CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Stories We Tell

Produktionsland:
Canada

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Sarah Polley

Producere:
Anita Lee

Fotograf:
Iris Ng

Klipper:
Mike Munn

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Angel Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
08-03-13:
Take This Waltz
04-01-08:
Away From Her
13-11-07:
The Secret Life of Words
06-11-06:
Don't Come Knocking
27-07-04:
My Life Without Me
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Trailers
Stories We Tell

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Dokumentar
Varighed:108 minutter
Instruktør:Sarah Polley
 
Anmeldelsesdato:21-08-2013
Medvirkende:Som:

Det bliver i familien
 
Ethvert menneske indeholder brudstykker fra tidligere generationer og dets liv er et fortløbende drama med en række medvirkende, der fører det ud i både glæder og sorger. Dette træder tydeligt i relief i Sarah Polleys brillante dokumentariske familieportræt Stories We Tell. Filmen er bygget op som en kinesisk æske med en myriade af hemmeligheder, fortielser og fortrængninger. Den er dog ikke kun en afsløring af disse men også en kærlighedserklæring og en undersøgelse af filosofiske tematikker som erindring og fortælling, og hvordan disse let glider ud af hånden som et stykke sæbe, når man forsøger at få holdt om dem. Sarah Polleys motiv for at instruere filmen er hendes karismatiske mor Diane Polley, der døde af kræft, da Sarah var blot 11 år.


Copyright:
DOX:BIO
Følelsesmæssige sår
Med sit super-8 kamera begiver Sarah sig ud på en personlig odyssé, der udvikler sig til et højspændt detektivistisk opklaringsarbejde, hvor hun efter bedste evne forsøger at sammenstøbe de mange løse ender og tråde i hendes mors liv. Diane Polley er en kvinde med en magnetisk tiltrækningskraft på andre mennesker, men bag hendes smittende livsglæde gemmer hun på en dybere og nagende sorg. Diane var gift med en anden mand inden hun mødte Sarahs far, Michael. Sammen havde de to sønner, men hun fik ikke familiemyndigheden. Dette moderlige afsavn dulmer hun åbenlyst gennem sit skuespil og mange igangværende og idérige projekterer, der i sagens natur fjerner fokus fra de følelsesmæssige sår.

Sprudlende personage
Det er ikke overraskende, at Sarah er betaget og draget af sin mor. Gennem hjemmevideo og stilbillederne træder et glimtende billede af en dynamisk, dreven og dårende dejlig kvinde, der satte alt ind på at veksle hvert minut i livet til et stærkt minde. Selvom Diane Polley aldrig er tilstede i filmen fornemmer man alligevel hendes sprudlende personage. Filmens mest spidsfindige greb er dog den måde, hvor den benytter de medvirkendes udtalelser til at skabe både et entydigt og flertydigt billede af Diane. Der er nemlig en tydelig diskrepans mellem deres udtalelser, hvilket blot bekræfter, hvor stærkt et indtryk Diane har mejslet ind i deres hukommelser. Desuden viser det sig, at Diane førte lidt af et dobbeltliv og Sarahs rigtige far slet ikke er Michael.


Copyright:
DOX:BIO
Kontrafaktisk og konfidentiel
Sarah Polley har tidligere koncentreret sig om skuespillet, men satte sig i instruktørstolen som 27-årig og fremtryllede den bevægende alderdomsfilm Away From Her og senere den behagelige ungdomsfilm Take This Waltz. Med Stories We Tell bestyrker Sarah Polley sin position, som en af de mest interessante og talentfulde yngre instruktører med en uforlignelig evne til at skildre intime og emotionelle familieforhold. Det er desuden et originalt og modigt valg at vende kameraet mod sin egen familie, der udadtil virker ganske tilforladelig, men indadtil gemmer på mange tvetydigheder. Filmens eneste akilleshæl er dens mange gentagelser, der tyder på, at Sarah har haft svært ved at fralægge sine filmiske idiosynkrasier. Fortællermæssigt er filmen udført med den største ømhed og nærhed for stoffet og resultatet er en mesterlig kontrafaktisk og konfidentiel dokumentarfilm.
 
DVD-vurdering
Bare nogle trailers.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken af følgende film er ikke instrueret af Russ Meyer?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google