CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
2 Days in New York

Produktionsland:
Tyskland, Frankrig, Belgien

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Julie Delpy, Alexia Landeau, Alexandre Nahon

Producere:
Julie Delpy
Scott Franklin
Ulf Israel
Christophe Mazodier
Jean-Jacques Neira
Hubert Toint

Fotograf:
Lubomir Bakchev

Klipper:
Julie Brenta
Isabelle Devinck

Komponist:
Julie Delpy

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
27-01-14:
Before Midnight
28-04-08:
2 dage i Paris
18-01-05:
Before Sunset
11-12-00:
L.A. Without a Map
 


2 dage i New York

Anmeldt af:Nikolaj Kennov
Genre:Komedie
Varighed:96 minutter
Instruktør:Julie Delpy
 
Premieredato:25-12-2012
Medvirkende:Som:
Chris RockMingus
Julie DelpyMarion
Albert DelpyJeannot
Alexia LandeauRose
Alexandre NahonManu
Kate BurtonBella
Se komplet creditliste her

Sniksnak imellem to verdener
 
2 Days In New York er en rigtig snakkefilm, der med sit intellektualiserede hysteri opmåler de karikerede kulturelle skel imellem frivole franskmænd og forstokkede amerikanere. Instruktør og skuespiller Julie Delpy har, med sin navnlige forgænger 2 Days In Paris (Julie Delpy, 2007) in mente, lagt op til endnu en snakkesalig dissekering af kærlighedens mange genvordigheder. Dog kommer fortsættelsen ikke meget længere end til sin lille neurotiske navle, hvor klichéfyldte nullermænd truer med at overtage en ellers charmerende historie om den svære kærlighed, der især bliver sat på prøve ved besøget af Julies pukkelryggede fra Paris.


Copyright:
UIP
Familiens fascination af Det Store Æble synes ligeså stor som længden på en typisk baguette, men deres visit kommer også til at tære på det, i forvejen, nødstedte par. Især Julies hipster-kæreste Mingus (Chris Rock) stiller sig utilfreds med de gale galleres opførsel, og deres liberale sindelag sætter sig som en torn i øjet overfor hans kontrollable og storbysmarte væsen. Deres anderledes livsstil står derfor for skud igennem Mingus’s daglige tjans som sarkastisk radiovært, hvilket Julie ikke bryder sig spor om, og et nødvendigt opgør må tages for at komme videre...

2 Days In New York trækker på referencer til Woody Allens tidlige film, men også den nyere amerikanske "mumblecore"-bølge, hvor en bastant dialog agerer substitut for et ofte forsimplet og realistisk handlingsforløb. I filmen bliver der ligeledes snakket én masse, pludret om alt og ingenting, og de ikke så få kulturelle forskelligheder udgør en komisk grundkerne, men også potentielt konfliktstof. Det bliver således lige lovlig karikeret, da Julies ærkefranske fader bliver stoppet i lufthavnen grundet pølse- og ostesmugling! Og det bliver også en anelse karikeret at søsteren trisser rundt i New York’er-lejligheden iført næsten ingenting grundet en særlig nudistisk nonchalance, som man åbenbart har mere af i det frigjorte Europa end bornerthedens forenede stater. Kulturmødet har altid været vanskeligt at skildre subtilt, men 2 Days In New York skruer op for en filmisk frankofilisme, der skurrer ved siden af et egentligt varmhjertet plot om forbundenhed og fremmedgørelse – både overfor hinanden, men også i et større perspektiv: Overfor kulturer imellem.


Copyright:
UIP
Undervejs savner man større udsving, en mere dramatisk intensitet, og det endelige klimaks forties næsten i en umådeligt ligegyldig redning af en due. Også det mere esoteriske islæt involverende Julies perfomance-projekt, et sjælesalg til den kunstneriske altmuligmand Vincent Gallo (!), forbliver en anelse fortænkt og konstrueret i forhold til filmens øvrige realisme. Tilbage står Julie Delpy’s helt særlige intellektuelle humor, der løber som en klog kilde igennem alle karakterer, men dog kommer til mest fuldendelse i Mingus’s irriterede sarkasme overfor den frø-gnaskende familie, der egentlig er meget søde, men til gengæld lækker totalt på situationsfornemmelsen. Delpy har jeg mistænkt for at spille sig selv, og hun ejer en næsten sexet klogskab, der til tider bliver for meget og Woody Allen’sk, men overordnet vældig humoristisk med sine forfjamskede neuroser og selvrefleksioner. Chris Rock bidrager med nødvendig verdenslede, men hans afstandstagen kammer også over og at han franægter sin svigerfamilie bare den mindste sympati og forståelse, bliver urealistisk.

Skellene er mærkbart store imellem de gamle rivaler, de gæve gallere og de stolte Yankee’s, der begge har stridt megalomanisk om både magt og mønt. Med 2 Days In New York udlignes forskellen ikke ligefrem, og det skaber både storslået komik og søvnig karikatur.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket filmselskab er Danmarks ældste?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google