CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
About Time

Produktionsland:
UK

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Richard Curtis

Producere:
Tim Bevan
Eric Fellner

Fotograf:
John Guleserian

Klipper:
Mark Day

Komponist:
Nick Laird-Clowes

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Universal/Sony Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
27-10-15:
Pride
31-10-14:
Frank
01-10-12:
Elsk mig igen
24-01-12:
Midnight in Paris
06-07-11:
Morning Glory
02-09-09:
The Boat That Rocked
05-05-04:
Love Actually
30-01-02:
Bridget Jones' Dagbog
14-09-00:
Fire bryllupper og en begravelse
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
DTS-HD 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, featuretter, slettede scener
About Time

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Komedie, Drama
Varighed:123 minutter
Instruktør:Richard Curtis
 
Anmeldelsesdato:14-02-2014
Medvirkende:Som:
Domhnall GleesonTim
Rachel McAdamsMary
Bill NighyDad
Lydia WilsonKit Kat
Lindsay DuncanMum
Tom HollanderHarry
Se komplet creditliste her

Magien ved et helt almindeligt liv
 
Richard Curtis er en institution i moderne engelsk film. Han startede som forfatter på tv-programmerne Not the Nine O'Clock News og Black Adder, og hvis ikke det er imponerende nok, så er han også manden der skrev Fire bryllupper og en begravelse, Notting Hill og Love Actually. Så ved vi lige som hvor vi befinder os på kortet. For naturligvis er About Time ikke meget anderledes. Vi har stadig at gøre med en broget flok excentriske briter + en amerikaner, der er tilsat en god portion underspillet humor og selvfølgelig med lidt tragedie oven i købet for at give hele herligheden lidt mere bid.


Copyright:
UIP
Lille fyr – store muligheder
Præmissen denne gang er dog noget fantasifuld og samtidig langt mere nede på jorden. Unge Tim Lake får som 21-årig at vide af sin far, at mændene i hans familie har evnerne for tidsrejse; de kan ikke rigtig ændre meget i at rejse tilbage i tiden (de er heller ikke i stand til at rejse frem i tiden) andet end at justere små detaljer ved deres eget liv. Hvilket så resulterer i en lille hyggelig, romantisk fabel om den småkiksede Tim, der møder den søde Mary og efterfølgende må hoppe uger, timer og scener tilbage for at finpolere det spæde forhold til hende. Og det er alt sammen vældig sødt. Problemet er at den slags akavede hverdagssituationer, har vi set en milliard gange før.

Kærligheden mellem far og søn
Det lykkedes dog Curtis relativt hurtigt at få afsløret sin ganske realistiske morale om kunsten at få hverdagen til at fremstå magisk. Det handler nemlig ikke meget om prinsen, der møder prinsessen og de levede lykkeligt til deres dages ende, men netop om hvordan de udholder dagene. De spændende og sjove med de kedelige og de triste. En anden velkommen tilgang er, at vores hovedperson heller ikke er en kvinde. Vi ser aldrig filmen fra Marys vinkel. Det er Tim, der er vores anker og hans perspektiv, der driver dramaet. Rachel McAdams fungerer fint som hans udkårne, men hendes figur bliver aldrig uddybet nok til at gøre deres kærlighedshistorie til filmens sande hjerte. De mest rørende scener derimod er klart dem med hans far. Og da denne spilles af Bill Nighy er de også temmelig fantastiske. Nighy stjæler endnu engang billedet, når han får muligheden, men man skal især lægge mærke til den unge mand, der lægger krop til Tim, for han er ikke uinteressant.


Copyright:
UIP
Den positive vinkel
Domhnall Gleeson hedder han (søn af Brendan Gleeson, og nok bedst kendt som storebror Bill Weasley i Harry Potter-filmene, foruden centrale roller i Dredd og Anna Karenina), og lige som Hugh Grant gjorde det i Fire bryllupper og Notting Hill, slipper han usandsynlig godt fra sin sjuskede hundehvalp-stil. Det er svært ikke at holde med og af Tim, for Gleeson er så naturlig charmerende, at man hopper med på legen med de mange forsøg på at få tingene til at hænge sammen for Tim. At der så godt kunne være blevet givet mere plads til de alt for få lunefulde scener mellem far og søn, kan akkurat tolereres, da Curtis formår at holde de romantiske scener sjove og lette og de excentriske scenarier med overspil og tåbelig adfærd på et udholdeligt minimum. Vi er ikke i samme elegante klasse som hans tidligere film, men omvendt er der et forfriskende pust af modenhed. Alting kan ikke være store offentlige deklarationer om kærlighed. Nogen gange handler det også om at give slip og få det absolut bedste ud af det liv man har.
 
DVD-vurdering
Richard Curtis får selskab af skuespillerne Bill Nighy, Vanessa Kirby, Domhnall Gleeson, Lydia Wilson og Tom Hollander på kommentarsporet, hvilket derfor også hurtigt viser sig at være uholdbart.
Tommelfingerreglen med jo flere jo værre er i hvert fald tilfældet her, med mindre man selvfølgelig synes små anekdoter – som Hollanders blå skjorte, han fik af Dominic West fra The Wire, der i sin tid snuppede den fra en kvinde i Los Angeles er – er herlige guldkorn, så spring det bare over og brug tiden på de fire featuretter og de fire slettede scener, der præsenteres af Curtis. Disse er ganske fine.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Game Night22/2
The Shape of Water22/2
Molly's Game22/2
Black Panther15/2
Django: The King of Swing15/2
Den skjulte tråd15/2
Dobbelt begær8/2
12 Strong8/2
Roman J. Israel, Esq.8/2
Coco8/2
Flere bio-anmeldelser
 
Kingsman: The Golden Circle13/2
Mother!12/2
The Big Sick9/2
It2/2
American Made22/12
Dunkirk21/12
Baby Driver19/12
Annabelle 2: Skabelsen18/12
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film spiller Djimon Hounsou ikke med i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google