran, hvor et ægtepar, Nader (Peyman Moaadi) og Simin (Leila Hatami), døjer med store ægteskabsproblemer. Grunden er, at Simin ønsker at forlade Iran af hensyn til deres 11-årige datter Termeh (Sarina Farhadi). Men Nader er faktisk mere bekymret for sin gamle far, der er ramt af den alvorlige hjernesygdom Alzheimers, så han nægter at flytte. Simin ønsker at blive skilt, og her oplever man – meget hovedrystende – et juridisk system, der ikke just lever op til internationale standarder. For ansøgningen afvises af den lokale dommer, da parrets ægteskabsproblemer ikke anses alvorlige nok til at være et skilsmissegrundlag. Simin vælger at flytte hjem til sine forældre, mens Nader hyrer en gravid kvinde Razieh (Sareh Bayat) til at passe sin far, når han er på arbejde i banken i hverdagene.
I en af de stærkeste scener finder Nader sin far alene hjemme, liggende bevidstløs i soveværelset, bundet fast til sengen. Kort tid efter kommer Razid tilbage fra et ærinde i byen. Nader er rasende over, at hun har forsømt hans far, og i vrede smider han hende ud af lejligheden med en beskyldning om at hun også har stjålet nogle manglende penge. Nazid tager meget på vej over beskyldningen om tyveri og prøver at presse sig tilbage ind i lejligheden – hvilket får store konsekvenser for resten af historien.

Gennemført realistisk og nervepirrende
Nader og Simin - en separation indeholder mange elementer, der kan karakterisere filmen som en intens thriller. For Nader anklages for (det afslører vi ikke!) og står nu overfor en mulig fængselsstraf. Både plottet og persongalleriet er mere komplicerede i en psykologisk sammenhæng end først antaget. Det ser man i magtkampene i retssagsscenerne mellem den veluddannede familie fra den øvre middelklasse og familien fra underklassen – i takt med at familiedramaet hele tiden udvikler sig overaskende, så publikums sympati for de forskellige personer ændrer sig. Og i et familieopgør kan det heller ikke undgås, at børnene kommer klemme. Filmen stiller samtidig svære eksistentielle spørgsmål til de moralske værdier – om hvordan frygten for at tabe ære overfor vores familiære relationer kan påvirke et menneske så stærkt i deres livsvalg, at et begreb som retfærdighed kommer i anden række. Men samtidig er de også bange for at gå imod deres religiøse overbevisning.


Copyright:
Camera Film
I følelsernes magt
Undervejs drager man tematiske paralleller til Asghar Farhadis egen fremragende film fra 2009, About Elly, der aldrig nåede ud i de danske biografer. Men med sin nye film når han forhåbentligt ud til et langt større publikum herhjemme. Nader og Simin vandt også – fuldt fortjent – Guldbjørnen i Berlin og ligeledes gik Sølvbjørnen for bedste mandlige og kvindelig hovedrolle til Peyman Moaadi og Sareh Bayat, der begge leverer nogle virkelig uovertrufne præstationer, og resten af filmens cast er også ekstremt fantastiske.
Mahmoud Kalaris flotte billeder understøttes enkelte steder af nogle utrolig opløftende og rørende filmmusik-passager af Sattar Oraki, hvor man tager sig selv i at have en stor klump i halsen.
Nader og Simin - en separation er et dybt bevægende, barsk og meget tankevækkende familiedrama, der er instrueret med den mest nærværende og nøgterne troværdighed. Det er et mesterværk af en nærmest glødende intensitet – og afgjort årets bedste film 2011.
 
DVD-vurdering
Der er desværre intet ekstramateriale på udgivelsen.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket år udkom Titanic?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google