CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
My Sweet Pepper Land

Produktionsland:
Iraq, Frankrig

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Hiner Saleem, Antoine Lacomblez

Producere:
Marc Bordure
Benny Drechsel
Robert Guédiguian
Karsten Stöter

Fotograf:
Pascal Auffray

Klipper:
Juliette Haubois

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



My Sweet Pepper Land

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:100 minutter
Instruktør:Hiner Saleem
 
Premieredato:24-04-2014
Medvirkende:Som:
Korkmaz Arslan
Golshifteh Farahani

Western på grænsen
 
Det er ikke mange kurdiske film, der har rullet over danske biograflærreder i tidens løb, og selv om Hiner Saleems My Sweet Pepper Land teknisk set er en europæisk produktion, så emmer oplevelsen af at være et sjældent indblik ind i tilværelsen i udkants-Kurdistan. Naturligvis sat på spidsen og skåret til, for Saleem er ikke interesseret i skarp realisme i historien om politimanden Baran og hans udstationering helt oppe ved tyrkisk-irakiske grænse. Han har i stedet drejet en western med både dramatiske og komiske undertoner.


Copyright:
Øst for Paradis
Vi åbner helt ude i deadpan-komikken. Den selvbestaltede nation, der har fundet egne ben på det irakiske territorium under de allierede styrkers flyveforbudszone, udstilles kærligt og satirisk i en scene om en henrettelse. Et hvert demokrati har brug for lov og orden, og i dette tilfælde også brug for lidt mere erfaring i at hænge forbrydere. Det er grumt og meget, meget morsomt.

Det er dog dråben, der får bægeret til at flyde over for den mutte politimand Baran, som siger op og tager hjem til sin mor – for blot at komme styrtende tilbage til politistyrken efter kun få dage i mors giftelystne favn. Det ender med en udstationering helt oppe ved den tyrkiske grænse, hvor lokale høvdinge regerer området og styrer et organiseret smugleri ind og ud mellem Irak, Iran og Tyrkiet.


Copyright:
Øst for Paradis
Her kæmper den unge kvindelige lærer Govend for at få et ståsted og give sine unge elever en fornuftig ballast i livet, og gennem almindelige tilfældigheder samt et par assisterende skub af manuskriptet finder de to sammen i en fælles front mod områdets mafialignende høvding. Her folder westerngenrens udtryksformer sig ud – fra de store vistaer i den rå natur, over enspænderens obsternasige kamp mod overmagten til det afsluttende opgør midt på byens gader.

Hiner Saleem opnår flere fornuftige ting med My Sweet Pepper Land, der ikke scorer point på kunstnerisk stringens, men i stedet charmerer sig ind på tilskueren fra flere forskellige vinkler. Komikken lægges efter den forrygende åbningsscene på hylden og giver plads til romantik, drama og spænding. Og ikke mindst et interessant indblik i et gryende demokratis første svære barneskridt henover mange hundredeårs traditioner.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Truffaut optrådte i 70’erne i hvilken amerikansk blockbuster?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google