CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Lincoln

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Tony Kushner

Producere:
Kathleen Kennedy
Steven Spielberg

Fotograf:
Janusz Kaminski

Klipper:
Michael Kahn

Komponist:
John Williams

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(5 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
05-04-18:
The Post
26-01-12:
War Horse
22-02-08:
There Will Be Blood
09-07-07:
Letters from Iwo Jima
09-07-07:
Flags of Our Fathers
10-07-06:
München
17-09-03:
Catch Me If You Can
03-12-02:
Band of Brothers
23-10-02:
E.T.
02-04-02:
A.I.
 

Læs også...
I temaet 2013s bedste film:
 
Vilde Rolf
Rush
Frances Ha
Gravity
Hushpuppy
Den store skønhed
The Broken Circle Breakdown
Adèles liv - kapitel 1 & 2
Smagen af rust og ben

DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
2 featuretter
Lincoln

Anmeldt af:Anders Bo Schreiner
Genre:Drama
Varighed:144 minutter
Instruktør:Steven Spielberg
 
Anmeldelsesdato:24-06-2013
Medvirkende:Som:
Daniel Day-LewisAbraham Lincoln
Sally FieldMary Todd Lincoln
David StrathairnWilliam Seward
Joseph Gordon-LevittRobert Todd Lincoln
James SpaderWN Bilbo
Hal HolbrookFrancis Preston Blair
Se komplet creditliste her

En bemærkelsesværdig mand
 
For anden uge i træk kommer en storfilm om sydstatsslaveriet instrueret af en af USAs helt tunge navne ud i de danske biografer. I sidste uge var det Quentin Tarantinos på alle måder voldsomme spaghettiwestern Django Unchained og nu er Steven Spielbergs anderledes afdæmpede portræt af den vel nok mest populære amerikanske præsident gennem tiderne, Abraham Lincoln (1861-65), så nået over Atlanten.

Fælles for de to film er dog, at en af deres helt store kvaliteter ligger i skuespillet. Mest bemærkelsesværdig er Daniel Day-Lewis (There Will Be Blood, Gangs of New York) som Lincoln, men fremhæves skal også Sally Fields (Ikke uden min datter, Forrest Gump) intense og gribende spil som førstedamen Mary Todd Lincoln, David Strathairns (Good Night, and Good Luck.) stoiske udenrigsminister Seward og Tommy Lee Jones’ (No Country for Old Men, Men in Black-filmene) helt igennem uforfængelige Thaddeus Stevens, lederen af De Radikale Republikanere.


Copyright:
Fox Film
Inspireret af historikeren Doris Kearns Goodwins bog "Team of Rivals: The Political Genius of Abraham Lincoln", vælger Spielberg og hans manuskriptforfatter Tony Kushner (som også var medforfatter på instruktørens ligeledes fremragende München (2005)), at fokusere på de sidste fire måneder af Lincolns liv. Det giver portrættet den intensitet, som så mange biopics mangler, fordi de absolut vil have alt med. Og der er rigeligt dramatisk stof i de sidste måneder af Amerikas 16. præsidents liv til at fylde de 150 min. ud, som filmen varer, også selvom selve krigen fylder forsvindende lidt.

Ved filmens begyndelse ser nordstaterne ud til snart at kunne vinde dén borgerkrig, der havde været det helt dominerende spørgsmål i de fire år, den populære præsident havde siddet. Lincoln er blevet genvalgt, men endnu ikke indtrådt i sin 2. periode og øjner, som den drevne og visionære politiske begavelse han er, et lille vindue for at skrive historie. Alt taler imod, at det vil kunne lykkes at få den såkaldte 13. forfatningsændring, der omhandler afskaffelse af slaveriet i hele USA, igennem Repræsentanternes Hus, men Lincoln insisterer på at forsøge, fordi han frygter, at den kommende fred med Sydstaterne og en ny sammensætning af Kongressen vil kunne gøre det umuligt bare at vente på, at det hele falder på plads senere. Som alle amerikanere ved, blev han myrdet kort efter krigens afslutning.


Copyright:
Fox Film
Lincoln er altså en historie om en sjældent begavet og moralsk ubestikkelig mand, der sætter alt på spil for det han altid har troet på er retfærdigt, men heldigvis er det også mere end det. Det meste af de 2½ time går nemlig med, bemærkelsesværdigt nøgternt for en amerikansk mainstreamfilm, at vise os alle mellemregningerne, de politiske tricks og studehandlerne, der ligger bag historiens store overskrifter. Der er noget befriende sobert over Spielbergs tidsbillede, en afstandtagen fra både den jublende naivitet og den kyniske desillusion.

I USAs nationalinstruktør, John Fords klassiker Young Mr. Lincoln (1939), der omhandler Abraham Lincolns tid som ung advokat hjemme i Illinois, giver Henry Fonda en smuk og indtagende fremstilling af Lincoln som en inkarnation af alt det bedste ved landet: initiativrig men ikke ærgerrig, klarsynet, sanddru og selvopofrende, men aldrig arrogant, ophøjet, men folkelig. Man kan måske sige, at det er en opdateret udgave af samme mand, Daniel Day-Lewis viser os i sin imponerende, nuancerede gestaltning.
Han ligner præsidenten på en prik, Day-Lewis, men hans Lincoln er også både sartere og mere bramfri, mere lavmælt selvironisk og gammelmandsagtigt kolerisk, end han var inde i mit hoved og mange amerikanere med mig, gætter jeg på.

Det virkeligt fornemme i Spielbergs og Day-Lewis’ Lincoln er, at præsidenten både får lov til at være en intellektuel, politisk og moralsk 'superhuman', samtidig med, at de små og store svinestreger, der følger med gennemførelsen af markante politiske ændringer, bliver lagt åbent frem. En yngre Spielberg kunne måske være faldet for fristelsen til at hive publikum lidt ekstra med, glatte lidt ud, hælde lidt flere strygere på, men her vælger den modne instruktør den mindre kønne version og lader tornene sidde. Filmen er ikke blot et forsvar for store idealer som frihed og menneskerettigheder, men også for den ofte beskidte politiske proces, der kaldes demokrati. Det er forbløffende sjældent, at en film tør sige netop det til os.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Det er meget forståeligt at det korte indslag "Credits" ikke står nævnt på udgivelsens cover, for det er ikke meget andet end 64 sekunder med Steven Spielberg, der uddeler håndtryk til en flot statister. Charmerende er det dog lige som de to rigtige menupunkter man finder i ekstramaterialet. Derimod uddyber "The Journey to Lincoln" og "Crafting the Past", der er alle 19 minutter værd, filmens tilblivelse på hyggeligste undervisende vis. Must see!

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Den of Thieves5/4
Lucky5/4
The Post5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller Qui-Gon Jinn i Star Wars: The Phantom Menace?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google