CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Broken Circle Breakdown

Produktionsland:
Belgien

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Carl Joos, Felix Van Groeningen

Producere:
Dirk Impens

Fotograf:
Ruben Impens

Klipper:
Nico Leunen

Komponist:
Bjorn Eriksson

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Another World

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(12 stemmer)



DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Fotogalleri, trailers
The Broken Circle Breakdown

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:107 minutter
Instruktør:Felix Van Groeningen
 
Anmeldelsesdato:26-03-2014
Medvirkende:Som:
Veerle BaetensElise Vandevelde
Johan HeldenberghDidier Bontinck
Nell CattrysseMaybelle
Geert Van RampelbergWilliam

Blandt tårer og bluegrass
 
Melodramaet er en af de sværeste genrer at holde seriøs og samtidig udholdelig, så det er i sig selv en bedrift, når man undervejs i Felix Van Groeningens fine The Broken Circle Breakdown formår at blive revet hele vejen rundt i følelsesregisteret uden at fortællingen om Elise og Didier klinger falsk i andet end et par enkle, klodsede scener.


Copyright:
Filmbazar
Strukturen er fragmenteret i et bevidst valg om at sætte sorg og glæde op som livets konstante modpoler. I kronologiens verden er historien en romance, der kører af sporet og slås ihjel. Didier er en cowboy i Belgien, pjusket og besat af bluegrass-musik. Elise er tatovør og frisk på et eventyr, og de er det fineste offbeat-par, man kan tænke sig – elskende og nysgerrige i Didiers snuskede campingvogn. Elise bliver gravid, og de skaber en familie med frisindet og livsglæden som kerneværdier.

Deres datter Maybelle rammes af kræft og dør – og det kan kærligheden mellem de to ikke tåle. Deres forskelle bliver til afgrundsdybe kløfter, og sorgen river alle broer over. Tabet er fuldstændigt, lykken er smadret. Nu kunne man tro, at plottet hermed var afsløret – og det er det til dels også, for plottet er ikke forcen i Van Groeningens film. Det er i stedet præsentationen og konstruktionen af et helt særligt filmisk rum, som netop denne tragedie kan udspille sig i. Ved at klippe mellem de to hovedspor i handlingen – kærlighedens fødsel og død – arbejdes der konstant i modsætninger mellem lykke og ulykke, der som bekendt gange på rad som i Kingos salmetekst.


Copyright:
Filmbazar
Som bindemidlet mellem de mange tidsspring og konstante konfrontationer mellem lyset og mørket har vi bluegrass-musikken, der ikke har spillet en tilsvarende livgivende rolle på film siden Coen-brødrenes O Brother, Where Art Thou?. Nok er det tematiske indhold i sangene lige lovligt til den tykke side i forhold til de scener, de indrammer, men det giver præcis de pusterum, man som tilskuer har brug for i den tragiske fortælling.
Der spilles med stor og buldrende intensitet fra både Veerle Baetens og Johan Heldenbergh, og især sidstnævnte har to mindeværdige sammenbrud, som er spillet til topkarakter, men som alligevel bliver så monologbårne og helt ude af den fine nære kontekst i fortællingen om Elise og Didier, at de snarere står som anmassende politiske pointer fra en instruktør, der også har ambitioner i den retning. De er lige så kluntede som resten af filmen er delikat – og det er i al deres velspillede intensitet ærlig talt synd.

The Broken Circle Breakdown er en tårevædet folkeforfører, der vandt publikumsprisen på CPH PIX tidligere på året. Den har fortjent et Kleenex-udrustet publikum langt større end det, som det belgiske ophav normalt vil garantere, for selv om den helt i Didiers ånd er lidt uregerlig sine steder, så er det samtidig en konsekvent gennemført tragedie sat i et filmisk sprog, der giver de store følelser et helt nyt og komplekst spillerum.
 
DVD-vurdering
Nogle trailers og et par enkelte stillfotos fra filmen. Ikke imponerende!

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
En af følgende film har ikke manuskript af Billy Bob Thornton. Hvilken?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google