CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
La Vénus à la fourrure

Produktionsland:
Frankrig, Polen

Produktionsår:
2013

Manuskript:
Roman Polanski, David Ives

Producere:
Robert Benmussa
Alain Sarde

Fotograf:
Pawel Edelman

Klipper:
Hervé de Luze
Margot Meynier

Komponist:
Alexandre Desplat

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
04-06-12:
Carnage
29-05-08:
Dykkerklokken og sommerfuglen
05-06-00:
The Ninth Gate
 


Venus i pels

Anmeldt af:Signe Mai Søsted
Genre:Drama
Varighed:96 minutter
Instruktør:Roman Polanski
 
Premieredato:08-05-2014
Medvirkende:Som:
Emmanuelle SeignerVanda
Mathieu AmalricThomas

Lodden oplevelse
 
Nogle gange har man sådan en underfundig fornemmelse af, at have set noget før. Her taler jeg ikke så meget om fænomenet deja-vu, men mere helt bogstaveligt om de gange, man ser en film eller en optræden, en serie eller et stykke, der bare grundlæggende føles familiært allerede fra første øjekast eller indledende klapsalve.
Det er vigtigt at pointere, at ovenstående fornemmelse ikke nødvendigvis er af den negative slags, idet det velkendte kan rumme mængder af åbenlyst gode kvaliteter – jeg nævner i flæng genkendelsens glæde, mindernes kraft, rutinernes tryghed. At visse faldgruber dog også eksisterer, er Venus i pels et udmærket eksempel på.


Copyright:
Nordisk Film
Filmen tager os med i teateret i Paris, hvor instruktøren Thomas foran en bar scene og en endnu tommere sal er ved at opgive håbet om at finde hovedrollen til sit stykke, "Venus i pels", en opsætning af Leopold von Sacher-Masochs mest berømte 1800-tals-roman om mandlig erotisk underkastelse. Ingen af de hidtige kandidater har været tilnærmelsesvist egnede til at spille den krævende karakter Vanda, og Thomas’ frustration er på sit højeste, da en kvinde i sidste øjeblik træder ind fra den regnvåde gade. Denne mystiske og stærkt sensuelle skabning, der endda lyder af det samme navn som hovedrollen, er i første omgang langt fra, hvad instruktøren leder efter. Men da han alligevel giver hende en chance, viser hun sig at kunne alle replikkerne udenad og tilmed kunne fremsige dem til perfektion og med en sublim forståelse for karakterens inderste motiver. Thomas fascineres i en grad, der snart udvikler sig til fanatisme, og som aftenen og øvelsen af stykket skrider frem, bliver det sværere og sværere at skelne mellem manuskript og virkelighed – både for Thomas og for os som publikum.

At Venus i pels helt oprigtigt er baseret på et kendt teaterstykke af David Ives fra 2010, og at dette stykke igen bygger på førnævnte roman af samme navn, er selvfølgelig en væsentlig årsag til, at filmen føles som noget, man har set før; man husker måske ikke præcist hvor eller hvornår, men følelsen eksisterer ikke desto mindre. På samme måde kan man også sige, at Venus i pels skaber mange associationer, fordi man som seer forsøger at huske, hvor man tidligere har set noget, der mindede om det, man ser nu. Filmen er lidt som de russiske dukker, babusjka, hvor hver enkelt trædukke rummer en lignende kopi – ens, men alligevel ikke identiske. Som dukkerne har filmen også flere lag, der kan være svære for den lettere utålmodige seer at arbejde med.


Copyright:
Nordisk Film
Roman Polanski er ikke kendt for at lave enkle film, og jeg må allerede nu advare om, at Venus i pels ingen undtagelse er. Værket er en art kunstfilm, der består af én enkelt scene, både i fysisk og filmteknisk forstand, der udspilles af kun to karakterer. Heri består også filmens originalitet og derved dens tvetydighed: Den er på én og samme tid både velkendt og alligevel noget, man ikke tidligere har set. Stærkest står værket, når man gennem lagene af mange hænders bearbejdelse af samme litteratur, teater og film kan skimte det oprindelige udgangspunkt: Legen med forestillingen om kønnenes indbyrdes positioner og roller. At det kræver udholdenhed gennem mange intellektuelle dialoger, førend man når i mål, gør måske, at filmen ikke er for alle. Man kunne endda få den besnærende tanke, at det er de samme mennesker, som kunne lide teaterstykket, der nu vil tage i biografen og se filmen. Med dette mister filmen en smule af sin berettigelse, da jeg mener, ethvert værk som udgangspunkt skal have noget nyt at byde på, præsentere en vinkel eller blot en tanke, som forgængeren ikke rummede. Hvis filmen ikke formår at nå flere mennesker, end teaterstykket gjorde, er det svært at se dens formål. Tillige er det ærgerligt, fordi de tanker om køn og roller, som filmen udforsker, er nogle, der vedbliver at rumstere i hovedet også uden for biografens mørke.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvor kommer Björk fra, som spillede hovedrollen i Lars von Triers Dancer in the Dark fra 2000?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google