CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Gloria

Produktionsland:
Chile, Spanien

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Sebasti√°n Lelio, Gonzalo Maza

Producere:
Luis Collar
Juan de Dios Larraín
Pablo Larraín

Fotograf:
Benjamín Echazarreta

Klipper:
Sebasti√°n Lelio
Soledad Salfate

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Miracle Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
26-10-17:
En fantastisk kvinde
 


Gloria

Anmeldt af:Charlotte Sarah Stuhr
Genre:Drama
Varighed:110 minutter
Instruktør:Sebasti√°n Lelio
 
Premieredato:12-12-2013
Medvirkende:Som:
Paulina GarcíaGloria
Sergio Hern√°ndezRodolfo
Diego FontecillaPedro

En meget anderledes kærlighedshistorie
 
Sebasti√°n Lelio har instrueret denne film om den livsglade og vedholdende Gloria (Paulina Garc√≠a), der, trods voksne børn og børnebørn, ikke har tænkt sig at stoppe med at danse nætterne væk eller for den sags skyld vågne op hos en fremmed mand dagen efter. Lige så grænseoverskridende de nærgående intimscener kan virke, ligeså forfriskende er det også, at filmen tør vise de intime sider af kærlighedslivet, når man er over de 50.


Copyright:
Miracle Film
Gloria er en fraskilt 58-årig kvinde, som elsker musik, dans og gode middage med familie og venner. Ofte er hun at finde til fester for enlige for måske at møde kærligheden igen. Langt de fleste aftener står hun med en drink i baren, eller danser smilende rundt for sig selv, men en dag får hun øje på den venlige Rodolfo, hvem hun falder i snak med, og de indleder kort derefter et forhold. Rodolfo har dog den brist, at han ikke kan være til stede i nuet, for hver gang han og Gloria er sammen, ringer hans dysfunktionelle voksne døtre eller ekskone, som han stadig forsørger, for at bede om hans hjælp. Det kan Gloria, som værner meget om sin stolthed, ikke acceptere, og da han gentagende gange forsvinder ud af det blå for at tage sig af dem, eskalerer det og hun får nok.

Gloria er en meget anderledes kærlighedsfilm, og hele tiden er man lidt i tvivl om hvorvidt man skal le eller græde over hendes tilværelse, hvor tristheden og problemerne hele tiden ligger og lurer under overfladen. Hun selv er nemlig særdeles opsat på ikke at lade irritationsmomenter som f.eks. den konstant støjende, psykisk syge overbo eller børnenes fravær påvirke hendes liv, og det lader til, at hun gerne vil påtage sig et overskud, som hun i virkeligheden ikke rigtigt har. I små glimt ser vi den krakelerede facade, som når eksmanden pludselig bryder ud i gråd, efter at have drukket for meget til sønnens fødselsdag, eller da Gloria roligt vinker farvel til datteren i lufthavnen, hvorefter hun panisk vender tilbage, for at finde hende igen. Der er mange humoristiske sekvenser i filmen, som på en eller anden måde samtidigt virker så tragiske, at man ikke får lyst til at grine, selvom Gloria selv gør det.


Copyright:
Miracle Film
Det karakteristiske for filmen er bl.a., at vi udelukkende anskuer begivenhederne fra Glorias synsvinkel, hvilket gør det svært at få et nuanceret billede af de andre personer, bl.a. Rodolfo, som vi aldrig rigtigt kommer til at forstå. Hvorfor han hele tiden siger det ene og gør det andet, forbliver uforklarligt, og på samme måde får vi heller ikke indblik i, hvorfor datteren er vred på Glorias eksmand, vi kan bare opleve det på samme halvslørede måde som Gloria. Især efter at hun begynder at ryge hash, oplever vi nogle ret underlige ting, der ikke rigtigt spiller nogen videre rolle i filmen. Træk som disse gør, at filmen formår at virke meget realistisk og uden en egentlig agenda, hvilket er rart, hvis man godt kan lide de alternative film, men undertiden bliver den megen uklarhed dog lige mærkelig nok og filmen dermed en smule for langtrukken.

Intimiteten bliver der ikke sparet på, og selvom dette kan virke grænseoverskridende, fordi vi ikke på samme måde før har været vant til film, der viser samleje og intime kyssescener med det lidt ældre segment, er det også befriende, at det er virkelige mennesker og ikke retoucherede Hollywood-dukker i scener som denne, der jo afspejler en stor del af livet for alle mennesker. Gloria, som allerede har vundet en hel del priser, er alt i alt en meget anderledes film med en blanding af alvor og sort humor, og derfor er svær at placere, men som er værd at se for dens karakteristiske og fornyende udtryk.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Den of Thieves5/4
Lucky5/4
The Post5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken sit-com-skuespillerinde var mellem Edward Norton og Ben Stiller i Imellem venner?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
SÝg pŚ Google