CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Master

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Paul Thomas Anderson

Producere:
Paul Thomas Anderson
Megan Ellison
Daniel Lupi
Joanne Sellar

Fotograf:
Mihai Malaimare Jr

Klipper:
Leslie Jones
Peter McNulty

Komponist:
Jonny Greenwood

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Midget Entertainment

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(5 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
12-02-15:
Inherent Vice
17-08-09:
Synecdoche New York
20-02-09:
Doubt
09-04-08:
We Own the Night
08-02-08:
Charlie Wilson's War
16-09-06:
Capote
28-06-06:
Walk the Line
09-09-03:
Punch-Drunk Love
12-09-00:
Magnolia
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1.85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Bag kameraet, slettede scener
The Master

Anmeldt af:Nikolaj Kennov
Genre:Drama
Varighed:131 minutter
Instruktør:Paul Thomas Anderson
 
Anmeldelsesdato:31-05-2013
Medvirkende:Som:
Joaquin PhoenixFreddie Quell
Philip Seymour HoffmanLancaster Dodd
Amy AdamsPeggy Dodd
Laura DernHelen Sullivan
Christopher Evan WelchJohn More
Patty McCormackMildred Drummond
Se komplet creditliste her

En mesters værk
 
The Master er sammen med premiereaktuelle Hushpuppy (Benh Zeitlin, 2012) klare modstykker til den ellers fordovnede metervareunderholdning fra Hollywoods pølsefabrikker, der alt for ofte dysser sit publikum i søvne med sin svøbende gentagelser og fortærskede klicheer.


Copyright:
UIP
I auteuren Paul Thomas Andersons seneste kunststykke ligger alt på en gyngende grund, og publikum svuppes ud af kuvøsen i en film, der tør tage kunstneriske virkemidler i brug uden at forfalde til lette kompromisser.
Det gælder den notorisk rastløse hovedperson, den sociale taberskikkelse Freddie Quell (Joaquin Phoenix), hvis neuroser får frit løb igennem en række tableauer, der med sine skæve vinkler og tracking-skud introducerer filmens overordnede form, og netop vugger sit publikum ned i samme trance som dens maniske hovedperson.
Det gælder prædikanten, forfatteren og videnskabsmanden Lancaster Dodd (Philip Seymour Hoffman) samt hans sekteriske religion "The Cause", der ligner ligedele science fiction og hokus-pokus, men som vinder indpas overfor Freddie, fordi den giver ham et fornyet livsgrundlag, en indsigt i hans uligevægtige tilstand.

Igennem en videnskabelig tilgang ville Freddies rastløshed og dyriske vaner, nok kunne dementeres som værende post-traumatisk stress efter hans udsending som marinesoldat under 2. verdenskrig, men Lancaster Dodd formulerer et anderledes spirituelt grundlag, der fungerer via hypnose, monotone interviews og en gedigen omgang hjernevask. Det gælder også Radiohead-guitaristen Jonny Greenwoods drømmende soundtrack, der giver filmens enkle, men også rene og smukke billeder et yderligere strejf skævhed.


Copyright:
UIP
The Master er i sandhed en film på gyngende, vuggende bund, men måske også helt uden en bund at gribe fat i. Det er en film som man simpelthen skal elske for dens mange mærkværdigheder og excentriciteter, for alle dens spidse, avantgardistiske kanter, og disse må man tilgive eller elske, hvis man skal trænge ned under dens distancerede og kolde overflade, der ikke tillader mange emotioner eller konventionelt drama.
Paul Thomas Anderson fremsætter ingen domsfæstelser overfor Lancaster Dodds sekt, i filmen bare kaldet "The Cause", der angiveligt skulle være en allegori på Scientology, men fremsætter derimod et universelt portræt af egocentrismen og den næsten maniske massedyrkelse af en menneske med gode talegaver. Dette skal måske forklares i Hollywoods forbindelser til den postulerede religion, der ofte donerer penge til dén filmindustri Anderson, rent økonomisk, desværre er en del af.

Rent kunstnerisk beviser han igen stamina, men modsat hans forgående værker, som eksempelvis porno-eposset Boogie Nights eller det patologiske oliedrama There Will Be Blood, er The Master anderledes intim og ydmyg. Jovist sværmer den om eksistentielle yderpunkter, om livet og døden – og meningen med samme – og lader disse diskutere igennem dens storspillende skuespillere, hvis præstationer også er godt hjulpet på vej af Anderssons dialogiske tæft.
Visuelt er filmen knap så storskryden og mindre episk end sine højstemte forgængere, og fremstår næsten 'europæisk' i sin innovative sammenstrikning af lyd og billede. Filmens overordnede tempo, sammen med Joaquin Phoenix's neurotiske galskab, forårsager en næsten foruroligende stemning, som man bærer med sig som en stille sitren i kroppen. Phoenix har måske sit livs bedste rolle i The Master: Han spiller som blev han konstant stukket af en hveps, og det er til dels ham der fremmaner filmens irriterende og rastløse modus.

Med en tranceagtig rytme, monumentale skuespillerpræstationer og en elegisk electronica smurt henover en ordentlig portion visuel opfindsomhed, svinger Anderson igen tryllestaven og fremmaner ikke bare den bedste amerikanske film længe set, men også et klarsynet mesterværk, der til fulde holder den kunstneriske kadence i forhold til Andersons tidligere værker. Her er en film, der uden overflødig effekt, men med tonstung tro på gamle dyder, sætter standarden for hvordan en moderne film kan og skal tage sig ud i fremtidens filmvirkelighed. En film der går sit publikum desillusioneret, forvirret og uligevægtigt – lige netop alt det en rigtig film skal, nemlig rykke grænser og påvirke.
Kom nu ud af fjerene alle sande cineaster, og gør den spinkle danske distribution af dette mesterstykke til skamme!
 
DVD-vurdering
Bonusmaterialet byder på cirka 20 minutters slettede scener og en såkaldt 'Behind the scenes'-featurette, men dette er ikke et standard Hollywood-indslag med små bider fra de involverede og klip fra optagelserne. I stedet er det små 10 minutters fluen-på-væggen. Med jazzet underlægningsmusik og uden bidrag fra filmens folk kommer vi bogstaveligt talt bag kameraet på forskellige locations. Ganske interessant!

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Mile 2230/8
De Utrolige 230/8
Lykke-Per30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Silence of the Lambs var oprindelig tænkt som Gene Hackmans instruktørdebut med Michelle Pfeiffer i rollen som Clarice Starling – hvem var det, der i stedet tog instruktørkasketten på?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google