CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Tangentspilleren

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Anne Holst Moulvad

Producere:
Anne Holst Moulvad

Fotograf:
Hans Trier Vittarp

Klipper:
Jens Svenning

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Novamedia Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(45 stemmer)



Tangentspilleren

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Dokumentar
Varighed:83 minutter
Instruktør:Anne Holst Moulvad
 
Premieredato:04-02-2013
Medvirkende:Som:
Kristian Marius Andersen

Tangenternes mester
 
I 2012 fandt en helt særlig debutkoncert sted i Musikhuset i Århus. Debutanten afsluttede som så mange andre sin uddannelse ved musikkonservatoriet i samme by, og familie og venner var mødt op for at høre, om nerver og talent kunne finde sammen i dén perfekte balance, som forvarsler kommende karrieremuligheder.


Copyright:
Novamedia Film
Spændingen var dog reelt udløst på forhånd, for Kristian Marius Andersen, som gik på scenen for at debutere, var – og er – et af landets allerstørste talenter på orgel, og et gennemmusikalsk menneske af den type, der lever i noget nær perfekt harmoni med sit instrument – uanset om det så er orgel, klaver eller andet udstyret med tangenter. Kristian Marius Andersen er tangentspiller af Guds nåde – så enkelt er det.

Anne Holst Moulvad har med Tangentspilleren lavet et fint og følsomt portræt af det store talent og hans uddannelses vej frem mod debutkoncerten. For vores hovedpersons livshistorie er ikke helt som så mange andre musikalske talenter. Født i England af dansk far og engelsk mor – og nu 2. organist ved Herning kirke sideløbende med studierne. Og så har han Aspergers Syndrom og må arbejde noget hårdere og med mere assistance for at få livet væk fra tangenterne til at hænge sammen på samme fuldendte måde, som når musikken flyder fra hans hænder.

Musikken er i centrum i fortællingen om Kristian Marius Andersen, som er en fint produceret og uprætentiøs portrætfilm, der udspringer af tv-mediets grundige måde at komme hele vejen rundt om emnet på. Ikke særlig flyvsk og drømmende, som hovedpersonens mange improvisationer ellers nok kunne lægge op til, men konkret og ikke bange for at spørge ind til og konfrontere os med problemerne i Kristians Marius Andersens hverdag.

Oplevelsen i selskab med talentet er dog til enhver tid størst, når han hjemmevant begår sig ved tangenterne og giver eksempler på sin store kunnen og mesterlige kontrol over instrumenterne. På overfladen skulle man tro, at Tangentspilleren nok var mest aktuel for udøvere eller dyrkere af kirkemusik i alle dens afskygninger – som hans far og stedmor også gør opmærksom på i et af de mange fine og ærlige interview undervejs – ”ikke lige er det, man normalt vil sætte sig ned og lytte til” – men når Beatles og Star Wars også finder vej til hans omfattende og komplekse improvisationer, så demonstrerer vores tangenttalent netop, at instrumentet blot er værktøjet, der formidler udøverens håndværk, og aldrig bundet af og til en særlig genre inden for det musikalske univers.

Filmen vises i udvalgte biografer landet over - se www.tangentspiller.dk for spilletider.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har instrueret En ny dag truer?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google