CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Un Vie de Chat

Produktionsland:
Frankrig, Holland, Schweiz, Belgien

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Jacques-Rémy Girerd, Alain Gagnol

Producere:
Eric Beckman
Jacques-Rémy Girerd
David Jesteadt
Michael Sinterniklaas

Fotograf:


Klipper:
Serge Besset

Komponist:
Hervé Guichard

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Angel Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Links
Filmens hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
01-11-12:
Rabalder Bio - kvalitet til de små
24-01-12:
Oscar-nomineringerne 2012
 
Anmeldelser:
23-06-16:
Den lille pige og profeten
 


En kat i Paris

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Animation, Adventure
Varighed:70 minutter
Instruktør:Jean-Loup Felicioli
Alain Gagnol
 
Premieredato:08-11-2012
Medvirkende:Som:

Paris by Night
 
Det er lækkert på den parisiske nattemåde at bruge en time i selskab med den håndtegnede En kat i Paris, der er en yderst velkommen åbningsfilm i det nye børnefilmskoncept Rabalder Bio, hvor kvalitetsanimation hentes til landets biografer og vises om formiddagen i weekenderne, hvor biografsalene alligevel står ubenyttede hen. For hvor auto-animation efterhånden er hverdag i film uden nævneværdig sjæl og historie, så findes der heldigvis også stadig rigtige filmfolk, der vælger at bruge animation om udtryksform og forstår at arbejde med den.


Copyright:
Angel Films
Fra Frankrig kommer den stemningsfulde En kat i Paris, som i enkel streg formidler en dramatisk historie om kattelivet i den parisiske nat. Zoé er en mut pige, hvis bedste ven er katten Dino. Zoés far er død, da han som betjent blev dræbt af byens værste skurk, og moderen har viet sit liv til at finde og fange den skyldige. Desværre betyder det, at hun ikke ser meget til Zoé, som vokser op i sin egen stumme verden med Dino og en parfumeret tjenestepige.

Dino lusker ud i natten hver aften, når Zoé går i seng – og der lister den målrettet over til listetyven Niko og følger med ham rundt i det sovende Paris på jagt efter smykker og kontanter. Tyv om natten, bedste ven om dagen. En stor udstilling er på vej til Paris, hvor hovedattraktionen er den sjældne Kolossen fra Nairobi. Den vil vores overskurk have fat i, og så starter et dramatisk og hektisk plot, hvor Zoé, Dino, Niko og moderen på hver deres måde bliver involveret – og hvor fortid og nutid smelter sammen.


Copyright:
Angel Films
Der tænkes voksent i En kat i Paris, og det klæder for alvor animationsfilm, når man formidler sin historie uden overdrevent hensyn til den unge målgruppe. Her citeres ofte fra voksenunderholdningens univers, og dramatikken står ikke tilbage for forældrenes actionfilm, men samtidig er historien forankret i den stille Zoé og hendes forhold til Dino, mens de vikles ind i de voksnes actionfyldte verden.

Der rammes en forbilledlig balance i En kat i Paris, som i hvert fald fascinerede publikummet, denne anmelder var i selskab med til fulde, og den enkle streg og de stemningsfyldte nattebilleder fra det altid filmiske Paris giver filmen et særegent udtryk, der forankrer den langt bedre i hukommelsen end de generiske 3D-animerede computerfilm. Mere af denne slags, tak – og man glæder sig allerede til de næste indslag på Rabalder Bios repertoire.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Stalins død14/12
Brad's Status14/12
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film er ikke en Pixar/Disney-produktion?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google