CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
3 Days to Kill

Produktionsland:
USA, Frankrig, Grækkenland, Rusland

Produktionsår:
2014

Manuskript:
Adi Hasak, Luc Besson

Producere:
Adi Hasak
Luc Besson
Marc Libert
Virginie Silla

Fotograf:
Thierry Arbogast

Klipper:
Audrey Simonaud

Komponist:
Guillaume Roussel

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
03-08-17:
Valerian and the City of a Thousand Planets
09-06-14:
Jack Ryan: Shadow Recruit
16-01-14:
Jack Ryan: Shadow Recruit
10-01-12:
Colombiana
26-07-10:
From Paris With Love
09-06-09:
Taken
19-02-07:
Angel-A
27-09-05:
B-13
 


3 Days to Kill

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Action, Krimi
Varighed:117 minutter
Instruktør:'McG'
 
Premieredato:08-05-2014
Medvirkende:Som:
Kevin CostnerEthan Renner
Amber HeardVivi Delay
Hailee SteinfeldZooey Renner
Connie NielsenChristine Renner
Tómas LemarquisThe Albino

Den moderne mands mission
 
Den moderne mand skal leve op til mange vanskelige krav og forventninger. Dels skal han være en god og beskyttende far, og dels skal han beskytte verden mod onde terrorister. Det er omtrent de opgaver, CIA-agenten Ethan Renner (Kevin Costner) bliver stillet over for i den komplet miserable film 3 Days to Kill. Filmen er instrueret af 'McG', og Luc Besson har skrevet manuskriptet i samarbede med Adi Hasak. Kort fortalt bliver den erfarne CIA-agent Ethan Renner sat på en række nervepirrende opgaver. Samtidig er han blevet ramt af uhelbredelig kræft. Den mystiske CIA-agent Vivi (Amber Heard) tilbyder dog en medicin, der muligvis kan kurere ham – forudsat han påtager sig en sidste mission. Ikke nok med Renner skal redde Europa for kyniske terrorister deriblandt The Albino (Tómas Lemarquis), så forsøger han at klinke skårene efter mange års fravær fra familien. I rollen som Renners datter Zooey ses Hailee Steinfeld, og moren spilles af Connie Nielsen.


Copyright:
Scanbox
Samfund og familie
I de fleste actionfilm indgår ofte de samme dramatiske stiltræk. Det kunne være en biljagt, en skurk, en dødelig virus eller en mystisk kvinde. Det er ligeledes tilfældet i 3 Days to Kill, der åbner med en eksplosiv skydescene ved et moderne hotelbyggeri. Herefter følger filmen Ethan Renners ihærdige forsøg på at afsløre skurkene bag miseren. Samtidig døjer Renner med et anstrengt forhold til sin familie. Han er dog fast besluttet på at genetablere forholdet til dem og fuldføre missionen. Renners mission er derfor både personlig og samfundsmæssig. Umiddelbart en spændende tematik, men det lykkedes aldrig filmen at effektuere disse spændingspunkter.

Hvervevideo og reklame
Filmens største problem og svaghed er den handlingsmæssige fremdrift – eller mangel på samme. 3 Days to Kill formår aldrig at sammenkæde en længere meningsfuld handlingssekvens, derimod svinger den umotiveret mellem hårdkogt action og familiedrama. Det fungerer bare ikke at sammenblande en laber hvervevideo for politiet med en lummer Ralph-Lauren reklame. De pludselige stilskift i filmen er simpelthen for radikale og usammenhængende. Det er en gåde, at folkene bag ikke er kommet til den erkendelse i forbindelse med klipningen, der trods alt kunne rette lidt op på alle de løse og flagrende ender. Resultatet er og bliver en pinlig rodebutik.


Copyright:
Scanbox
Corny eller causerende
Ét af filmens få lyspunkter er Hailee Steinfeld som datteren Zooey. Hun rammer den helt rette tone af forvirret og følelsesladet teenager. Det er faktisk i scenerne mellem hende og Kevin Costner, at filmen for alvor får glød og relevans. Kevin Costner er til tider god, mens Connie Nielsen ikke brænder igennem som stræbsom karrierekvinde. Dertil er der flere ufrivilligt komiske scener i form af en familie fra Mali, der er flyttet ind i Renners lejlighed. På manuskriptplanet skal tilskueren ligeledes trækkes igennem en kaskade af tåkrummende klichéer. Flere scener prætenderer at skulle være enten morsomme eller seriøse, men de får den stik modsatte virkning og fremstår enten unødigt corny eller causerende. Igen ville det være tiltrængt, hvis Luc Besson og Adi Hasak havde finkæmmet manuskriptet og fundet et mere klart fokus. Samlet set er 3 Days to Kill hverken fugl eller fisk – nærmere stendød og gumpetung metervare underholdning.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvordan ender Disneys syrede tegnefilm Alice i Eventyrland?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google