CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Les Misérables

Produktionsland:
UK

Produktionsår:
2012

Manuskript:
William Nicholson

Producere:
Tim Bevan
Eric Fellner
Debra Hayward
Cameron Mackintosh

Fotograf:
Danny Cohen

Klipper:
Chris Dickens

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Universal

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(10 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
17-06-16:
The Danish Girl
13-07-15:
Teorien om alting
31-01-12:
Samme dag næste år
11-07-11:
Kongens store tale
17-05-11:
Love and Other Drugs
07-04-09:
Australia
27-05-08:
3:10 to Yuma
26-01-06:
Cinderella Man
04-05-04:
Master and Commander
28-08-02:
Kate & Leopold
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1.85:1

Lyd:
DTS-HD 7.1, DTS Surround 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, 7 featuretter
Les Misérables

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama, Musical
Varighed:158 minutter
Instruktør:Tom Hooper
 
Anmeldelsesdato:09-08-2013
Medvirkende:Som:
Hugh JackmanJean Valjean
Russell CroweJavert
Anne HathawayFantine
Amanda SeyfriedCosette
Helena Bonham CarterMadame Thénardier
Sacha Baron CohenThénardier
Se komplet creditliste her

De elendiges sang
 
Det står sløjt til i Les Misérables. Helt indiskutabelt elendigt. Og det er i den grad også pointen. For Victor Hugos roman fra 1862 var et stort drama fortalt fra den laveste klasses trængsler til lyden af en spirende revolutionær trang. Den historie blev i 80’erne til stor mainstream-underholdning i hænderne på musical-maestroen Claude-Michel Schönberg med tekst af Alain Boublil og Jean-Marc Natel. Blandt alle tiders mest populære og gennemspillede musicals og et regulært tilløbsstykke i ultimativ fattigdom formidlet af velfungerende musikalsk ledsagelse med flere deciderede klassiker-øjeblikke.


Copyright:
UIP
Det er den sungne udgave af De Elendiges fortælling, som Oscar-vinderen Tom Hooper har kastet sig over i denne ambitiøse forestilling, hvor skuespillernes vokal ganske utraditionelt er optaget direkte på settet i modsætning til den normale eftersynkronisering. Det giver en umiddelbar autenticitet i spillet uden mulighed for at finpudse de små detaljer på plads efterfølgende. Historien følger musicalen loyalt, når man ser bort fra tilføjelsen af en ny sang, en tredelt tragedie om straffefangen Jean Valjean, der træller den under den brutale Javerts kommando. Valjean stikker af fra sin prøveløsladelse og en livslang jagt mellem de to får sin afslutning i et revolutionsmodent Paris til tonerne af sejrshymner og kærlighedserklæringer.

Det væsentligste bidrag til Les Misérables-fænomenet i denne filmatisering er den rå oprigtighed i metoden, som i enkelte scener fremstår næsten ubærligt tæt på og andre gange giver flere forstyrrelser end godt er. Anne Hathaways Oscar-præstation er allerede omtalt viden om, men hendes fremføring af "I Dreamed A Dream" i én ubrudt optagelse er i ordets egentligste forstand rystende at overvære. Ikke stor sangkunst som i en talentkonkurrence, men med en sønderbrudt intimitet som ingen sceneopsætning kunne give fremførelsen. En række af de centrale biroller er besat med musicalveteraner og unge talenter, der stort set alle gør det godt og overbevisende, mens de øvrige filmskuespillere må slide mere i det for at få metoden til at virke. Hugh Jackman spiller sjæl og tårekanaler helt ud til grænsen, mens Russell Crowe som hovedregel står stiv som et bræt og bruger alle ressourcer på at få stemmen til at dække rollens behov.


Copyright:
UIP
Les Misérables som film er med andre ord en noget ujævn omgang, der fint sætter billeder på musicalens fortælling og med stor ivrighed dyrker det, som teateret har svært ved: nærbillederne og den helt sagte sangs inderlighed. Den er hyppigt storladen, ofte medrivende, af og til overgearet og klodset – en uregerlig masse på lidt over to en halv time, som man vil skiftevis elske og irriteres over – og i den forstand et værk i sin egen ret.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Den seks-delte featurette "Les Misérables: A Revolutionary Approach" såvel som instruktør Tom Hoopers kommentarspor er begge temmelige fantistiske. Featuretten kommer spændende rundt omkring store dele af produktionen, mens Hooper også rent auditivt er en medrivende fortæller. Hans underholdende kommentarspor er proppet med forskellige forklaringer og fine anekdoter. Vi lærer bl.a. at Hugh Jackman var oprindeligt udmattet i filmens tidlige bjergscene, da han havde hjulpet det meget lille filmhold med at slæbe udstyret op af bjergsiden. Det meste af informationen er dog mere om diverse valg Hooper & Co. tog undervejs. Det tredje indslag handler om forfatter Victor Hugo og er udmærket, men de to føromtalte indslag er absolut must-see!

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Allan
23-3-2013 21:58
Les Misérables veksler lystigt mellem at være overvældende og møgirriterende. Scenografien er smuk, men at AL dialog synges bliver i længden en prøvelse at sidde igennem; det tenderer det grinagtige, bl.a. fordi der ofte ikke er ret meget bevægelse i kameraet - det virker ganske enkelt som filmet teater.
Det er heller ikke alle skuespillerne, der slipper godt af sted med musicalfilmen, hvor især Hugh Jackman skuffer fælt i en hovedrolle, hvor jeg ikke en eneste gang troede på hans følelsesudbrud. Filmen redes af Anne Hathaway, der spiller med så stor intensitet, at jeg sad og hylede flere gange, når hun gjorde det allerbedst.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brad's Status14/12
Stalins død14/12
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
På samme tidspunkt, som Godard var i færd med at skyde À bout de souffle (Breathless) var en amerikansk film med samme titel på vej – hvad blev dennes titel i stedet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google