CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
I lossens time

Produktionsland:
Danmark, Sverige

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Søren Kragh-Jacobsen, Jonas T. Bengtsson, Tobias Lindholm

Producere:
Lars Bredo Rahbek

Fotograf:
Lasse Frank Johannessen

Klipper:
Peter Brandt

Komponist:
Tobias Hylander

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(5 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
09-03-17:
Aminas breve
13-02-13:
Kapringen
28-03-11:
Hold om mig
16-08-10:
Alting bliver godt igen
28-04-09:
Det som ingen ved
03-06-08:
Daisy Diamond
29-08-05:
Anklaget
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.35:1

Lyd:
DTS-HD 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, 2 interviews, stemningsoptagelse, trailer
I lossens time

Anmeldt af:Nikolaj Kennov
Genre:
Varighed:93 minutter
Instruktør:Søren Kragh-Jacobsen
 
Anmeldelsesdato:16-10-2013
Medvirkende:Som:
Sofie GråbølHelen
Søren MallingKnud
Signe Egholm OlsenLisbeth
Frederik Christian Johansendrengen
Lia Boysenmoren
Jens Jørn SpottagOverlægen

Når katten ikke gider lege
 
I lossens time kan ses som en dansk krydsning imellem Gøgereden og Hvad med Kevin?, og indlemmer en sjælden set suspense i en tragisk historie om et misrøgtet individ.
Præsten Helen (Sofie Gråbøl) opsøges af psykologen og forskeren Lisbet (Signe Egholm Olsen), der har store problemer med sin alternative behandlingsform på den sikrede sindssygeinstitution Katrinebæk. Hver indsat har fået tildelt et dyr for at teste deres emotionelle og sociale evner, hvor især én dreng (Frederik Christian Johansen) har knyttet særlig omsorg for sin kat, som nu er død. Drengen har forsøgt selvmord, og Helen træder nu til som tolk overfor hans religiøse rablerier, men opdager at der gemmer sig en grufuld, men alligevel menneskelig sandhed bag hans sindssyge.


Copyright:
SF Film
Titlen I lossens time knytter sig til den 25. time imellem midnat og kl. 1, dér hvor alt kan ske og fastlagte mønstre kan revurderes i en himmelråbende konsultation med øvre kræfter. Der er således noget udansk ved denne fortælling, der tør at tage favntag med melodramatisk metafysik i forhold til vanlig køkkenvaskrealisme. Hvor en gammel mester som Bergman kunne håndtere Gud som eksistentiel modvægt til den filmiske realisme, bliver denne films religiøsitet dog en kende fortærskede og ender med at distancere os fra hovedtemaet: Familien og den sociale arv. Religionen bliver derfor en hinde, der skal spæde handlingen op med lidt mere mystik.

Baggrunden for drengens koldblodige handlinger får vi med selvfølge til slut, hvor et længerevarende flashback, virker som en kærkommen befrielse i forhold til handlingens øvrige klaustrofobi, som er forårsaget af den teatralske mis-en-scene på institutionen. Her hviler filmens egentlige pointe og løfter sine vinger, for at flyve ud af sin gråmelerede spændetrøje, hvor Sofie Gråbøl keder, mens den ferske Frederik Christian Johansen løfter sin traumerige karakter op på et andet, og mere vovet, niveau. Også den altid naturlige og solidt jyske Søren Malling, skal have en stjerne for sin tvetydige fængselsbetjent, der igennem sin bryskhed sætter spørgsmålstegn til psykologens fancy behandlingsmetoder. Derved kommer filmen ind på flere aktuelle politiske temaer. Hvor fængselsbetjenten hævder at de "indsatte" skal have et skud medicin, imens de venter på deres forhåbentlig tidlige død, bliver den akademiske forsker repræsentant for vores "inhumane" humanisme, der i optimistisk tiltro til patienternes bedring tester nye forsøg af.


Copyright:
SF Film
Søren Kragh-Jacobsen har i samarbejde med Tobias Lindholm og Nørrebro-forfatteren Jonas T. Bengtsson, kreeret en noget klassisk, men også effektiv thriller bygget over et teaterstykke af Per Olov Enquist. I lossens time er en forrygende spændende film, der på klassisk vis evner at holde vejrtrækningen tilbage, inden genrens store klicheer presser sig på. Bevæggrunden for drengens handlinger lades i stikken og meningen med den effektive indledning ender med at fordufte i en ellers virksom film, der udmærket tegner sig som et (lidt følelsesladet og konformt) comeback fra Kragh-Jacobsen.
 
DVD-vurdering
Søren Kragh-Jacobsen gør os både selskab med et udmærket 20 minutters langt interview og et kommentarspor, der er vældig charmerende. Det hjælper selvfølgelig at Kragh-Jacobsen har en stemme skabt til radio/børne-tv, men manden fortæller også levende og inderligt om processen med at lave filmen. Han er meget positiv og pædagogisk at lægge ører til. Men sådan er det med kommentarspor, de er så forskellige som de folk der indtaler dem. Dette er et af de mere forklarende og ligefremme.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Francisco Dyhr
30-5-2013 16:20
Er dog uenig med anmelderen om, at familie og social arv nødvendigs er filmens hovedtema, og der balancerer " I Lossens time" fint på kanten.

Francisco Dyhr
30-5-2013 16:10
Blev rørt af den her film. Sådan helt varmt. Kan klart anbefale folk at se denne film, som jeg finder fuldt ud troværdig.

Klaus O. Petersen
26-5-2013 10:07
Nu har I jo spurgt mig om grunden. Grunden til at jeg aldrig gik ind og så Jagten, var den håbløse scene der kørte i traileren hvor Mads (bøv-face) Mikkelsen sloges med Thomas Bo Larsen i kirken. Postuleret dramatik og en håbløs scenografi og sminken med indre-mission-skæg på hovedpersonerne, der lader tankerne tilbage til Fiskerne der kørte i TV i 70erne. Grunden til at jeg ikke ser I lossens time er kostumevalg til præsten. Rød lampe blinker med det samme. Hvor ofte ser vi en præst i sort kjole og pibekrave, andet end til gudstjeneste, ude i virkeligheden? Det siger alt om filmen. Den falder dermed durk ned i 90'erne hvor instruktørerne absolut skulle have en præst med for at vise at postulere at de var intellektuelle og skuespillerne anså det som højdepunktet af deres karriere at spille præst, så at det nærmest virkede lidt fetichagtigt, og lige så godt kunne have iført sig en gummidragt. Nå, for så at slutte opremsningen, så er grunden til at jeg ikke kommer i biografen for at se Spies/Glistrup-filmen, den fuldstændig håbløse sminken af personerne og de fuldstændig amatøragtige skuespillerpræstationer, hvor man forsøger at efterligne Spies og Glistrups markante stemmer, så at det kommer til at virke som en højskolekomedie (hvilket kunne være udmærket hvis det var bevidst). Dansk film står i solipsistisk stampe. Hele magtapparatet i og omkring filmene er besat af midaldrende mænd og kvinder, som marcherer i takt, og som har overskredet deres innovations-dato for længst. De er ikke nødvendigvis direkte korrupte og sammenspiste, men deres mål er det samme: at holde sig selv ved magten, både som konsulent og som instruktør, skuespiller, producer o.a. Dette på bekostning af kunsten. Således kan man finde på at bevilge penge til en udbrændt Søren Kragh Jacobsen. Eller at bilde sig ind at Thomas Vinterberg nogensinde vil præstere noget af værdi siden hans afgangsfilm fra filmskolen. Eller blive ved med at udråbe Mads Mikkelsen til en stor skuespiller. Eller syntes af de forhenværende letbenede stand-up-komikere, hvis grundlæggende talent notorisk er det ondsindede, det letkøbte og det uempatiske, har andet end samme v&ae


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvorfra stammer udgangsreplikken "I think this is the beginning of a beautiful friendship"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google