CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Återträffen

Produktionsland:
Sverige

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Anna Odell

Producere:
Mathilde Dedye

Fotograf:
Ragna Jorming

Klipper:
Kristin Grundström

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Camera Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Gensynet [2013]

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Drama
Varighed:88 minutter
Instruktør:Anna Odell
 
Premieredato:01-05-2014
Medvirkende:Som:

Den store klassefest
 
Der har altid været en særegen stemning over gensynet med ens gamle klassekammerater. En stor del af ens liv har man kendt dem på godt og ondt. Med tiden er man dog gledet i hver sin retning. Når man endelig mødes igen, er det som om, at de mange år straks forsvinder som dug for solen. Gamle roller og mønstre genetableres, og den sociale hakkeorden indtræder igen. Dette springer tydeligt i øjnene i den svenske instruktør Anna Odells eksperimenterende spillefilmsdebut Gensynet. I korte træk beretter filmen om en flok klassekammerater, der mødes til en hyggelig middag for at fejre deres 20 års jubilæum. Aftenen udvikler sig højest uventet. Det hele er dog en sindrig rekonstruktion udført af Anna Odell. Hun blev nemlig ikke inviteret til et virkeligt jubilæum, og som konsekvens valgte hun derfor at iscenesætte denne hævnfantasi. Gensynet kan passende betegnes som en hybridfilm, da den sammenblander fiktion med fakta. Anna Odell spiller sig selv, og som tilskuer følger man hendes personlige filmprojekt. Det er både et originalt og lidt kedeligt fortællegreb.


Copyright:
Camera Film
Betændt fortid
Svensk film har som bekendt en lang tradition for at skildre skolelivets barske vilkår. Det gælder eksempelvis Alf Sjöbergs Hets, Ruben Östlunds Play og Mikael Håfströms Ondskab. I Gensynet er de unge mennesker dog blevet granvoksne, men fortidens traumer kaster stadig lange skygger. I den første del af filmen mødes de til den højstemte middag, der kunne minde om den sidste nadver. Det er en klart defineret handlingsramme, hvilket fungerer perfekt. De er alle midt i trediverne, velfriseret, iført smukke klæder og dyre smukker for at understrege deres sociale status. Men under den pæne fernis rumsterer uforløste kræfter og en betændt fortid. Anna blev nemlig mobbet i sin skoletid, og hun benytter nu den festlige sammenkomst til skånselsløst at konfrontere dem, der mobbede hende. Langsomt konfronteres de enkelte klassekammerater med deres ondskabsfulde gerninger, og det udvikler sig til en særdeles speget og pinlig affære.

Personligt filmprojekt
Den andel del af Gensynet fungerer som en genuin dokumentarfilm, hvor Anna Odell planlægger og udtænker sit filmprojekt, hvis omdrejningspunkt er hendes egne oplevelser som offer for mobning. Der er med andre et klart sammenfald mellem den fiktive Anna og den virkelige Anna. De er faktisk én og samme person. Annas projekt er ganske enkelt at rekonstruere den fest, som hun aldrig blev inviteret til. Forinden oplever tilskueren stemningsfulde tracking-optagelser fra en mennesketom skolegang og spændingsfyldte møder med gamle klassekammerater. Anna orkestrerer hele projektet fra sit kunstneriske atelier. Undervejs fornemmes hendes udtalte tvivl og frygt. Det er samtidig denne del, der distancerer tilskueren fra Anna og hendes projekt. Til tider lader det desværre til, at hun er mere optaget af eksperimentet end selve relevansen. Desuden strejfes det ømtålelig emne mobning kun overfladisk.


Copyright:
Camera Film
Terapi og performance
Anna Odell har tidligere provokeret og vakt furore blandt den svenske befolkning. I 2009 lod hun sig eksempelvis indlægge på et psykiatrisk hospital i Stockholm efter at have forsøgt at begå selvmord. I Gensynet stiller hun sig endnu engang selv i centrum for begivenhederne – dog mindre kontroversielt og sensationelt. Den første del af Gensynet virker blændende. Det er næsten en sadistisk glæde at opleve, hvordan den falske og forløjede stemning punkteres af Annas ublu og konfronterende facon. Den anden del forfalder til lidt for meget navlepillende selvterapi og tom cafésnak. Den fortællemæssige metode er skam interessant, og det er tydeligt, at Annas projekt både er terapeutisk og performativt. Bortset fra få prætentiøse og kedelige scener, så lykkedes det langt hen ad vejen for Anna Odell at rekonstruere virkeligheden og dekonstruere filmmediet.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad hedder George Clooneys onkel, der i 1950 havde sit livs rolle som Cyrano de Bergerac?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google