CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Cabin in the Woods

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Joss Whedon, Drew Goddard

Producere:
Joss Whedon

Fotograf:
Peter Deming

Klipper:
Lisa Lassek

Komponist:
David Julyan

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Midget Entertainment

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(7 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
26-09-17:
Get Out
26-04-12:
The Avengers
01-02-08:
Cloverfield
24-04-06:
Serenity
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, featuretter
The Cabin in the Woods

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Gyser
Varighed:93 minutter
Instruktør:Drew Goddard
 
Anmeldelsesdato:18-09-2012
Medvirkende:Som:
Richard JenkinsSteve Hadley
Bradley WhitfordRichard Sitterson
Jesse WilliamsHolden McCrea
Chris HemsworthCurt Vaughan
Fran KranzMarty Mikalski
Kristen ConnollyDana Polk
Se komplet creditliste her

Du er hovedpersonen!
 
Hvem laver man gyserfilm for – og hvordan stiller man forbrugeren tilfreds? I bund og grund er det spørgsmålet, som stilles og besvares i den originalt tænkte og effektivt udførte The Cabin in the Woods, som man helst skal vide så lidt om som muligt, inden man går ind og ser den. Læs derfor kun videre på eget ansvar.


Copyright:
UIP
Drew Goddard og medforfatter Joss Whedon sætter sig nemlig for at kigge på maskineriet bag en traditionel gyserfilm på en ganske opfindsom måde. Hvordan bygger man en god historie op, hvordan skaber man spænding, hvilken mængde af gru og rædsel skal med, for at slutkunden er tilfreds? Store spørgsmål som mange producenter og gyserfilmskabere gennem tiden har stillet sig selv – og med skiftende held forsøgt at besvare i deres film. Her får vi måske svaret... alle med en forkærlighed for gyserfilm bør i hvert fald kigge forbi en biografsal og skønne for sig selv.

På overfladen er historien ganske enkel. Det er gyserfilm nemlig ofte. 5 unge venner har tænkt sig at tage væk fra civilisationen, ud hvor GPS’en ikke længere virker, i nogle bekendtes hytte langt ude i skoven. Her skal de feste, drikke og måske få skabt et par ud af nørden og jomfruen. Udover de to, har vi klovnen som finder indsigt gennem tjalden, samt den muskuløse sportsfyr og hans charmerende og frække kæreste. Arketyper hele bundtet... fordi det er det, vi vil have. Eller i hvert fald det gyserproducenter tror, at vi vil have.


Copyright:
UIP
Hvad der sker herfra, vil være synd at afsløre. Det er sådan set ikke fordi filmen selv er nærig med informationerne. Her er ikke noget med store plottwist i sidste scene, men i stedet en løbende afdækning af begge sider af historien. Åbningsscenen giver allerede en række stikord, og selve konceptet bag Goddard og Whedons projekt afslører sig selv som cool og veludført. Lidt storladent, nuvel, og næppe hele sandheden om gyserfilmens natur, men de kommer på deres egen indirekte måde ret tæt på at sige noget fornuftigt om genren og alle de overvejelser og prioriteter som ligger til grund for et godt gys, og samtidig leverer de et ganske godt bud selv. Og dybt nede under alle de medvirkende, nede i mørket, sidder den krævende forbruger – nemlig dig, kære læser – og forlanger den helt rette kombination af filmiske virkemidler for at blive tilfredsstillet. The Cabin in the Woods er en pokkers underholdende og konstant overraskende rejse ind i gysets verden.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

De to featuretter, den typiske "Making of" og en om make up-arbejdet, er begge spændende, omfattende og absolut seværdige. Fuldstændigt lige som kommentarsporet af Drew Goddard og Joss Whedon, der fjoller, fortæller og generelt forkæler os med et dybt underholdende kommentarspor. De snakker hverken i munden på hinanden og spilder heller ikke vores tid med en masse ligegyldige bemærkninger. Her er tale om konkret filmundervisning.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Frederik
30-12-2012 04:46
Årets skuffelse! Pinlig og plat film!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Darling19/10
Kære far19/10
Brylluppet12/10
Snemanden12/10
Good Time12/10
Blade Runner 20495/10
My Little Pony: Filmen5/10
Gensynet5/10
The Beguiled5/10
Hobbyhorse Revolution4/10
Flere bio-anmeldelser
 
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken filmfigur er Paul Newman blevet Oscar-nomineret for to gange?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google