CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Ekspeditionen til verdens ende

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2012

Manuskript:


Producere:
Michael Haslund-Christensen

Fotograf:


Klipper:


Komponist:


Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
DOX:BIO

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 1 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
02-07-15:
Guldkysten
05-09-12:
Moon Rider
25-11-08:
...Og det var Danmark
28-11-07:
Uden for kærligheden
 


Ekspeditionen til verdens ende

Anmeldt af:Jesper Bo Petersen
Genre:Dokumentar
Varighed:88 minutter
Instruktør:Daniel Dencik
 
Premieredato:06-02-2013
Medvirkende:Som:

Turister ved verdens ende
 
I gamle dage sejlede danske videnskabsmænd og kunstmalere af sted mod Grønland for at opmåle, registrere og dokumentere flora og fauna og det utilnærmelige, vidtstrakte land. De fik bare ikke det hele med, for før der var nogen, som overhovedet havde tænkt på miljøuvenlige fossile brændstoffer og global opvarmning, kunne man slet ikke komme ind i de nordøstgrønlandske fjorde for al den is.


Copyright:
DOX:BIO
Det kan man nu, og i 2011 fik professor i geologi Minik Rosing og billedkunstner Per Kirkeby således den lyse ide at sende ikke bare én, men tre ekspeditioner til de blanke felter på landkortet over Nordøstgrønland – i en rigtig autentisk ishavsskonnert. Ifølge ekspeditionens hjemmeside skulle deltagerne på filosofisk og videnskabelig maner "måle, veje, tegne og fortælle os nærmere en forståelse af livets opståen, vores egen rolle i denne forunderlige verden og ikke mindst vores egen mulige skæbne."

På den anden mission var den svenskfødte filmklipper, forfatter og instruktør Daniel Dencik og hans hold med ombord for at dokumentere rejsen. Men skønt deres film mytisk og episk fører sig frem som Ekspeditionen til verdens ende, og vi både kigger tilbage mod menneskelivets oprindelse – vi er ikke andet end omvandrende algemåtter – og frem mod menneskehedens undergang, som vi kun kan takke os selv for, får de store tanker og apokalyptiske perspektiver aldrig rigtig luft under vingerne.
De gæve åndsmennesker minder mest af alt om det, de er: En gruppe bekymrede og privilegerede professorer og Louisiana-darlings på selvrealiseringstrip til en eksotisk, uberørt del af Grønland. Ind i mellem er der faktisk nogle, som siger noget dybsindigt, men hov, så er der vist nogen, der har fundet spor efter en isbjørn – turens helt store attraktion.


Copyright:
DOX:BIO
Daniel Denciks opfølger til instruktørdebuten, den fremragende cykeldoku Moon Rider (2012), lugter langt værk af at være en bestillingsopgave, for den mangler i alvorlig grad en påtrængende, insisterende historie. Filmen vil gerne fortælle om mennesket som en selvdestruerende parentes i universets historie – nøjagtig som Michael Madsens mesterlige Into Eternity (som Dencik i øvrigt klippede) om udgravningen af et atomaffaldslager i det finske grundfjeld. Men hvor Madsens film gør det med sin isnende fortælling om konsekvenserne af menneskehedens atomambitioner, gør Ekspeditionen til verdens ende det med lommefilosofi henover eftermiddagskaffen.

Derfor er det godt, men langtfra nok, at fotograf Martin Munck spiller en usynlig hovedrolle på ishavsskibet Active. Hans fantastiske billeder af lyset, isen, der smelter faretruende, havblikket og de lavtliggende skyer, der smyger sig om en kulsort bjergkam og tegner fronten af en flyvende tallerken, som bryder skyerne, er en Terrence Malick værdig. Med de fjollede mennesker i forgrunden fortæller billederne – tilsat ildevarslende dommedagsrock – næsten det hele.
Helt fjollede er de nu ikke, menneskene, for som den tyske kunstnerklovn Daniel Richter siger i filmen, er naturen ikke smuk. Det er menneskene, der gør den smuk. Naturen er sgu da ligeglad. Verden betyder noget, fordi vi giver den betydning. Hvis Ekspeditionen til verdens ende har en forkromet pointe, må det være den.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem af disse britiske herrer blev født først?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google