| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat:
2.35:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Trailers |
|
|
|
 |
The Woman in Black
| Enkelt og elegant |
| |
Daniel Radcliffe behøver vist ingen nærmere introduktion; han har efter et årti i troldmandsklæder nu skiftet roberne ud med et mere voksent og victoriansk ensemble i James Watkins’ gyser, The Woman in Black, hvor han spiller enkemand, far og forfejlet advokat, som har en sidste chance for at redde karrieren. Og det slipper han ganske fint fra. Der er givetvis ingen Voldemort som modstander, men hvem siger, at en frustreret død kvinde ikke kan være ligeså, hvis ikke mere, skræmmende? Radcliffes figur, Arthur Kipps, bliver sendt til landsbyen, Crythin Gifford, for at ordne en nyligt afdød kvindes papirer. Men landsbyen viser sig ved Arthurs første møde at være et sært afvisende sted, som ønsker ham langt væk derfra og fra Eel Marsh House; kvindens efterladte ejendom. Der gemmer sig mere end blot ugler i palæets omkringliggende mose.
 |
Copyright:
SF Film |
James Watkins har tidligere instrueret og skrevet den modbydelige Eden Lake (2008), såvel som forfattet The Descent 2 (2009), men med The Woman in Black har han taget gammelfar-brillerne på og skabt en gedigen uhyggelig film, baseret på Susan Hills roman af samme navn. Her er ingen moderne kvinder, der slås for deres overlevelse, eller dårligt opdragede børn med al for meget fritid; i stedet holder børnene sig pænt inden døre, når deres paranoide forældre genner dem derind, og mødrene hører man kun fra i hulkende toner, eller når de frygtsomt vover at forsøge at sætte ord på de rædsler, der omklamrer Crythin Gifford. Hvilket de ikke rigtig vil. Stemningen kan skæres i med en veltunet motorsav, hvilket kun højner uhyggen, da Arthur endelig får banet sig vej til Eel Marsh House. Der er mørkt og indelukket; huset har lange gange, hobevis af værelser og er pakket til randen med portrætter på væggene, spejle, gamle møbler og nipsting en masse. Lige hvad man forventer af et godt spøgelseshus.
Det er derfor en stor fornøjelse at erfare, at historien rent faktisk kan følge med kulisserne. Selv hvis man er fan af genren og kender de filmiske kneb og overraskelseskurver baglæns, som filmen da også udnytter sig groft af, tilbyder The Woman in Black en nydelig ukompliceret fortælling om så komplekse emner som tab, hævn og det hinsides, og tilmed i en meget elegant tone. Den er ikke helt så sofistikeret som Børnehjemmet (2007) eller The Others (2001), men skræmmende tæt på. Der er også mange fine detaljer at finde i Tim Maurice-Jones’ billeder, samt et glimrende score af Marco Beltrami, der oftest lader de lange gange tale for sig selv, og kun blander sig, når det er usynlige gespenster på færde.
The Woman in Black er et hårrejsende og aldeles velfungerende gys for de lidt ældre, og især dem med hang til gotisk storytelling a la Poe.
|
| |
| | Kun nogle få trailers.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
