CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Iron Lady

Produktionsland:
UK

Produktionsår:
2011

Manuskript:
Abi Morgan

Producere:
Damian Jones

Fotograf:
Elliot Davis

Klipper:
Justine Wright

Komponist:
Thomas Newman

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(9 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
27-02-12:
Oscar-vinderne 2012
 
Anmeldelser:
05-04-18:
The Post
25-08-16:
Florence
03-06-14:
Familien - August: Osage County
06-02-14:
Familien - August: Osage County
10-02-10:
Young Victoria
21-01-10:
Det' indviklet
20-02-09:
Doubt
11-03-08:
Lions for Lambs
10-03-08:
Evening
01-09-03:
The Hours
13-11-02:
Iris
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Featuretter, interview, trailers
Jernladyen

Anmeldt af:Henrik Østergaard
Genre:Drama
Varighed:100 minutter
Instruktør:Phyllida Lloyd
 
Anmeldelsesdato:02-07-2012
Medvirkende:Som:
Meryl StreepMargaret Thatcher
Jim BroadbentDenis Thatcher
Anthony HeadGeoffrey Howe
Richard E. GrantMichael Heseltine
Roger AllamGordon Reece

Kompromisløshedens kvinde gjort kedelig
 
Med Meryl Streeps præstation i Jernladyen er man vidne til en skuespillerinde på det yderste af sin formåen. Ja, måske en hvilken som helst skuespillers formåen. Det er en slidt kliché, men Meryl Streep er simpelthen Margaret Thatcher. Allerede i den første scene, hvor den aldrende Jernlady trisser rundt i det lokale supermarked og forbavses over, hvor meget prisen på en liter mælk er steget, spiller Streep den hænderrystende, gangbesværede og demens-forvirrede dame så præcist, fint og nuanceret, at vi ikke et sekund tvivler på, at det her er gamle, stålsatte Maggie T.


Copyright:
Scanbox
Meryl Streep er den bedste grund til at se Phyllida Lloyds biografiske drama om Storbritanniens første kvindelige og mest forhadte premierminister nogensinde. Desværre er hun så også absolut den eneste grund.
Jernladyen skildrer en af det 20. århundredes mest kontroversielle og magtfulde politikere på jævnt kedelig manér. Udgangspunktet er 80-årige Thatcher i nutiden. Hjemme fra supermarkedet laver hun morgenmad til sin ægtemand Denis (Jim Broadbent) og kommanderer, at han skal spise sit æg, sådan som hun altid har gjort det. Men snart opdager vi, at han kun er hendes hallucination. Han døde af kræft i 2003 og er nu kun en stemme fra fortiden, hun ikke kan slippe.

Da Margaret er vært for et middagsselskab, får det minderne fra et langt liv i politik til at vælte frem. Herfra pendler filmen imellem nutid og fortid. Fra opvæksten hos den politisk engagerede, nationalkonservative købmandsfader til magtens tinder i Downing Street nr. 10, krigen om Falklandsøerne, attentatforsøg og den engelske befolknings voldsomme massedemonstrationer imod hende.
Det er i de intime scener med den aldrende, senildemente Thatcher, at filmen lykkes bedst. Ikke mindst fordi Streep især her åbenbarer lagene i det skiftevist forvirrede og stålsatte sind så udtryksfuldt.


Copyright:
Scanbox
Det er klart, at filmen gerne vil fortælle om en stærk kvinde, der må lægge stemmerne fra fortiden bag sig – åbenlyst ikke blot sin ægtemand, men også de mange kontroversielle valg, hun har måttet tage som magtfuld regeringsleder og karrierekvinde i en tid, hvor kvinderne oftest befandt sig bag kødgryderne. Men filmen skøjter så overfladisk og upersonligt over begivenhederne - politiske såvel som private – at portrættet aldrig bliver andet end en papfigur fra et glat og glitteret dameblad. Mest symptomatisk måske i den voldsomt overgjorte scene, hvor den unge Thatcher for første gang drager på arbejde i parlamentet og må forlade børnene, der grædende vil have, at deres mor skal se deres tegninger. Det er pinligt banalt, mens violinerne skriger til tårekanalerne, men berørt bliver man ikke. De smørende, smægtende strygere er i øvrigt et fast indslag, hver gang der ryger bovlamme one-liners fra Thatchers læber, så som, "Jeg har ført krig hver dag i hele mit liv".
Utroligt, at en film om en person, der i så høj grad var kendt for sin kompromisløshed, kan være så kedelig. Meryl Streep havde fortjent bedre.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Det ser ud af meget ekstramaterialet, men det meste er genbrug, når først man går i gang med det. Ikke at hverken interviewet med Meryl Street eller The Making Of-featuretten er spild af tid. Begge er fine indslag, men ud over nogle trailers er der faktisk ikke mere at komme efter i bonuspakken.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Dalida26/4
Lady Bird26/4
Avengers: Infinity War25/4
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Harrison Ford har arbejdet i mange år som håndværker, men som hvad?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google