CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Gold

Produktionsland:
Tyskland

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Thomas Arslan

Producere:
Florian Koerner von Gustorf
Michael Weber

Fotograf:
Patrick Orth

Klipper:
Bettina Böhler

Komponist:
Dylan Carlson

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
22-01-16:
Phoenix
20-08-15:
Phoenix
 


Guld

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:104 minutter
Instruktør:Thomas Arslan
 
Premieredato:03-04-2014
Medvirkende:Som:
Nina Hoss
Marko Mandic
Peter Kurth
Uwe Bohm

Go West
 
Instruktøren Thomas Arslan er en del af det nye tyske filmmiljø, der er samlet om tidsskriftet Revolver og som har fået tilnavnet Berlinerskolen. En slags tysk nybølge, hvor afdæmpede og realistiske studier af menneskelige relationer står i centrum. En af bannerførerne for Berlinerskolen er Christian Petzold, hvis sølvbjørnvindende Barbara var i de danske biografer for halvandet år siden, og nu er det Arslans opsigtsvækkende forsøg på at fusionere Berlinerskolens traditionelle fokus i noget så genredefineret og samtidsfjernt som en western.


Copyright:
Øst for Paradis
Guld er på overfladen en klassisk ”Go West”-fortælling om de modige eventyrere (eller desperate europæere), der fulgte rygterne om Klondikes guldforekomster til en halsløs færd vestpå i håbet om rigdom og lykke. Den tidligste spire til den amerikanske drøm. Den historie findes i mange afskygninger, lige fra helteskildringer til fortabelsesfortællinger. Arslans film, der er tysk, følger en gruppe tyske immigranter, som af lige dele desperation og eventyrlyst har reageret på en annonce, som den åbenlyst luskede forretningsmand Laser har indrykket. De betaler en fyrstelig sum for at få lov til at følge ham fra Vancouvers nordligste hjørne og på en 6 ugers færd gennem ødemarken til Klondikes Paradis.

Det er en umage gruppe, som langsomt stykkes sammen og brydes op i forskellige snit undervejs på turen gennem de stadigt mere og mere fotogene landskaber. Arslan er en tålmodig fortæller, der understreger rejsens enerverende tristesse og med tiden også desperate søgen efter pejlemærker, for gruppen går undervejs mere og mere i stykker efterhånden som drømmen om rigdommen brister. For nogle i det ganske stille, for andre i dramatiske møder med virkeligheden.

Under den umiddelbare overflade og handlingens simple struktur, hvor mange bliver til få, får Arslan ganske fint skildret sin gruppes dynamikker. Hans fokus ligger ikke i tju-bang-delen af genredefinitionerne, men snarere at finde det fine brostykke mellem det intime samtidsdrama og den store genrefortælling, hvor mennesket bliver tvunget til at finde sin selvopholdelsesdrift i mødet med den rå virkelighed. På den måde minder Guld i flere passager om Kelly Reichards meget fine Meek’s Cutoff, som også behandlede gruppedynamikken mellem mennesker i isolation fra omverdenen og under stort pres.

Thomas Arslan har nogle greb undervejs i Guld, som irriterer mere end de gavner, og han får ikke helt filmens spændingselement til at virke så fortættet, som man fornemmer, det kunne have været. Samtidig står skuespillet klart stærkest hos vores centrale kvindelige figur i Nina Hoss’ (Barbara, En kvinde i Berlin) stoiske skikkelse, hvor en række af de øvrige bifigurer får for lidt at arbejde med i Arslans ordknappe manuskript. Så mens Guld ikke er en fejlfri oplevelse, og en, der kræver samme tålmodighed af tilskueren, som instruktøren har med sin historie, så er den trods alt et interessant bud på en sammensmeltning af klassisk Hollywood-genreproduktion og et nutidigt europæisk personstudie, der viser filmmediets store fleksibilitet og næsten uendelige kombinationsmuligheder, når det gælder om sammenstykningen af historie og ramme.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilket år fik Borte med Blæsten Oscaren for bedste film?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google