CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
La vie d'Adèle

Produktionsland:
Frankrig

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Abdellatif Kechiche, Ghalia Lacroix

Producere:


Fotograf:
Sofian El Fani

Klipper:
Sophie Brunet
Ghalia Lacroix
Albertine Lastera
Jean-Marie Lengelle
Camille Toubkis

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Camera Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(10 stemmer)


Læs også...
I temaet 2013s bedste film:
 
Vilde Rolf
Rush
Lincoln
Frances Ha
Gravity
Hushpuppy
Den store skønhed
The Broken Circle Breakdown
Smagen af rust og ben

Adèles liv - kapitel 1 & 2

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Drama
Varighed:179 minutter
Instruktør:Abdellatif Kechiche
 
Premieredato:05-12-2013
Medvirkende:Som:
Léa SeydouxEmma
Adèle ExarchopoulosAdèle
Salim KechioucheSamir
Aurélien RecoingAdèles far
Catherine SaléeAdèles mor
Benjamin SiksouAntoine

En lektion i kærlighed
 
Ungdommen er en uforglemmelig periode i livet. Det er tiden, hvor følelseslivet bobler, og verden står i brand. Det er samtidig perioden, hvor verden ligger helt åben for én, og hvor man forhåbentlig lærer sig selv lidt bedre at kende. Perioden egner sig exceptionelt godt til det store lærred. Dels fordi den er relativt kort, dels fordi den emmer af konflikter og følelser. Hvis man ønsker et eksempel på dette, bør man se årets rystende gode Guldpalmevinder Adèles liv - kapitel 1 & 2 af den fransk-tunesiske instruktør Abdellatif Kechiche. I korte træk er filmen både en udviklings- og kærlighedshistorie. I begyndelsen møder tilskueren Adèle (Adèle Exarchopoulos), der passer sin skole i Lille, hænger ud med veninderne og dater en fyr. På papiret en umiddelbar almindelig ungdomstilværelse. Adèle har dog en nagende knude i maven. Der mangler tydeligvis noget i hendes liv. En dag tager en ven hende med på bøssebar. Hun morer sig og tager videre på en lesbisk bar. Der møder hun den sofistikerede og småfilosofiske Emma (Léa Seydoux), der studerer kunsthistorie. En helt ny verden af smukke farver og skæve ideer åbenbarer sig for Adèle, der oplever en kontinuitet og større mening i tilværelsen. Knuden i maven hører pludselig fortiden til.


Copyright:
Camera Film
Social hakkeorden
Indledningsvis er handlingen henlagt til et gymnasium i Lille, hvor dagene går med studier. På skolen hersker en social hakkeorden, hvor ondskabsfuld sludren og iskold mobning er daglig kost. Adèle havner desværre på bunden, da hendes skolekammerater fatter mistanke om hendes seksuelle tilhørsforhold. Adèle forsøger forgæves at imødegå skolekammeraternes anklager. De forstokkede værdier og fordomme, der dominerer på skolen står dog i skærende kontrast til det kunstnermiljø, som Adèle langsomt vikles ind i efter hun møder Emma. Det kom nok som en overraskelse, at Adèles liv vandt Den Gyldne Palme i Cannes i 2013. Juryformanden Steven Spielberg understregede dog, at det ikke var en politisk motiveret beslutning i kølvandet på, at Frankrig har tilladt homo-ægteskaber. Derimod var juryen enige om, at filmen er en fantastisk historie om kærlighed og hjertesorg. Det er svært ikke at være enig med denne udtalelse, når man ser Adèles liv, der omsider er nået danske breddegrader. Filmen er nemlig en sand hyldest til kærligheden og udspiller sig i flere distinkte miljøer med stærke karakterer.

Rendyrket hverdagsrealisme
Ligesom Pierre de Marivauxs roman "La Vie de Marianne", som Adèle læser i sin klasse er omdrejningspunktet for filmen det første møde med en vild kærlighed og den knusende hjertesorg, der sommetider kan være slutresultatet. Det er desuden en film om sensibilitet. En af Adèles liv fornemste fortællegreb er nemlig dens evne til både at komme helt tæt på karaktererne og holde sig på behørig afstand af dem. Kechiche skildrer Adèle og Emma gennem fintmærkende og nænsomme nærbilleder, og dialogen mellem dem sitrer af appetit på livet. Specielt kærlighedsbruddet er skildret helt suverænt gennem kroppens gestik og talens gråd. Det er rørende efterfølgende at opleve Adèles ensomhed, forladthed og fremmedgørelse, alt imens hun portrætteres i forbindelse med et karneval, hvor munter musik og farverige parader sætter stemningen. I bund og grund er filmen ikke spækket med drama, men derimod rendyrket hverdagsrealisme. Kechiche lader sine skuespillere naturligt blotlægge deres glæder og sorger uden den mindste antydning af over- eller underspil. Det er tydeligt, at Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux mestrer hele følelsesregistret og utvivlsomt medvirker til, at Adèles liv kan betegnes som årets bedste film. Undervejs virker det nærmest som om, at man selv er tilstede ved de mange festlige middage og intime stunder. Det er netop her filmens styrke ytrer sig – evnen til at forenkle det komplicerede og samtidig gøre det yderst nærværende.


Copyright:
Camera Film
Køn, kunst og kærlighed
Det kan umiddelbart lyde som halsbrækkende med en 3-timer lang film om ung lesbisk kærlighed, men filmen formår ubesværet at fange tilskueren i sin tryllekreds. Adèles liv bygger på Julie Marohs grafiske novelle "Blå er den varmeste farve". Maroh har sidenhen kritiseret filmen for dens skildring af det lesbiske kærlighedsforhold, der ifølge hende udelukkende anskues fra en heteroseksuel mands synsvinkel. Det er meget vanskeligt at følge denne kritik, da filmen både er velafbalanceret og virkelighedstro. Den har ikke karakter af at spekulere i stereotyper eller henfalde til klicheer om homoseksualitet. Bortset fra en meget eksplicit sexscene, der tog 10 dage at optage, så er filmen langt mere en skildring af betingelsesløs og uselvisk kærlighed. Filmen handler mest af alt om mødet mellem to mennesker, og hvordan det slår gnistrer mellem dem. Derfor er filmen langt mere en skildring af den første spirende kærlighed i et ungt menneskes liv. Det er desuden en film om overgangen fra uskyld til erfaring eller bedre fra at være ung til at blive voksen. Med Adèles liv - kapitel 1 & 2 har Abdellatif Kechiche skænket filmhistorien et kalejdoskopisk mesterværk om køn, kunst og kærlighed.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket makkerpar optræder i både Mallrats, Dogma og Scream 3
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google