CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Hangover part III

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Todd Phillips, Craig Mazin

Producere:
Daniel Goldberg
Todd Phillips

Fotograf:
Lawrence Sher

Klipper:
Jeff Groth
Debra Neil-Fisher

Komponist:
Christophe Beck

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Warner Home Video

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 1 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
25-08-16:
War Dogs
28-07-16:
Bad Moms
18-12-15:
Fars sygt fede bilferie
22-01-13:
The Campaign
02-12-11:
Tømmermænd i Thailand - The Hangover Part II
06-05-11:
Due Date
26-01-11:
Dinner for Schmucks
18-01-10:
Tømmermænd i Vegas
17-09-08:
What happens in Vegas - Til Jackpot os skiller
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
DTS-HD 5.1

Ekstra materiale:
Featuretter, Udvidede scener, fraklip
Tømmermænd tur-retur

Anmeldt af:Allan Sørensen
Genre:Komedie
Varighed:99 minutter
Instruktør:Todd Phillips
 
Anmeldelsesdato:02-10-2013
Medvirkende:Som:
Bradley CooperPhil
Ed HelmsStu
Zach GalifianakisAlan
Justin BarthaDoug
Ken JeongMr. Chow
John GoodmanMarshall
Se komplet creditliste her

Trættende tømmermænd
 
Med Tømmermænd-filmene har instruktøren Todd Phillips skabt et moderne drengerøvsfænomen, der behændigt eksponerer grænseoverskridende humor i en mainstream-indpakning. Tømmermænd i Vegas (2009) tog fusen på de fleste med sit veloplagte tempo og langt ude-scenarie, mens opfølgeren Tømmermænd i Thailand (2011) fik en hård modtagelse hos anmelderne, der med rette beskyldte den for mangel på opfindsomhed. Todd Phillips kunne dog grine hele vejen til banken, for toeren blev en endnu større kassesucces end etteren. Taknemmelige fans af de to første svireture vil uden tvivl flokkes til Tømmermænd tur-retur, der afslutter trilogien, men det gør den ikke til en vellykket film. Faktisk melder det hypotetiske spørgsmål sig, om ikke det havde været bedre at lade det blive ved Tømmermænd i Vegas.
Hollywood har dog notorisk svært ved at lade en guldkalv ligge, så efter toerens dovne gentagelse af etterens udskejelser, er tiden nu kommet til at lade treeren levere fornyelse på falderebet. De to første film fulgte den detektiviske formel, at Phil, Stu og Alan vågner op med legendariske tømmermænd i totalødelagte omgivelser, uden at hverken de eller publikum aner, hvad der er gået forud. I begge tilfælde har et forestående bryllup sat dem under tidspres for at opklare, hvad de har rodet sig ud i – og i begge tilfælde er tidspresset ikke blevet mindre af, at det fjerde medlem af den såkaldte Ulveflok, Doug, har været pist forsvundet. Selvom Doug nok en gang bliver fjernet fra ligningen, bryder treeren med forgængernes identiske mønster, hvilket var ventet efter de mange kritiske røster, der mente, at toeren blot efterabede etterens velprøvede opskrift på succes.


Copyright:
Warner Bros.
Las Vegas igen-igen
Tømmermænd tur-retur vælger at rette sit fokus mod to af seriens aldeles utilregnelige og derfor potentielt mest eksplosivt underholdende karakterer: Dels særlingen Alan (Zach Galifianakis), dels forbryderen Leslie Chow (Ken Jeong). Alan er mere eller mindre årsag til sin elskede fars død, hvorpå familie og venner beslutter at gribe ind over for hans til stadighed mere forskruede opførsel og overtale ham til at lade sig indlægge på en institution. Det bliver naturligvis Ulveflokken, der skal fragte ham dertil, men intet går selvsagt som planlagt. Ind fra højre kommer selveste John Goodman, der spiller en gangster, som har et udestående med Leslie Chow. Ved at kidnappe Doug afpresser han resten af Ulveflokken til at opspore den perfide kineser, der er undsluppet fra et thailandsk fængsel og gået under jorden. Det fører først drengene til Mexico og siden tilbage til åstedet for hændelserne i den første film, Las Vegas.
Todd Phillips har selv kaldt Tømmermænd tur-retur for "en episk afslutning" på trilogien, men det føles unægtelig ikke sådan. Intet i treeren overgår de løsslupne begivenheder i de to foregående film, det er svært at få øje på nogen egentlig udvikling i personerne, og der er langt imellem de gode grin. I stedet excellerer filmen selvforelsket og selvovervurderende i referencer til etteren og toeren, alt imens Bradley Cooper, som i mellemtiden har fået masser af anerkendelse for roller i fx Silver Linings Playbook og The Place Beyond the Pines, ligner en mand, der bare vil have det hele overstået.

Forudsigelig uforudsigelighed
Seriens første film var fuld af klicheer fra drengerøvskomediens ABC, men føltes alligevel som et frisk pust med sin skøre energi. Humoren i Tømmermænd tur-retur er endt som plat, dum, træt og forudsigelig. Selve Zach Galifianakis’ Alan-figur er naturligvis alt andet end forudsigelig, men han er til gengæld ved at være pænt trættende i sin totale mangel på situationsfornemmelse. Faktisk kan man sige, at Alans grad af uforudsigelighed er gået hen og blevet forudsigelig – eksemplificeret ved en stupid indledende scene, der involverer en giraf og en motorvejsbro. Til sammenligning må det konstateres, at det giver filmen en voldsom dramaturgisk ubalance, at både Phil og Stu efterhånden er blevet så satte i tilværelsen, at de er lige så kedelige og passive som træmanden Doug, der som altid er sat ud af spillet, længe inden løjerne går i gang. Filmens absolut sjoveste sekvens er gemt væk som et aber dabei under rulleteksterne og fungerer som endnu et indforstået nik til seriens eget univers. Sekvensen tjener dog kun til at minde om, hvad der gjorde, at den første film føltes så vellykket, og underminerer faktisk både den udvikling, Alan påstås at gennemgå i løbet af treeren, og beslutningen om at ændre fortællestrukturen i forhold til de to første film.
 
DVD-vurdering
De seks vedlagte featuretter varierer fra fokus på Zach Galifianakis til filmens stunts og vanvittige indslag. De er rimelige korte og ok morsomme (især "Replacing Zach: The Secret Auditions"). Mere ligegyldige er de tre såkaldte udvidede scener, der mest af alt er to minutters fyld. Så er de syv minutters fraklip næsten mere underholdende.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Joel Schlesinger instruerede i 1971 den første større film, hvor de mandlige hovedpersoner kysser hinanden på læberne – hvad hedder filmen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google