CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Prometheus

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Damon Lindelof, Jon Spaihts

Producere:
David Giler
Walter Hill
Ridley Scott
Tony Scott

Fotograf:
Dariusz Wolski

Klipper:
Pietro Scalia

Komponist:
Marc Streitenfeld

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(37 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
06-10-17:
Alien: Covenant
19-02-16:
The Martian
06-05-14:
Mandela: Long Walk to Freedom
10-10-12:
Snow White and the Huntsman
15-04-09:
Body of Lies
07-05-08:
American Gangster
07-01-08:
Blade Runner
08-08-07:
A Good Year
17-10-05:
Kingdom of Heaven
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
DTS-HD 7.1, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
2 kommentarspor, mobile app, 15 slettede/forlængede scener, 4 kortfilm
Prometheus

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action, Gyser
Varighed:123 minutter
Instruktør:Ridley Scott
 
Anmeldelsesdato:05-10-2012
Medvirkende:Som:
Noomi RapaceElizabeth Shaw
Michael FassbenderDavid
Charlize TheronMeredith Vickers
Idris ElbaJanek
Logan Marshall-GreenCharlie Holloway
Guy PearcePeter Weyland
Se komplet creditliste her

Skaber og skabning
 
Ridley Scott tager munden fuld og lægger majestætisk fra land i Prometheus, der er hans første science fiction-film i tredive år. Forventningerne har været store, fordi tonefaldet i trailers og foromtale var ambitiøst og rakte efter inspirationskilder som 2001 og Scotts egne to hovedværker i genren – og ikke mindst fordi det var blevet antydet, at Prometheus ville bygge sig ind i Alien-kvadrologiens mytologi uden at være en decideret prequel.


Copyright:
Fox Film
Inspirationen er også tydelig, men i stedet for en effektiv og rendyrket genrefilm, som Ridley Scott skabte med den første Alien, så er Prometheus et grandiost værk, der betragter forholdet mellem skaber og skabning på flere niveauer. Vi starter højstemt og alvorsfuldt til Marc Streitenfelds aldrig anonyme score på en planet i de tidlige stadier, hvor et hvidt menneskelignende væsen indtager en væske og både går i opløsning og genformes i en ny form. Der er en sakral storhed over åbningen, som om Scott havde taget ved lære fra Terrence Malicks The Tree of Life.

Selve historien udspiller sig i 2093, hvor et par forskere på tværs af kloden har fundet eksempler på motiver, hvor kæmper peger mod en bestemt stjernekonstellation. Den konstellation er rumskibet Prometheus nu ankommet til for at finde svaret på, hvem der skabte livet på jorden. Væk er Darwins teorier og med den troende Elizabeth Shaw i centrum leder vi nu efter de væsener, der har skabt os. Sammen med den menneskelige besætning er også robotten David, som i fornem stil mimer Ian Holms rolle fra Alien og lærer at omgås mennesker ved at efterligne Peter O'Toole i Lawrence of Arabia. Han supporterer sine skabere på deres lange rumrejse, men rummer også det selvstændige individs både barnlige og dæmoniske sider. Således er der relationer på alle planer mellem skabere og skabninger – og Scott vil gerne problematisere, hvordan man både kan skabe ny eksistens og samtidig ønske at udslette det.


Copyright:
Fox Film
For det er naturligvis ikke en Paradisets have, som holdet af rumforskere ender i. Det er i stedet en krigszone, hvor det snart står klart for dem, at selv om man er blevet skabt, så kan man også let blive destrueret. Det sker naturligvis i spektakulære scener, for er der noget, som Prometheus kan, så er det at skabe billeder. Alle digitale sejl er sat til, og filmen er så flot som noget, man kommer til at skue i år. Desværre virker det som om den glatte overflade og Scotts meget storladne og alvorsfulde tilgang til historien har fået ham til at glemme at åbne for publikums umiddelbare engagement. Filmen virker fortalt på afstand og for usikker på, om den skal være eksistentialistisk hovedværk, actionfilm, gyser eller bare science fiction.

Det er synd for projektet, at det vil for meget på én gang. Havde det turdet fokusere på problematikken om forholdet mellem skaber og skabning, så kunne vi have fået et interessant nicheprodukt uden stor kommerciel gennemslagskraft – havde det været en regulær prequel til Alien i samme fortættede genrekoncentrat, så havde vi helt mistet de vidder, som historien også åbner for. Men i fusionen mellem de to er vi endt med en teknisk perfekt, men også ret uafklaret og derfor delvist fejlslagen film – som i den grad åbner for en fortsættelse, som man kun kan håbe, at Scott & Co. får styr på tonefaldet i.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Blu-ray/dvd-combo’en har en del ekstramateriale – det meste på Blu-ray’en – der hjælper på forståelsen af filmen, hvilket mange garanteret er interesserede i.

Det er dog ikke kommentarsporet med Ridley Scott man skal opsøge, men derimod det andet spor med forfatterne Jon Spaihts og Damon Lindelof. De har indtalt det hver for sig, hvilket giver en fin ro, og samtidig får man rigeligt med forklaringer; de fleste også brugbare.

Det samme gælder for de slettede scener, som tilmed kan opleves med knapt så oplysende kommentarer fra klipper Pietro Scalia, mens visual effects supervisor Richard Stammers omvendt er værd at bruge tid på.

En håndfuld af de kryptiske teasers, der lancerede Prometheus, de såkaldte Peter Weyland Files, er selvfølgelig også kommet med på udgivelsen, der deslige byder på en mobil app.


Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Rodin16/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken Spike Lee-film var Denzel Washington gift med Angela Bassett?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google