CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Weight of Elephants

Produktionsland:
Danmark, New Zealand, Tyskland, Frankrig

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Daniel Borgman

Producere:
Katja Adomeit
Leanne Saunders

Fotograf:
Sophia Olsson

Klipper:
Molly Marlene Stensgaard

Komponist:
Kristian Eidnes Andersen

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Another World

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Billedgalleri, trailers
The Weight of Elephants

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:84 minutter
Instruktør:Daniel Borgman
 
Anmeldelsesdato:07-04-2014
Medvirkende:Som:
Angelina CottrellNicole
Anna HewlettNicole's mor
Demos MurphyAdrian
Bree PetersMiss Pryor
Sophie RobertsAunt Martha
Matthew SunderlandUncle Rory

Vægten af et liv
 
Hvad vejer elefanter? For et barnesind kan det synes som det tungeste i verden, men ikke for 11-årige Adrian, som er blevet forladt af både mor og far og nu bor sammen med sin bedstemor og den psykisk plagede onkel Rory. For Adrian bærer på ensomhedens byrde, der langt overstiger, hvad noget dyr kan veje – og det er den byrde, som den debuterende instruktør Daniel Borgman skildrer i sin fine og sobre dansk-new zealandske produktion. Dansk, fordi han har fået hele sin filmuddannelse her i landet og har taget debutspringet med et primært dansk filmhold bag sig, men i udtryk new zealandsk fordi den foregår på klodens anden side og spilles af rent lokale kræfter.


Copyright:
Øst for Paradis
Omkring Adrians stille fortælling udspiller der sig et baggrundsdrama om en kidnapning af tre børn. Vi åbner i Terrence Malick'ske stemningsbilleder med de tre børns mulige forsvinden og klipper så til Adrian, der i koblingen mellem de konstante nyhedsopdateringer i tv om kidnapningens forløb og de nytilflyttede tre børn på nabogrunden finder det hverdagsmysterium, han har brug for til at komme ud af hverdagstristessen i bedstemoderens sygdomsplagede husstand og så småt begynde at definere sig selv.

Denne dannelsesberetning skildres i enkle scener og et handlingsforløb, der er spinkelt og til tider en anelse formularisk. Man kan læse filmens hensigter noget længere frem end personerne selv kan regne den ud, som da Adrian med grønspætte-snuhed fanger i kanin til kæledyrsbrug og tager den med til den anden socialt udstødte dreng i klassen, som til gengæld er i fuld gang med at veksle sit buttede eksil fra fællesskabet med rollen som højtråbende bølle. Adrians hensigt er at åbne døren for et nyt venskab ved at dele sin særlige gave med klassekammeraten – vi andre er godt klar over, at kaninens livsbog næppe har mange sider tilbage. Det skal dog til Borgmans forsvar siges, at han trods Adrians forudsigelige nederlag får vinklet det lidt mere humant end man kunne frygte.


Copyright:
Øst for Paradis
Det er fine anslag i The Weight of Elephants, der spiller som en pæn og habil debut, hvor stilsansen er mere formuleret og på sikker grund end selve fortællingen. Det tegner godt, hvis Borgman også i de kommende projekter kan holde personerne og deres indre udvikling for øje og få det doseret korrekt i forhold til de mere lyriske strøg, hvor kameraet svæver og personerne hvirvler. Det er kun Malick – og selv ikke han lykkes med det hver gang – som kan opløse sin fortælling i ren billedlig naturdyrkelse, så her skal Borgman nok vælge et mindre ambitiøst spor og så til gengæld forfine de øvrige elementer fra debuten. Man kunne blandt andet sagtens forestille sig, at der gemte sig flere gode fortællinger i ham, der kunne berette om børns forsøg på at finde fodfæste i en verden, som ikke altid er lige god til at byde dem velkommen i livet.
 
DVD-vurdering
En serie stillfotos og seks styks trailers er det eneste ekstramateriale på dvd'en.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Girls Night Out20/7
Dunkirk20/7
Abernes planet: Opgøret13/7
Wish Upon13/7
Girls Lost13/7
En hustlers dagbog13/7
Mysteriet ved Slack Bay6/7
Spider-Man: Homecoming6/7
At elske Pia6/7
Personal Shopper6/7
Flere bio-anmeldelser
 
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Hidden Figures3/7
LEGO Batman filmen30/6
Split26/6
xXx: Return of Xander Cage23/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Mod hvilken berømt danskers statue smadrer Martin sin ølflaske i Nattevagten?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google