| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (5 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 2:40.1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Featuretter, trailer |
|
|
|
 |
The Descendants
| Vejen til oplysning |
| |
Matt King har ikke styr på noget som helst! På den anden side, det havde Warren Schmidt og Miles heller ikke. Velkommen til endnu en hverdagshistorie fra Alexander Payne (About Schmidt, Sideways) om endnu håbløst menneske, der skal lære, hvad det vil sige at være i live.
 | Copyright: Fox Film | Fremmede For Matt King handler det om kende sine børn – og derved også sig selv. Hans hustru er netop endt på hospitalet efter en bådulykke, og han står nu alene tilbage: Med sine to døtre, den 10-årige Scottie og den 17-årige Alexandra, og det faktum, at konen havde en affære; for ikke at glemme familiefonden, der står og skal opløses, hvorfor alle fætrene og kusinerne hænger over ham, så de kan få flest mulige penge ud af arven. Livet er ikke nemt. Heller ikke hvis man bor på Hawaii, som agerer birolle i Matt Kings historie. Ansvar og arv Alexander Payne og medforfatterne Jim Rash og Nat Faxon (Jim Taylor er kun producer denne gang) fortæller en uglamourøs historie om en familie, der tager på opdagelse sammen. "Min familie er lige som en ø-gruppe", fortæller Matt King os på lydsporet, "isoleret og på vej væk fra hinanden". Men med turen rundt på Hawaiis øer går det omvendt. De formår at blive knyttet tættere sammen. Sådan går det nu altid i Paynes eventyr, men vi skal selvfølgelig en masse triste og svære situationer igennem før Matt King fatter omfanget og betydningen af sin arv og ser lyset, for filmskaberen er ikke en til nemme løsninger. Her skal livet mærkes.
 | Copyright: Fox Film | Clooney brillerer Det er meget få nulevende amerikanske filminstruktører, der har samme fornemmelse for ægthed som Alexander Payne. Hans film er blottet for polerede kulisser og kunstige figurer. Det virker næsten dokumentarisk, når vi følger Matt tale med børnene, vennerne eller fætrene, og med George Clooney i den altdominerende hovedrolle får vi tilmed en skuespiller, der kan levere en rå og naturlig præstation. Nærmest underspillet følger vi Clooney fra frustrationers dyb til lykkens tinder, og vi tror på ham hele vejen. Det er særdeles rørende og tankevækkende, når han kæmper med opdragelse og erkendelse. Heldigvis for os bliver George Clooney kun bedre med årerne, og dette er absolut en af de fineste præstationer, han endnu har leveret.
Menneskelig forståelse The Descendants ligger som Paynes tidligere film i gråzonen mellem drama og komedie, og her befinder vi os rigtig godt, idet Payne altid har en pointe med at rykke os derhen, hvor der både er noget at grine og græde over. Det er næsten som om, han holder et spejl op for os, og hvorvel vi bor eller ikke bor på Hawaii eller ligner George Clooney eller ej, kan vi alligevel relatere til historien og vores fortabte hovedperson. Payne behøver ikke det store udspil for at skabe dramatik, hans skarpe sans for hvordan den menneskelige psyke fungerer er nok til, at han har vores fulde opmærksomhed, også selvom han tilfører varme og humor til sine moraler. Det bliver aldrig poppet og overfladisk med Alexander Payne.
|
| |
| | De tre lange featuretter, "Everybody Loves George", "Working with Alexander" og "Casting", er stort set intet andet end hyldester til George Clooney og Alexander Payne, så hvis man er til den slags ubetinget reklameindslag kan de kun anbefales. Og de er bestemt heller ikke skruet kedeligt sammen, men man kommer dog ikke rigtig bag om filmen med dem – desværre.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
|