CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Sepideh

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2013

Manuskript:


Producere:
Stefan Frost
Henrik Underbjerg

Fotograf:
Mohammed Reza Jahan Panah

Klipper:
Peter Winther

Komponist:
Niklas Schak
Tin Soheili

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
DOX:BIO

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Sepideh

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Dokumentar
Varighed:128 minutter
Instruktør:Berit Madsen
 
Premieredato:02-10-2013
Medvirkende:Som:

En stjerne er født
 
Det er næsten helt symbolsk, at det er den fremadstormende og højtflyvende astronaut Anousheh Ansari, som den unge iranske kvinde Sepideh er fuldstændig betaget af. Anousheh Ansari er nemlig indbegrebet af en frigjort og selvstændig kvinde og dermed en skærende kontrast til nogle af de kvindeundertrykkende mekanismer, der findes i Iran, hvor Berit Madsens dokumentarfilm Sepideh udspiller sig.
Til daglig bor Sepideh i en aldeles vindblæst og karakterløs landsby i Iran. I byen hersker der en lidt konservativ og traditionsbunden stemning. Derfor anser flere det som lidt usædvanligt, at hun har kastet sin udelte kærlighed på det stjernebesatte firmament over hendes hoved. Sepideh tilbringer samtlige dage med møjsommelige studier og indviklede opmålinger. Undertiden opmuntres hun af sin karismatiske lærer. Han er dog en smule formanende, da han gør hende opmærksom på, at når hun først forelsker sig, så vil det alt sammen få en brat ende. Det sker faktisk, og Sepideh tvinges til at vælge mellem kærligheden og karrieren. Eller måske kan hun finde en måde at kombinere begge dele?

Berit Madsen er uddannet fra filmskolen Les Ataliers Varan i Paris. Det er tydeligt, at hun er inspireret af en rig fransk filmtradition kaldet Cinéma Vérité, der stammer tilbage til 1960erne, hvor letvægtskameraet blev opfundet. Opfindelsen gjorde det indlysende lettere for instruktører, at rejse ud i den vide verden og dokumentere det myldrende menneskeliv. Det er det lettere døsige liv i en landsby, der er i centrum i Sepideh. Til trods for det udramatiske scenerum byder filmen alligevel på mange stjernestunder. Madsen observerer nemlig som en vaskeægte 'flue på væggen' de medvirkende og omgivelserne. Resultatet er i korthed fintfølende og nuanceret.
Dokumentarfilmen tilvejebringer eksempelvis en rørende skildring af Sepidehs indre drømmeverden og hendes daglige trakasserier. Desuden er det klukkende morsomt at opleve den syge og opmærksomhedskrævende bedstemor. I flere scener oplever tilskueren, hvordan hun råbende dirigerer rundt med den stakkels søn. Dette giver filmen et barokt tilsnit. I det store hele er det dog Sepideh, der er filmens altoverskyggende stjerne, som de andre ikke kan stråle om kap med. Hun er fuldkommen opslugt af astronomi og hendes lidenskab suger sikkert tilskueren ind i hendes tindrende smukke univers.

De seneste år er der udgået en strøm af fremragende film fra Iran – instrueret af både iranere og udlændinge. Berit Madsens dokumentarfilm bør regnes blandt disse. Det er opløftende, at opleve hvordan Madsens store viden om filmmediet og regionen krystalliseres i hendes film. Desuden er det tydeligt, at hun står i gæld til andre store dokumentarister som Robert Flaherty, Jean Rouch, Richard Leacook, Mayles-brødrene og Kim Longinotto. Disse instruktører har altid været garanter for en sober og lødig virkelighedsfremstilling. Dette kunstneriske credo efterlever Madsen til perfektion. Sepideh-filmen balancerer nemlig formidabelt mellem intimt portræt og objektivt debatindlæg. Den har på intet tidspunkt antrit til at ende som pinligt føleri eller skinger samfundskritik. Tværtimod er filmen et dybfølt og sandfærdigt portræt af en ung kvinde og hendes drømme, som ethvert ungt og passioneret menneske let kan spejle sig i. Derved bliver Sepideh ikke en enkeltstående historie men en universel fortælling om at følge sine drømme – selvom de synes lige så milevidt væk som stjernerne på himlen.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken af disse oplysninger om Jodie Foster er forkert?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google